Ph.d.: For fiskere er smerte en del af arbejdet

Fiskeriet er et af de erhverv, der har den største andel af muskelskeletlidelser. I sin ph.d.-afhandling kaster Line Nørgaard Remmen lys over fiskernes skader.

Første gang, Line Nørgaard Remmen mødte en vaskeægte erhvervsfisker, var på Center for Maritim Sundhed og Samfund, hvor hun arbejdede under sin kandidatuddannelse. Fiskeren var inde på centeret på Syddansk Universitet for at give input til kommende forskningsprojekter. De faldt i snak, og idéen til hendes ph.d. opstod. 

- Det blev hurtigt klart for mig, at fiskeriet var et erhverv med et kæmpe potentiale for at fremme sundhed og forebygge sygdom. Jeg tænkte: ”Det her er virkelig spændende”, siger Line Nørgaard Remmen.

Hun fik senere lejlighed til at interviewe en række fiskere i sit ph.d.-projekt, som hun forsvarede i sommeren 2023. Her blev hun blandt andet klogere på fiskernes arbejdskultur, forklarer hun:

- Fiskerne har en kultur, hvor smerte accepteres som en del af arbejdet. At være fisker er mere end et arbejde – det er også en identitet, og smerter hører bare med. Det er helt normalt, at du har ondt, når du står op om morgenen. Du bider smerten i dig, og derfor er mangedoblede diskusprolapser, karpaltunnelsyndrom eller ledbånd, der er revet over, en del af normaltilstanden. 

- Idéen med min ph.d. var at gøre noget forebyggende for erhvervsgruppen ved at finde frem til nogle af de risikofaktorer, der ligger til grund for fiskernes arbejdsskader. 

Danmarks hårdeste erhverv?

Line Nørgaard Remmen har været optaget af sundhedsfremme og forebyggelse, og hvordan man med arbejdspladsen som ramme kan fremme sundheden for en erhvervsgruppe, lige siden hun lavede sit speciale på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab.

Hendes ph.d. kunne lige så godt have handlet om havnearbejdere eller gartnere, men fiskernes særlige arbejdskultur vakte hendes nysgerrighed.

- Jeg blev nysgerrig på, om vi overhovedet ser fiskerne i vores sundhedssystem. Hvis man accepterer smerte som en del af arbejdet, går man så til lægen? Og er deres skader værre eller anderledes end for andre erhvervsgrupper med hårdt fysisk arbejde?

Der manglede viden om fiskernes fysiske skader. Både hvor udbredte de er, hvilke skader, der er mest almindelige, og hvorfor de opstår. 

- Vi har ikke ret meget viden om fiskerne som erhvervsgruppe set fra et sundhedsmæssigt perspektiv, blandt andet fordi de i undersøgelser altid bliver lagt sammen med landbruget. Samtidig bliver fiskeriet ofte omtalt som Danmarks fysisk hårdeste erhverv, men hvis man nørder lidt i tallene, er der hverken belæg for eller imod den påstand, siger Line Nørgaard Remmen.

Gyngende grund

Hun har et par gange sejlet ud med en kutter for ved selvsyn at se, hvordan fiskerne arbejder. Både kuttere med fangstmetoderne trawl og snorrevod – hvor sidstnævnte opererer på lavere vand end trawl. 

I alt har hun besøgt syv forskellige danske havne blandt andet Skagen og Hanstholm, hvor hun er blevet vist rundt på bådene og har talt med arbejdsmiljørepræsentanter, skippere og ansatte fiskere. Fiskernes arbejde er anderledes end andre fysisk krævende job, forklarer hun:

- Som i visse andre fag har fiskerne hårde fysiske arbejdsstillinger og -bevægelser med løft, træk og skub fx når de flytter tunge fiskekasser, hvor de nogle gange må stå i akavede stillinger på grund af pladsmangel. Men oven i det står fiskerne på en kold, våd og glat overflade, der konstant gynger. 

- Det giver en øget risiko for skader og gør, at de samtidig med det fysisk belastende arbejde også skal kompensere lumbalt i deres muskulatur for at holde balancen. 

Flere skader

At fiskeriet er et fysisk hårdt erhverv, er der ifølge Line Nørgaard Remmen slet ingen tvivl om. 

- Vi kan se i sundhedsregisteret, at fiskerne får rigtig mange skader gennem deres arbejdsliv. 40 procent var registreret med deres første muskelskeletlidelse, og det er et ret højt tal sammenlignet med andre brancher med fysisk hårdt arbejde. Her var de mest almindelige lidelser ryglidelser, forklarer hun.

Da hun dykkede yderligere ned i data og kun kiggede på ryglidelser, kunne hun se, at 16 procent  svarende til hver sjette fisker  havde haft deres første ryglidelse. Og at de havde en høj risiko for at få gentagne ryglidelser. 

- Faktisk fik halvdelen af de ramte fiskere en ryglidelse igen. Det er markant, når vi sammenligner med andre fysisk hårde erhverv. Specielt fordi data stammer fra specialiserede forløb på sygehuset, så der er tale om alvorlige tilfælde. Vi må også forvente, at der skal meget til, før fiskerne opsøger en læge, fordi vi ved, at de accepterer meget smerte, siger hun.

At have haft andre muskelskeletlidelser tidligere gav også en forhøjet risiko for at få en ryglidelse. De fiskere, der fx tidligere havde haft ondt i skulderen, havde altså større risiko for senere at få en ryglidelse. 

Unge får flest skader

Én ting blev ved med at gå igen i Line Nørgaard Remmens registerstudier: Jo længere fiskeren var i erhvervet, jo mindre blev risikoen for at få muskelskeletlidelser. 

- Da jeg første gang så det resultat, tænkte jeg, at det virkede bagvendt. Man vil intuitivt forvente, at risikoen bliver større, jo længere du er i erhvervet. Men i virkeligheden svarer det til det engelske begreb ”healthy worker-effekt” eller på dansk ”den sunde arbejdstager-effekt”, siger Line Nørgaard Remmen og forklarer:

- Det betyder, at de fiskere, der er på arbejdsmarkedet, er sundere end dem, der har forladt erhvervet. De kan holde til det hårde arbejde. Mine data viser, at fiskernes risiko for at få muskelskeletlidelser er størst allerede inden de fylder 40 år, og det er tidligere end for andre erhverv. 

- Det spiller formentlig også en rolle, at de unge fiskere udfører det mest belastende arbejde ombord på fartøjet. De ældre varetager andre og mindre fysisk belastende opgaver som planlægning, koordinering og beslutningstagning. Derfor fandt jeg også, at en uddannelse som skipper er forbundet med færre muskelskeletlidelser, forklarer Line Nørgaard Remmen.

Frisk nok til arbejde

Line Nørgaard Remmen var undervejs i ph.d.-projektet også omkring Søfartsmuseet i Esbjerg for at bladre i gamle dokumenter, så hun kunne lave en tidslinje over erhvervets udvikling og ændringer i fiskernes arbejdsmiljø de seneste 30 år. Ud fra det kunne hun sammenholde sundhedsdata med erhvervets største ændringer og tiltag.

- På trods af en markant udvikling af fiskerierhvervet i de seneste 30 år, kunne jeg ikke se nogen ændringer i risikoen for at få muskelskeletlidelser som følge af specifikke tiltag som fx indførsel af ”Den blå bog”, fortæller hun om analyserne.

Den blå bog er et sundhedsbevis, der med en lægeerklæring skal fornys hvert andet år, og som siger, at man er frisk nok til at arbejde som fisker. Heller ikke fiskerireformens kvoteændringer i 2002, der gjorde det sværere at være fisker, påvirkede andelen af muskelskeletlidelser hos fiskerne. 

- Man skulle tro, at de fiskere, der havde det dårligste helbred, ville falde fra med kvoteændringerne. Men ændringerne havde ingen betydning for andelen af muskelskeletlidelser. Her gjorde det økonomiske perspektiv, arbejdskulturen og den stærke identitet knyttet til at være fisker, formentlig at mange blev i erhvervet, selvom de havde en fysisk belastet krop, siger Line Nørgaard Remmen. 

Forpligtet ved lov

På baggrund af afhandlingens resultater fortæller Line Nørgaard Remmen, hvad hun mener, erhvervet kan gøre for at bedre arbejdsmiljøet: 

- For de unge fiskere, som endnu ikke har haft en ryglidelse, skal man fokusere mere på at forebygge, end man gør i dag, fordi rigtig mange vil ende med en ryglidelse. For dem, der allerede har en ryglidelse, skal der andre ting til. Fx viden om hvordan man passer på og genoptræner sin ryg, og at det er vigtigt at respektere genoptræningsperioden og fastholde genoptræningsplanen.

Hun forklarer, hvilke sundhedsforebyggende tiltag, der er lavet på fiskeriområdet:

- Som skipper på en fiskekutter har man en lovmæssig forpligtigelse til at introducere nye eller unge medarbejdere på kutteren til, hvordan de i deres arbejde tager vare på deres sikkerhed og sundhed.  Det samme gør sig gældende på fiskeruddannelsen på Fiskeriskolen. 

Line Nørgaard Remmens resultater er givet videre til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, som rådgiver fiskerierhvervet.