Sygefraværssamtaler, fastholdelsesplaner, lægelige erklæringer og særlige ferieregler ved længerevarende sygdom. Læs mere om dét på siden her.
Er du syg i længere tid, skal du forberede dig på, at du kan blive indkaldt løbende til sygefraværssamtaler. Din arbejdsgiver kan også bede om forskellige former for lægelige erklæringer, der kan dokumentere din sygdom. Dem kan du læse mere om her.
På siden her har vi samlet en række ofte stillede spørgsmål om længerevarende sygdom.
Delvis sygemelding
Din læge kan give dig en delvis sygemelding frem for en fuldtidssygemelding, hvis du godt kan klare en del af dit arbejde, altså har en såkaldt restarbejdsevne, og du ifølge din læge kan varetage dit arbejde (delvist). Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er indforstået med at du arbejder delvist.
Det er vigtigt, at du ved en delvis sygemelding får aftalt arbejdstid og arbejdsmængde med din arbejdsgiver.
Du skal have mindst fire fraværstimer om ugen ved en delvis sygemelding for at din arbejdsgiver kan opnå refusion.
Refusion til fravær på grund af behandling kræver mindst to behandlinger per uge. Udover tiden til behandling inkluderer fraværet også tid til transport og ventetid.
Som delvist sygemeldt modtager du fortsat din fulde løn, og din bopælskommune refunderer arbejdsgiveren for sygefraværstimerne efter sygedagpengelovens regler.
Hvornår kan jeg blive indkaldt til en sygefraværssamtale?
Hvis du har været sygemeldt i længere tid, har din arbejdsgiver pligt til at indkalde dig til en personlig sygefraværssamtale.
Sygefraværssamtalen skal gennemføres senest fire uger efter første sygedag, og du skal indkaldes med et rimeligt varsel (nogle få dage).
Du kan opleve at blive kontaktet af din arbejdsgiver, før der er gået fire uger efter første sygedag. I mange tilfælde er kontakten fra arbejdsgiveren en del af arbejdsstedets personalepolitik. De fleste arbejdspladser har interne retningslinjer for samtaler under sygdom, herunder hvornår og hvor ofte disse skal afvikles.
Hvordan foregår en sygefraværssamtale?
Formålet med en sygefraværssamtale er at fastholde dig i arbejdet. Fokus i en sygefraværssamtale skal derfor være på, at du kan blive rask, og om der er noget, arbejdsgiveren kan gøre, for at du (hurtigere) kan vende tilbage.
Din arbejdsgiver tager referat af samtalen for at kunne dokumentere, hvad der blev aftalt.
ETF står altid til rådighed med vejledning og bistand. Du kan også kontakte ETF forud for samtalen og aftale, at en konsulent står til rådighed og yder bistand telefonisk, hvis du får brug for akut bistand under samtalen.
Til samtalen kan du og din leder i fællesskab udarbejde første del af en mulighedserklæring.
Hvad gør jeg, hvis jeg er for syg til at deltage i en sygefraværssamtale?
Føler du, at du er for syg til at deltage i sygefraværssamtalen, anbefaler ETF, at du kontakter din læge og får lægens vurdering. Vurderer din læge, at du ikke kan deltage i en personlig samtale med arbejdsgiver, kan samtalen i stedet afholdes telefonisk.
Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage både i en personlig samtale og en telefonisk samtale, eller at deltagelse kan forværre din sygdom, har du ikke pligt til at deltage, men pligt til at informere din arbejdsgiver om, at din læge har vurderet, at du ikke kan deltage. Hvis din arbejdsgiver ønsker en fri attest herom, skal du medvirke til at din læge udfærdiger en fri attest for arbejdsgivers regning.
Bør jeg tage en TR med til min sygefraværssamtale?
I nogle tilfælde er det en god idé at tage din tillidsrepræsentant med til samtalen som din bisidder. Hvis din TR ikke har mulighed for at deltage, kan du i stedet bede en kollega, et familiemedlem eller en ven om at deltage som din bisidder.
En sygefraværssamtale er ikke det samme som en tjenstlig samtale og bør derfor normalt ikke på nogen måde handle om ansættelsesretlige konsekvenser. Oplever du alligevel, at samtalen udvikler sig i retning af en tjenstlig samtale, har du altid mulighed for at bede om en pause, hvor du eventuelt kan kontakte ETF for telefonisk vejledning om det videre forløb af samtalen.
Har jeg krav på en fastholdelsesplan?
Forventer du ikke at kunne vende tilbage på arbejde inden for otte uger fra den første sygedag, kan du bede din arbejdsgiver om, at I sammen laver en skriftlig fastholdelsesplan for, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet. Planen kan være med til at sikre, hvordan du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen.
Din arbejdsgiver kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis vedkommende vurderer, at der ikke er behov for en plan.
I modsætning til mulighedserklæringer kræver en fastholdelsesplan ikke din læges medvirken.
