Forråelse er en mestringsstrategi, og hvis vi vil undgå forråelsen, skal vi tage psykisk slid mere alvorligt, mener psykolog Dorthe Birkmose. Hun er mest bekymret for den stilfærdige forråelse, som bl.a. kommer til udtryk som passiv resignation, og så peger hun på psykologisk tryghed som forudsætning for at minimere risikoen for forråelse.

Når et menneske er allermest presset, afmægtigt og slidt, kan forråelse blive en mestringsstrategi.

Budskabet er simpelt og vigtigt, og vi må ikke lukke øjnene for det, mener psykolog og foredragsholder Dorthe Birkmose. Hun har skrevet to bøger om fænomenet og er aktuel med en ny version af bogen ”Når gode mennesker handler ondt”.

- Forråelse er en mestringsstrategi, der sker for slidte mennesker og i slidte grupper. Det er en måde at gøre sig selv hårdhudet på. På grund af afmagtsfølelser, omsorgstræthed og moralsk stress prøver man at holde til for meget ved at gøre sig hård og ligeglad, siger Dorthe Birkmose.

Forråelse findes mange steder, men det er uklart, hvor udbredt og omfangsrig forråelse er i sundhedssektoren og inden for ergoterapien, da det ikke er kortlagt.
Man kan prøve at håndtere sin moralske stress med en stilfærdig form for forråelse, hvor man tænker og føler mindre ved at gøre sig ligeglad

Stilfærdig forråelse er svær

For at undgå forråelse er man nødt til at forstå årsagerne til, at forråelse kan blive nødvendig, mener Dorthe Birkmose, som forklarer, at forråelse er et ubevidst forsøg på at tænke og føle mindre, end man egentlig gør. Det er aldrig en planlagt eller en bevidst strategi, men en forsvarsmekanisme, som kan gå i gang, når et menneske af forskellige årsager over tid bliver presset.

Dorthe Birkmose er særligt bekymret for det, hun kalder moralsk stress, som opstår, når eksempelvis en ergoterapeut mærker en dårlig samvittighed eller manglende stolthed over sit fag. Det kan skyldes, at arbejdsvilkårene forhindrer én i at udføre ens arbejde på en måde, som man fagligt og moralsk kan forsvare.

- Man kan prøve at håndtere sin moralske stress med en stilfærdig form for forråelse, hvor man tænker og føler mindre ved at gøre sig ligeglad. Der er ingen ergoterapeuter, der er ligeglade med kvaliteten af deres arbejde, men de kan i perioder stå alene med frustrationen over ikke at kunne udføre arbejdet ordentligt, og så kan de prøve at gøre sig ligeglade, forklarer Dorthe Birkmose.

Ingen lette løsninger

Det er særligt den stilfærdige form for forråelse, der bekymrer hende. Den kan komme til udtryk med sætninger som: "Sådan er vilkårene", "det er ikke bedre andre steder", "der skal jo spares", "det har vi ingen indflydelse på" og "nu må vi bare se positivt på det og få det bedste ud af det".

- Jeg er rimelig tryg ved, at forråelsen nok skal blive opdaget, når den viser sig som irritation, aggression, negative fortællinger om børn og borgere, nedgørende humor og mistro til andre. Jeg er mere bekymret for, om den stilfærdige forråelses undgåelsesadfærd, selvcensur, ligegyldighed og passive resignation opdages i en travl hverdag, siger Dorthe Birkmose og fortsætter:

- Det er vigtigt at reagere, hvis man opdager tegn på forråelse på sin arbejdsplads. Problemerne skal frem i lyset, men uden at nogen udskammes eller skældes ud. Fundamentet for at finde de konkrete løsninger, som kan gøre noget ved det psykiske slid, der har gjort forråelsen nødvendig, er psykologisk tryghed. Hvis det ikke er trygt at tale om fejl, mangler og problemer, er det umuligt at gøre noget ved forråelsesrisikoen, siger hun.

Forråelsens faresignaler

Dorthe Birkmose inddeler symptomerne på forråelse i tre kategorier:

  1. Den irritable forråelse. Symptomerne er irritation, aggression og mistro. Man bliver irriteret på andre, og derfor bliver det logisk at tale negativt om dem og tillægge dem negative personlighedstræk eller intentioner. Man kan få trang til at skælde andre ud og til at afvise eller ignorere dem. Man kan bagatellisere andres problemer. Og der kan opstå nedsættende humor.
  2. Den stilfærdige forråelse. Symptomerne er ligegyldighed, passiv resignation, selvcensur, tavshedskultur og undgåelse af andre. Der er sket en markant reduktion af engagementet, nysgerrigheden og de faglige diskussioner.
  3. Den camouflerede forråelse. Symptomerne er overdrevne positive fortællinger om en selv. Fortællinger om, at man er fejlfri, ingen problemer har og altid er dygtig, er faresignaler, fordi det ikke kan passe. Man vil begå fejl, opleve problemer og indimellem føle sig utilstrækkelig. Hvis man ikke kan tale om det, bliver man ensom i arbejdet. 

Fem skridt til forebyggelse af forråelse

De arbejdspladser, der lykkes med at holde sig fri af forråelse, er ifølge Dorthe Birkmose kendetegnet ved, at medarbejdere og ledere sammen tager de samme skridt igen og igen:

  1. Første skridt væk fra forråelsen er en fælles erkendelse af, at der er en risiko for forråelse.
  2. Andet skridt er at opdage faresignalerne i praksis. 
  3. Tredje skridt er psykologisk tryghed. Kun hvis det er muligt at begå fejl uden at blive udskammet, kan man tale om problemerne uden selv at blive gjort til problemet. Kan man lufte sin tvivl og kritik uden at blive affærdiget, kan der gøres noget ved problemerne.
  4. Fjerde skridt er at gennemskue, at forråelse blot er en reaktion på psykisk slid.
  5. Femte skridt er at finde konkrete løsninger på det aktuelle psykiske slid i en given situation, så forråelse som mestringsstrategi gøres unødvendig.

BLÅ BOG

Dorthe Birkmose

Psykolog

dorthebirkmose.dk