Overenskomstforhandlingerne 2024 er i luften og det flyver med forkortelser og forhandlingsgloser. Men hvad er nu forskellen på generelle og specielle krav?  På lockout og blokade… på A- og B-siden? Ergoterapeutforeningens forhandlings-chef Sine Dreyer Skjoldan giver dig svarene i denne lille OK-ordbog.


OK24
 

A- OG B-SIDEN er det samme som aftaleparterne, det vil sige arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Man kunne lige så godt kalde det L- og H-siden, for A og B refererer ikke til, at nogle er gode og andre mindre gode som, når man i andre sammenhænge taler om A- og B-hold. A-siden er arbejdsgiverne og B-siden er lønmodtagerne.

AFTALEPARTERNE i de offentlige overenskomster er lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Ergoterapeuterne er som lønmodtagere repræsenteret af Akademikerne (AC), som er Ergoterapeut-foreningens (ETF) forhandlingsorgani-sation. ETF og de andre organisationer, der er medlemmer af AC, bliver også selv inddraget i forhandlingerne, og derfor sidder ETF-formand Tina Nør Langager og forhandlingschef Sine Dreyer Skjoldan med ved det store forhandlingsbord. Men det er AC, der skriver skriver under på de generelle aftaler, der bliver indgået, mens ETF selv skriver under på sine egne overenskomster.

På arbejdsgiversiden er der repræsentanter for både det statslige, det regionale og det kommunale område. Staten repræsenteres af Medarbejder og Kompetencestyrelsen, som hører under Finansministeriet. Regionerne repræsenteres af Det Regionale Lønnings- og Takstnævn

(RLTN), og kommunernes repræsentant er Kommunernes Landsforening (KL).

BONUSINFO: Fordi ETF er forholdsvis ny som medlem af AC (ETF skiftede fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til hovedorganisationen AC i 2019) forhandler ETF sammen med Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen ved OK24 sine særoverenskomster på det regionale og det kommunale område. Samtidig er der den krølle på halen, at et af de ønsker, som ETF har med til OK24-forhandlingerne, er at blive en del af AC-fællesoverenskomsten. Men indtil det krav eventuelt imødekommes forhandles der særoverenskomster.

BLOKADE er et kollektivt lønmodtager-våben, hvor man siger, at alle dem, der er medlemmer hos os, må ikke tage arbejde i den her virksomhed, eller hvor ansatte nægter at påtage sig tilbudt arbejde.

FORHANDLINGSAFTALE er en aftale, der indgås, når flere organisationer går sammen om at føre fælles overenskomstforhandlinger.

BONUSINFO: ETF plejer at lave en forhandlingsaftale, typisk om de generelle krav, hvor vi har fælles interesser med nogle af de andre organisationer. Den her gang kunne ETF’s forhandlere se, at de ikke på det regionale og kommunale område kunne stille et fælles lønkrav, og derfor er ETF ikke på de områder med i en forhandlingsaftale den her gang.

På det statslige område er ETF med i en forhandlingsaftale via Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU), som er den samarbejdsorganisation, der forhandler generelle løn- og ansættelsesvilkår på det statslige område.

FORLIGSINSTITUTIONEN: Hvis alle forsøg på at nå en aftale ved forhandlingsbordet er udtømt, flytter forhandlingerne ind i forligsinstitutionen. Her skal forligsmanden mægle og forsøge at få parterne til at nå et resultat. Parterne har ifølge forligsmandsloven pligt til at møde op. Lykkes det heller ikke i denne fase at nå til enighed om en ny overenskomst, så er der konflikt. Men selv under en konflikt foregår der forhandlinger i forligsinstitutionen i forsøg på at løse konflikten.

GENERELLE KRAV er krav, der er fælles for flere organisationer, fx generelle lønstigninger, ferie- og barselsregler.

HOVEDAFTALEN er den aftale, alle overenskomster udspringer af, og nogle kalder den for arbejdsmarkedets grundlov. Aftalen beskriver de overordnede regler for samarbejdet på det danske arbejdsmarked, bl.a. systemet med de kollektive overenskomster.  AC har ansvaret for den hovedaftale, som ETF-medlemmernes overenskomster hører under.

BONUSINFO: Den første hovedaftale blev indgået i 1899 mellem Landsorganisationen i Danmark, der er bedre kendt som LO, og Dansk Arbejdsgiverforening. Hovedaftalen fra 1899 er også kendt som Septemberforliget.

KONFLIKT opstår, når parterne under overenskomstforhandlingerne heller ikke med hjælp fra forligsinstitutionen - kan nå til enighed. Der kan også blive konflikt, hvis medlemmerne af fagforbundene ved en urafstemning siger nej til forhandlingsresultatet. Lønmodtagernes konfliktvåben er strejke, og arbejdsgivernes er lockout.

BONUSINFO: Parterne må ikke starte en konflikt i overenskomstperioden. Her har de pligt til at holde fred og overholde overenskomstens aftaler. Går lønmodtagerne alligevel i strejke i overenskomstperioden, er der tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og de strejkende kan blive idømt en bod og trukket i løn. Konflikt er altså kun lovlig i den periode, hvor overenskomsten er opsagt eller udløbet.

KONFLIKTUNDERSTØTTELSE: Penge, som de lønmodtagere, der er medlemmer af en fagforening, modtager under en konflikt.

KRAVSUDVEKSLING: Aftaleparterne sender en liste over det, som de hver især ønsker ændret i den gældende aftale, til hinanden. ETF har indsamlet krav fra alle sine medlemmer og sendt dem videre til AC, som så tager kravene fra alle sine organisationer med til forhandlingsbordet.

BONUSINFO: Ved kravsudvekslingen er der først en politisk præsentation af kravene, hvor parterne fortæller, hvorfor de har stillet netop de krav. Efter den politiske del dykker man ned i paragrafferne og ser på, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre at efterkomme hvert enkelt krav. Det hele sker under forudsætning af, at der er penge til ændringerne.

KØREPLANSAFTALEN er den aftale for OK-forløbet, som parterne, det vil sige arbejdsgivere og lønmodtagere, bliver enige om som køreplan for overenskomstforløbet. I aftalen står, hvornår de forskellige dele af forhandlingen skal være på plads, og den beskriver også fx, hvad parterne skal gøre, hvis de ikke er blevet enige til den aftalte tid.

LOCKOUT er arbejdsgivernes våben under en konflikt. Ved en lockout lukker arbejdsgiveren arbejdspladsen for medarbejderne, så de ikke kan komme på arbejde og dermed heller ikke får løn.

BONUSINFO: Ansatte som ikke er medlem af den overenskomstbærende fagforening, er ikke omfattet af en lockout. Elever er heller ikke omfattet af en lockout.

LØNUDVIKLING: I overenskomsten er aftalt, hvad man skal have i løn for det arbejde, man er ansat til. Men den løn står ikke stille, for samfundet udvikler sig, og arbejdsopgaven udvikler sig og samtidig er der også inflation, som betyder, at forbrugerpriserne udvikler sig. For at ens løn ikke bliver udhulet, så skal der ske en lønudvikling.

SPECIELLE KRAV gælder kun én organisations medlemmer. Her ser man fx på, hvad der er vigtigt for lige præcis ergoterapeuterne med de arbejdsopga-ver, de har. Det er også vigtigt for ergote-rapeuter at have gode barselsregler, men de specielle krav handler om det, der kun er vigtigt, når man arbejder som ergote-rapeut. ETF’s specielle krav gælder bl.a. tillæg for at være klinisk underviser og særlige varslinger for ændring af vagter.

BONUSINFO: Der forhandles generelle og specielle krav på både det statslige, det regionale og det kommunale område, og der er tradition for, at aftalen for det statslige område lukker først. Det er ikke sikkert, at det bliver sådan i OK24, men sådan plejer det at være.

STREJKE er når lønmodtagerne nedlægger arbejdet – det er deres våben ved konflikt. En strejke skal varsles og er kun lovlig i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Uden for overenskomstforhandlinger er der fredspligt, og en strejke i den periode er overenskomststridig. Under strejke får lønmodtagere ikke løn.

URAFSTEMNING: Når der er opnået forlig om en ny overenskomst, sendes den til urafstemning hos alle medlemmer af de fagforbund, der er med i aftalen. Med deres stemme afgør medlemmerne, om de vil acceptere overenskomstforliget eller ej. Accepterer de det ikke, kan der opstå konflikt.