Når du bliver syg

Hvilke rettigheder har du, når du bliver syg? Og hvilke pligter har du over for din arbejdsgiver? Få svar på de oftest stillede spørgsmål til sygdom på siden her.  

Hvordan skal du forholde dig, når du bliver syg? Hvad er dine rettigheder? Og hvad kan din arbejdsgiver kræve af dig?

På siden her kan du læse mere om, hvad du skal, kan og må gøre, når du bliver syg, samt hvilke lægelige erklæringer din arbejdsgiver kan bede dig om.

Vi har samlet en bunke af de oftest stillede spørgsmål om sygdom, men du kan også altid kontakte ETF, hvis du har brug for rådgivning om, hvordan du skal forholde dig, hvis du bliver syg.

Hvornår skal jeg melde mig syg?

Du skal give din arbejdsgiver besked om, at du er syg på den første sygefraværsdag, og så skal du i øvrigt følge de regler, der gælder for sygemelding på din arbejdsplads. Det bør fremgå af arbejdsstedets retningslinjer eller personalepolitik, hvordan og hvornår man melder sig syg. Det kan også fremgå af dit ansættelsesbrev. Typisk vil en opringning, en SMS eller en mail ved arbejdstidens begyndelse være tilstrækkelig.

Det er altid dit ansvar at give besked i rette tid og på rette måde. Er du ikke selv i stand til at give denne besked, er det dit ansvar at sørge for, at der bliver givet besked under alle omstændigheder.

Hvis du ikke melder dig syg på første sygedag, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale løn under fraværet, og din arbejdsgiver kan betragte din udeblivelse som så grov misligholdelse, at din ansættelse straks ophører, og du altså bliver bortvist.

Når din arbejdsgiver er korrekt informeret om sygefraværet, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Der kan dog være retningslinjer, som foreskriver andet ligesom arbejdsgiver kan bede om en status.

Hvis du kan sige noget om, hvornår du forventer at vende tilbage til arbejdet, er det dog almindeligt at orientere din arbejdsgiver. 

Kan arbejdsgiver kræve en skriftlig sygemelding/Tro- og love-erklæring?

Din arbejdsgiver kan forlange, at du udfylder en Tro- og love-erklæring, også kaldet en skriftlig sygemelding, på en særlig blanket, hvor du erklærer, at du rent faktisk er syg. En skriftlig sygemelding kan som udgangspunkt tidligst kræves af arbejdsgiver fra anden fraværsdag, men i særlige tilfælde kan arbejdsgiver kræve Tro-og-love-erklæring fra første sygedag. Kontakt ETF, hvis du bliver bedt om en Tro- og love-erklæring fra første sygedag. 

Har jeg ret til løn under sygdom?

Som månedslønnet har du ret til sædvanlig løn under sygdom. Sædvanlig løn er din løn inklusive de tillæg, du normalt får udbetalt.

Efter 30 dages sygdom modtager din arbejdsgiver sygedagpengerefusion fra din bopælskommune. Det betyder ikke umiddelbart noget for dig, men det er vigtigt, at du i forbindelse med dit sygefravær udfylder de attester, som du får tilsendt fra din bopælskommunes Jobcenter eller sygedagpengekontor, og at du overholder de angivne frister, da din arbejdsgiver ellers risikerer at miste sygedagpengerefusionen.

På det offentlige område har du som udgangspunkt ikke ret til løn under sygdom som timelønnet. Du kan i stedet være berettiget til sygedagpenge fra din kommune.
På det private område vil retten til løn under sygdom afhænge af din funktionærstatus. Læs mere i cirkulære om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.

Kontakt gerne ETF, hvis du er i tvivl om din ret til løn under sygdom.

Har jeg ret til erstatningsafspadsering ved sygdom?

Afspadsering gælder som en arbejdsdag, hvor du bare ikke gør tjeneste. Sygdom på en afspadseringsdag vil ikke give adgang til en erstatnings-afspadseringsdag.

Hvis du afspadserer forud for din ferie og bliver syg i afspadseringsperioden, vil din efterfølgende ferie som udgangspunkt blive suspenderet, netop fordi ferien ikke er påbegyndt.

Du skal derfor også huske at syge- og raskmelde dig under afspadsering.

Må jeg gå ud under sygemelding?

Selvom du er sygemeldt, er du ikke forpligtet til at ligge hjemme under dynen.

Du er derimod forpligtet til at medvirke aktivt til at blive rask igen hurtigst muligt. Det betyder, at du skal følge den behandling, du bliver ordineret og i øvrigt opføre dig fornuftigt og ansvarligt.

Er du fx sygemeldt med stress eller en ryglidelse, kan det ligefrem være en del af behandlingen, at du kommer ud og bevæger dig.  Du kan altid kontakte din læge, hvis du kommer i tvivl om, hvorvidt en aktivitet understøtter din restitution.

Må jeg opholde mig på en anden adresse under sygemelding?

Du må gerne opholde dig på andre adresser, selvom du er sygemeldt. Du skal blot opfylde sygedagpengelovens betingelser, og opholdet må ikke forhale din tilbagevenden til arbejdet. 

Hvis du under dit sygefravær ikke opholder dig på din bopæl, er du forpligtet til løbende at holde dig ajour med e-Boks, post, telefonbeskeder og e-mails fra arbejdsgiver og din bopælskommune.

Kontakt din bopælskommunes Jobcenter, hvis du er i tvivl om sygedagpengelovens betingelser. 
Ønsker du at opholde dig i udlandet under sygefravær skal du kontakte din læge og din bopælskommunes Jobcenter, hvis landet, du ønsker at opholde dig i, er et EU-land, jævnfør EU-ret.

Må jeg søge jobs under sygemelding?

Udgangspunktet er, at hvis du er syg, bør du ikke søge andet arbejde, men fokusere på at blive rask.
Der er dog en række situationer, hvor du efter en konkret og individuel vurdering kan søge andet arbejde under en sygemelding. Hvis du fx har en endelig ophørsdato for din sygemelding.
Hvis du søger andet arbejde under sygemelding, kan din arbejdsgivers refusionsret bortfalde, hvis Jobcenteret fx vurderer, at du kun er sygemeldt til den enkelte arbejdsplads og ikke til det brede arbejdsmarked, og du kan du risikere at det kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser.

Det er derfor vores anbefaling, at du inddrager din læge, og at du kontakter ETF for en individuel og konkret vurdering

Kan jeg holde ferie, mens jeg er sygemeldt? 

Sygdom er en feriehindring, så udgangspunktet er, at du ikke kan holde ferie, mens du er sygemeldt. 
Læs mere om feriereglerne ved længerevarende sygdom her.

Hvilke regler gælder ved læge- og tandlægebesøg?

Du bør altid undersøge, hvilke retningslinjer der gælder for læge- og tandlægebesøg i arbejdspladsens personalepolitik/retningslinjer.

Det er væsentligt at forholde sig til, hvad lægebesøget handler om. Hvis der er tale om et akut læge- eller tandlægebesøg, kan det sidestilles med sygdom, og så kan du gå til læge i arbejdstiden med fuld løn, hvis besøget ikke kan lægges uden for arbejdstiden. Husk dog altid at orientere din nærmeste leder om, at du forlader arbejdspladsen for at gå til lægen eller tandlægen akut. Hvis du har ret til fuld løn, gælder det også transporttiden og eventuel ventetid.

Ved almindelige planlagte lægebesøg, ambulant hospitalsbehandling, behandling hos speciallæge eller tandlæge har du pligt til så vidt muligt at placere fraværet uden for arbejdstiden, eller hvor det er til mindst gene for arbejdsgiveren samt at afholde frihed, afspadsering eller andet i tidsrummet.

Hvilke lægelige erklæringer, kan min arbejdsgiver bede om til at dokumentere min sygdom?

Din arbejdsgiver kan anmode om en mulighedserklæring, en friattest og funktionærlovens varighedserklæring til at dokumentere din sygdom. Læs mere om, hvad de hver især indebærer i de respektive spørgsmål herunder.

Hvad er en mulighedserklæring? 

Din arbejdsgiver kan forlange, at I sammen udfylder en mulighedserklæring. Ikke kun ved længerevarende sygdom, men også i tilfælde af kort sygefravær eller gentaget sygefravær. Mulighedserklæringen anvendes typisk i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er i tvivl om, hvilke arbejdsopgaver du kan varetage, og hvilke skånehensyn, der eventuelt bør tages.
En mulighedserklæring består af to dele. Den første del udarbejder du og din arbejdsgiver i fællesskab. Den anden del af mulighedserklæringen udfyldes efterfølgende af din læge:

• Første del: Her skal dine funktionsnedsættelser beskrives, de påvirkede jobfunktioner og de skånehensyn, der aftales mellem dig og arbejdsgiveren. Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.  
• Anden del: Din læge skal på baggrund af erklæringens første del og en samtale med dig vurdere, om arbejdet kan genoptages helt eller delvist og i så fald på hvilke vilkår. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed.

Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af mulighedserklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende. Lægen har mulighed for helt at tilsidesætte en foreløbig plan for tilbagevenden og i stedet anbefale fortsat fuld sygemelding i en nærmere angivet periode.

Din læge skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist, hvis intet andet fremgår. Mulighedserklæringen skal betales af din arbejdsgiver.

Føler du, at du er for syg til at deltage i en samtale om mulighedserklæring, anbefaler ETF, at du får din læges vurdering.

Vurderer din læge ligeledes, at du ikke bør deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk. Vurderer din læge, at du ligeledes er for syg til at deltage i en samtale per telefon, har du ikke pligt til at deltage i en samtale, men pligt til at informere din arbejdsgiver om lægens vurdering.

Hent en skabelon og vejledning til mulighedserklæring her.  

Hvad er en friattest?

Din arbejdsgiver kan bede om en bekræftelse fra din læge på, at du er syg, samt hvor længe det forventes at vare. Udtalelsen kaldes en friattest, den betales af din arbejdsgiver, og din læge må ikke skrive diagnose eller andre sygdomsspecifikke oplysninger i fri-attesten.
En friattest kan være relevant, hvis:

• du er alvorligt eller længerevarende syg, og din arbejdsgiver påtænker at opsige dig af denne grund,
• er tidligere er udarbejdet en mulighedserklæring, og der efter den periode, hvor uarbejdsdygtighed var forudsat, fortsat er tale om fravær. 
• du ikke ønsker at deltage i en sygesamtale, fordi du er for syg til at møde op eller deltage pr. telefon,
• du sygemelder dig i din opsigelsesperiode,
• du sygemelder dig i forbindelse med ferie, så der foreligger en feriehindring. 

Hvad er funktionærlovens varighedserklæring?

Har du været syg i 14 dage eller mere, kan din arbejdsgiver kræve af få oplyst den forventede varighed af dit sygefravær. Oplysningen gives i en erklæring enten fra din egen læge eller af en speciallæge. Du vælger selv, hvilken relevant speciallæge der skal udstede erklæringen. Udgiften betales af arbejdsgiveren.
Arbejdsgiver har ikke ret til at få oplysninger om sygdommens art.

Flere speciallæger har ventelister, og det kan gøre det vanskeligt at få en tid til en konsultation. Det er dog vigtigt, at du bestræber dig på at fremskaffe erklæringen inden for den frist, som din arbejdsgiver har anført. Det kan være hensigtsmæssigt at kontakte flere forskellige speciallæger med henblik på at få en tid til en konsultation snarest muligt. Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at du har forsøgt at få en tid hurtigst muligt.

• LINK: Læs mere om funktionærlovens varighedserklæring i funktionærlovens § 5 stk. 4.
  

Hvordan kan man påvirke sygefraværet på en arbejdsplads?

En undersøgelse fra 2015 viser, at flere forskellige faktorer kan være vigtige i en succesfuld nedbringelse af sygefraværet. Det er:

• Tydelig ledelse 
• Fælles ejerskab 
• Ordentlig statistik
• Systematiske indsatser 
• Tidlige indsatser 
• Fokus på trivsel, arbejdsmiljø og social kapital

Selvom undersøgelsen er fra 2015 er der stadig grund til at antage, at et fokuseret arbejde med at nedbringe sygefraværet kan være effektfuldt.