Som mor:

• Har du pligt til senest tre måneder før termin at meddele din arbejdsplads, at du er gravid.
• På samme tid skal du meddele, om du vil gøre brug af retten til fravær før forventet fødsel
• Du skal senest seks uger efter fødslen meddele din arbejdsgiver, hvornår du vender tilbage til arbejdet/hvordan du gerne vil holde orlov.

Som far/medmor:

• Skal du senest fire uger, før du forventer at afholde orlov, meddele din arbejdsgiver, hvornår du begynder denne afholdelse af orlov samt om længden af orloven.

Er du offentligt ansat, så har du, som kommende mor, ret til at få fri med løn, når du skal til graviditetsundersøgelser i din arbejdstid. Der er som udgangspunkt heller ikke en begrænsning på antallet af gange, du kan gå til undersøgelse. Hvis du er privatansat, så læs din ansættelseskontrakt igennem eller spørg til lokale retningslinjer eller lignende. 

Det er dog vigtigt at understrege, at:

• som tommelfingerregel skal du altid forsøge at finde et tidsrum til behandling, der ikke er ubelejligt i forhold til dit arbejde
• fravær må ikke være uforeneligt med forholdene på arbejdspladsen. Sagt med andre ord skal arbejdet kunne fortsætte, selvom du er væk i det tidsrum, undersøgelsen skal foregå
• det skal vurderes fra gang til gang, hvad mulighederne for frihed med løn er, da der kan opstå en situation, hvor det ikke er muligt at få behandling i andre tidsrum end det pågældende.

Ifølge barselsloven har du ret til fire ugers graviditetsorlov før terminsdatoen. De fleste overenskomster giver dig ret til yderligere uger. På det offentlige område er reglerne:  

• Ansat i staten: 6 uger (alle med løn)
• Ansat i kommune eller region: 8 uger (alle med løn)

Er du privatansat afhænger det af den konkrete ansættelsesaftale, overenskomst, lokale aftaler m.m., hvorvidt du har ret flere uger end de fire.

Som offentligt ansat har du ret til fravær med løn, hvis du er henvist af din læge til undersøgelse eller behandling for barnløshed. Retten gælder både mænd og kvinder og følger samme regler som ved sygdom. Som privat ansat afhænger det af den konkrete overenskomst, ansættelsesaftale m.m.

Det afgørende er ikke, hvem der er årsag til barnløsheden, men at det er dig, der deltager i undersøgelsen eller modtager behandlingen.

Du har ikke pligt til at oplyse din arbejdsgiver om din fertilitetsbehandling, men det kan være en god ide. Hvis du ikke deler denne oplysning – fx af private årsager – risikerer du at miste retten til betalt fravær og samtidig svække din beskyttelse mod opsigelse.

Når du er i fertilitetsbehandling, er du – ligesom gravide – særligt beskyttet mod opsigelse efter ligebehandlingsloven. Det betyder, at du ikke må blive opsagt på grund af fertilitetsbehandlingen.

Beskyttelsen gælder fra det tidspunkt, hvor selve behandlingen begynder (ikke under udredning), og den omfatter begge parter – uanset hvem i parret, der har fertilitetsudfordringer. 

Ifølge barselsloven er fraværsretten efter fødslen følgende:

• For mor er den 42 uger (10 + 32)
• For far/medmor er det 34 uger (2+32)

Disse regler drejer sig kun om retten til fravær fra arbejde og ikke om lønret under barsel eller barselsdagpenge. 

Både mor og far/medmor kan forlænge fraværsretten med op til 14 uger. Den forlængede fraværsret kan også udskydes jf. reglerne herom. 

Hver af forældrene har ret til 24 ugers barselsdagpenge jf. barselsloven.

For begge gælder, at de 11 af ugerne er øremærket, mens de resterende 13 uger – efter nærmere regler – kan overdrages til den anden forælder.

Den øremærkede orlov skal som altovervejende hovedregel være anvendt, inden barnet fylder 1 år.

Hvis din partner er ledig, selvstændig eller studerende, så kan vedkommende overdrage op til 22 uger af de 24 til den anden forælder. Reglerne er som følgende:

• Som selvstændig kan din partner overdrage de 22 uger til hinanden.
• Som ledig opfordres du til at kontakte din a-kasse for rådgivning om, hvorvidt du har denne ret.
• Som studerende, så vær opmærksom på, at hvis du har et studiejob, så kan du blive anset som lønmodtager og dermed om reglerne om 11 ugers øremærket orlov. Er du i tvivl, så kontakt Udbetaling Danmark for rådgivning.

Reglerne er selvfølgelig tilsvarende for dig, hvis du er selvstændig, ledig eller studerende. Hvis du eksempelvis er selvstændig, vil du også kunne overdrage op til 22 uger til partner.

Vær opmærksom på, at hvis du går fra at være selvstændig til at blive lønmodtager, så kan du muligvis have ret til 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Igen kontakt Udbetaling Danmark for konkret rådgivning.

Som soloforælder har du i udgangspunkt ret til 24 ugers dagpenge, og kan søge om yderlige 22 uger.

Soloforældre er defineret som: 

• En forælder, hvor den anden forælder er død
• En mor, der har fået barn ved hjælp af assisteret reproduktion med ukendt donor
• En eneadoptant
• En enlig far, der har fået barn ved hjælp af en udenlandsk surrogatmor.

Som soloforældre har du ret til at overdrage 13 uger af dine barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem eller en social forælder.

Et nærtstående familiemedlem kan fx være en søskende over 18 år.

Se definition og regler for sociale forælder i boksen nedenunder.

En social forælder er ifølge barselsloven defineret som: 

• den retlige forældres ægtefælle, der skal indtræde i forældrerollen
• en donor, som skal have en forældrelignende relation til barnet
• en kendt donors ægtefælle, der er tiltænkt en forældrelignede relation til barnet

Sociale forældre kan understøtte både solo- og to juridiske forældre i barselsperioden ved, at forældrene overdrager dem op til 13 uger af barselsdagpengeperioden. Der er normalt ikke tilknyttet en lønret til afvikling af barsel for sociale forældre. 

Udgangspunkt for, at du kan få barselsdagpenge, er, at du afvikler din barselsorlov indenfor det første år. Der er dog en del undtagelser. I nedenstående gennemgår vi reglerne for mor og far/medmor, der bor sammen og har fået et barn. 

Hvis du ikke finder svar i nedenstående, så kontakt os på [email protected] 

Mor:

• I barnets uge 0 til 2 har du pligtorlov og skal afvikle de første 2 af 24 uger på barselsdagpenge. 
• I barnets uge 2 til 10 har du ret til 8 ugers orlov med barselsdagpenge. De kan overdrages til din partner, men vær opmærksom på, at du skal varsle dette senest 4 uger før fødselstidspunkt. Hvis du ikke når at varsle det, så bortfalder retten til de 8 uger. 
• Fra barnets uge 10 og frem har du i udgangspunkt 14 ugers barselsorlov, hvoraf de 9 er øremærket til dig og du kan overdrage de 5 til din partner. 

Far/medmor:

• I barnets uge 0 til 10 skal far/mor som udgangspunkt afvikle 2 ugers barselslov i forlængelse af fødslen/hjemkomst. Du kan, efter aftale med din arbejdsgiver, placere dem inden for de første 10 uger efter barnets fødsel. Men vær opmærksom på, at du kan miste retten til de to uger, hvis de ikke anvendes.
• Du har derudover ret til 22 ugers barselsorlov, som du som udgangspunkt skal afvikle indenfor barnets første leveår. Som lønmodtager kan du overdrage 13 af de 22 uger til moren, men de resterende 9 er øremærket dig. 

For både mor og far/medmor gælder, at overdragelse af orlov skal ske på www.udbetaling.dk, efter barnet er født.

Er du privatansat og funktionær, er du udover Ligebehandlingsloven og ”Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel” omfattet af funktionærloven, der giver ret til halv løn 14 uger efter fødslen. Eventuelt kan virksomhedens personalehåndbog, ansættelseskontrakten eller lokale aftaler give bedre vilkår for den privatansatte, end hvad loven foreskriver.

På de tre offentlige områder (kommune, region og stat) gælder det, at for at du har ret til fuld løn under barsel, forudsætter det, at din arbejdsgiver kan modtage fuld barselsdagpengerefusion for dig. Det betyder, at for at du kan få fuld løn under barsel i 20 uger, så skal din arbejdsgiver modtage dine barselsdagpenge for de 20 uger.

Har du ikke ret til barselsdagpenge i alle de uger, du har ret til løn, vil du på det regionale og kommunale område stadig have ret til løn. Men lønnen reduceres med værdien af de barselsdagpenge, som din arbejdsgiver ikke kan modtage. Det kaldes for differenceløn.

Muligheden for differenceløn eksisterer i udgangspunkt ikke for ansatte på det statslige område, hvor det er en betingelse for løn under barsel, at arbejdsgiver (staten) får barselsdagpengerefusion. Der gælder dog én undtagelse, som er i de tilfælde, hvor mor har ret til 26 uger med løn, men kun har ret til 24 ugers barselsdagpenge.

Hvor mange ugers løn du og din partner har ret til, afhænger af flere ting, herunder hvilken overenskomst, som I er ansat på.

I nedenstående gennemgås reglerne for offentligt ansatte, der har fået et barn og er samboende. 

De øremærkede uger: 

• Mor: Du ret til løn under barsel i 14 + 6 uger (20 uger). Disse uger er øremærket til dig og kan ikke overdrages far/medmor.  

• Far/medmor: Som far eller medmor har du ret til løn under barsel i 2+10 uger (12 uger). Tilsvarende ovenstående kan disse uger ikke overdrages til moren.

De delbare uger 

Udover de øremærkede uger, så indeholder de offentlige overenskomster yderligere 6 delbare uger mellem mor og far/medmor på løn under barsel. Reglerne er forskellige alt efter, om forældrene er ansat på samme offentlige overenskomst område eller ej. De er, som følger: 

• Begge ansat på samme offentlige overenskomst område: Hvis både mor og far/medmor er ansat inden for det samme offentlige overenskomstområde, fx begge er kommunalt ansatte, så har I ret til yderligere 6 uger til deling mellem jer, som I selv kan fordele. Fx kan de deles, så mor får 2 uger, og far får 4 uger, hvorved mor får ret til løn i 20 + 2 (= 22) uger og far i 10 + 4 uger (= 14) uger.
• Begge ansat på hvert ansat på hvert sit offentlige overenskomstområde: Er mor og far/medmor ansat inden for hvert sit ansættelsesområde, fx mor er ansat i kommunen, og faren/medmoren ansat i regionen, så vil I begge have ret til de 6 ugers (delbare) orlov med løn i hver jeres ansættelse. I disse tilfælde vil moren have ret til 14+6+6 (26 uger) ugers løn under barsel, mens far/medmor vil have ret til 2+10+6 (18 uger) ugers løn under barsel.
• En af forældrene ansat på offentlig overenskomst: Hvis fx mor er ansat i en kommune og far/medmor er privat ansat, så har også ret til at afholde de 6 delbare uger med løn, så hun i alt har 26 uger. 

Hvis du er ansat på privat overenskomst, så afhænger retten til løn under barsel af de aftaler, som dækker for din arbejdspladsen. Se nærmere i din /ansættelseskontrakt, lokal aftaler og eller spørg fx din HR-afdeling eller lønkontor. Du er også velkommen til at kontakte os på [email protected], hvis du er i tvivl om, hvordan reglerne på din arbejdsplads skal forstås. 

I nedenstående gennemgås reglerne for offentligt ansatte, hvor de har fået tvillinger/flerlinger og er samboende.

Både mor og far/med har ret til 13 ekstra ugers løn under barsel. Hvis du, som mor, er kommunalt ansat og far/medmor er regionalt ansat vil jeres ret til løn under barsel se sådan ud:

Mor: 14+6+6+13 uger = 39 uger.

Far: 2+10+6+13 uger = 31 uger.

Soloforældre har ret til 36 ugers løn under barsel på offentlig overenskomst. Definitionen på soloforældre er følgende:

• En forælder, hvor den anden forælder er død
• En mor, der har fået barn ved hjælp af assisteret reproduktion med ukendt donor
• En eneadoptant
• En enlig far, der har fået barn ved hjælp af en udenlandsk surrogatmor.

Ja, det kan du. Men det er først en forlængelse, når du har anvendt din fulde almindelige fraværsret, som er:

• For mor er den almindelige og fulde fraværsret 42 uger (10 + 32)
• Og for far/medmor er det 34 uger (2+32)

Både mor og far/medmor, hvis de er lønmodtagere, kan forlænge fraværsretten med op til 14 uger. Reglerne gælder, uanset om du har ret til barselsdagpenge i hele perioden. Der er dog ikke mulighed for at "udstrække" barselsdagspenge til at dække forlængelse økonomisk. Den forlængede fraværsret kan også udskydes jf. reglerne herom. 

På det kommunale, regionale og statslige område, er det aftalt, at du stadig optjener ret til ferie og pension, selvom du er på forlænget barselsorlov uden løn ret eller ret til barselsdagpenge. Vær opmærksom på, at arbejdsgiver sikrer, at det sker, fordi det ellers kan have betydning for hvor meget ferie med løn, som du har efter din barsel.

Du skal senest 6 uger efter fødslen give din arbejdsgiver besked om forlængelse af orlov. 

Hvis du gerne vil gemme noget barsel, til efter dit barn er fyldt et år, kan du gøre det ved at udskyde noget af dit fravær gennem enten en retsbaseret udskydelse eller en aftalebaseret udskydelse. Du kan også gøre begge dele. 

For begge typer gælder:

• at du kan holde orloven med og uden barselsdagpenge
• at du skal være i arbejde for at udskyde ugerne med barselsdagpenge, også når du holder dem
• At du skal genoptage arbejde fra barselsorlov for at kunne udskyde

Du skal desuden huske på, at udskudt barsel skal være afviklet inden barnet fylder 9 år.

Aftalebaseret udskydelse:

Hvis du ønsker at indgå en aftalebaseret udskydelse af din barsels, så skal du indgå en aftale med din arbejdsgiver.

Hvis du ønsker at afholde orlov med barselsdagpenge, så er reglerne følgende:

• Mor kan højest gemme 18 uger. Det er dine egne 5 uger + 13 uger overdraget fra far/medmor
• Far/medmor kan højst gemme 26 uger, hvilket er 13 af dine egne uger + 13 uger overdraget fra mor.

Hvis du ønsker at afholde orlov uden barselsdagpenge, så kan både mor og far/medmor gemme op til 32 uger af orloven, der ligger de første uger efter fødslen.

Uanset om du er mor eller far/medmor, så kan den udskudte orlov afholdes drypvist ned til dage og timer.

Du har ikke krav på at afholde dine udskudte uger, hvis du skifter arbejde. En ny arbejdsgiver er ikke forpligtet af aftalen mellem dig og den gamle arbejdsgiver. Derfor skal du sørge for enten at få orloven afviklet, inden du skifter job eller indgå en aftale med din kommende arbejdsgiver om udskudt orlov i forbindelse med din ansættelse. Hvis din nye arbejdsgiver ikke ønsker at indgå en aftale, så kan du ikke afholde orloven.

Husk: At en sådan aftale altid skal være skriftlig og underskrevet af såvel dig som af arbejdsgiver, og at begge parter bør have et eksemplar af aftalen. Vi anbefaler desuden, at du får skrevet ind i aftalen, at du har ret til at vende tilbage til din hidtidige stilling, når du har afviklet den udskudte orlov. 

Retsbaseret udskydelse:

Du har ret til at udskyde op til 5 ugers orlov med eller uden barselsdagpenge.

Ud af de 24 ugers orlov med barselsdagpenge har hver forælder ret til at udskyde op til 5 ugers barselsdagpenge til afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet bliver 9 år gammelt.

Denne type udskydelse skal afholdes som en samlet periode. Er du begyndt at afholde de udskudte uger, kan du ikke afbryde din orlov og genoptage den senere.

Så længe du er i arbejde, har du garanti for at kunne holde de udskudte uger senere. Det gælder også, selvom du skifter job. Når du ønsker at afholde dem, skal du give den aktuelle arbejdsgiver besked senest 8 uger før.

Ja, det kan du godt. Du kan genoptage arbejdet med op til 80% af den tidligere arbejdstid. Du vil så for løn for den tid, som du er på arbejde og barselsdagpenge for resten. Er du eksempelvis ansat på 32  timer om ugen og ønsker at genoptage arbejdet med 75%, så vil dine ydelser se således ud:

• Løn for 75% af arbejdstid dvs. 0,75 *32 timer = 24 timer
• Barselsdagpenge for den resterende arbejdstid dvs. 0,25 * 32 = 8 timer.  

Du skal være opmærksom på, at retten til barselsdagpenge og løn forlænges ikke med den tid, arbejdet genoptages.

Det kan du godt, men vi anbefaler altid, at du afvikler din planlagte barsel indenfor barnets første år først og afvikler ferie efterfølgende i en samlet periode.

Ja, det gør du i den periode, hvor du får løn eller barselsdagpenge.

Du skal være opmærksom på, at når du holder barselsorlov, er, er du forhindret i at holde din ferie, men opsparer den stadig.

Hvis din barsel strækker sig over to ferieafviklingsperioder og du ikke kan nå at afholde din ferie inden for den første, så har du ret til at overføre den opsparet ferie til den efterfølgende.

Hvis du ønsker det, kan du gå i dialog med din arbejdsgiver om udbetaling af den 5. ferieuge, hvis du har optjent og ikke afviklet denne.

Hvis ferien en gang er overført, men du fortsat ikke kan afvikle den på grund af barsel/sygdom inden udgangen af den følgende ferieafviklingsperiode, kan du få den udbetalt.

Men vær opmærksom på, at hvis du kan nå at afvikle 1.til 4. ferieuge i en ferieafviklingsperiode efter endt barsel, så skal du det. Hvis du fx kommer tilbage efter barsel den 1. december, skal du afvikle den ferie, som du havde optjent frem til den 31. august samme år inden den 31. december, da du ellers risikerer at miste den.

Du kan afholde omsorgsdagene som hele eller halve dage. Sørg for at varsle arbejdsgiver om deres afholdelse så tidligt som muligt. 

Du skal afholde dine omsorgsdage, inden kalenderåret slutter. De bliver ikke overført automatisk til det næste år.
 
Hvis du, på grund af barsel, ikke kan nå at afvikle dine omsorgsdage det år, hvor barnet er født, kan du overføre dem til næste kalenderår. Det gælder også omsorgsdage, som ikke kan nå at blive afholdt, fordi man er på barsel med et andet barn.

Bliver du syg inden afviklingen af en omsorgsdag, kan du udskyde den. Du skal huske at meddele sygdommen til din arbejdsgiver.
Hvis du bliver syg på selve omsorgsdagen, betragtes den som afholdt.

Hvis et barn er dødfødt eller dør, inden det er fyldt 18 år, har begge forældre, hvis de er offentligt ansat, ret til fravær med sædvanlig løn i 26 uger.

Tilsvarende gælder for begge adoptanter, hvis barnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen.

Bortadopteres et barn inden den 32. uge efter fødslen har begge forældre, hvis de begge er offentligt ansat, ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets bortadoption. 

Ønsker man at udnytte retten til sorgorlov, skal arbejdsgiveren straks informeres herom.