På en temadag om sanseforstyrrelser fik tre ergoterapeuter fra rehabiliteringscenteret Sano, Katherine Lacy, Malene Nellemose Born og Gitte Simonsen overrakt Protac-legatet. Med det i hånden vil de tre ergoterapeuter hjælpe mennesker med reumatologiske sygdomme gennem sanseintegration.
Knitrende lyde, skarp belysning og mennesker med kraftig kropslugt. Det er elementer, som du kan støde på i et supermarked. Og som for særligt patienter med kroniske smerter på Sano, et specialiseret rehabiliteringstilbud for mennesker med reumatologiske diagnoser og Parkinson, kan volde problemer.
Patienterne vurderer selv, at de ”nok bare er blevet sarte”, men det mener de tre ergoterapeuter, Katherine Lacy, Malene Nellemose Born og Gitte Simonsen, ikke. De mener, at patienterne er sansemæssigt udfordrede.
— Nogle af vores patienter ved, at de er sensitive over for fx støj, men de ved ikke, at de er sansemæssigt udfordrede. Det finder vi ud af, når vi spørger ind til deres problemer med at tage ud at handle, opholde sig i vores fællesrum, bære bestemte typer tøj eller med at håndtere børnenes leg i hjemmet, fortæller 36-årige Katherine Lacy.
Men fordi ergoterapeuterne oplever, at mange patienter er udfordrede på deres sanser og kun én ergoterapeut er uddannet i Sensory Profile på Sano Middelfart, har Katherine, Malene og Gitte måttet ty til learning-by-doing for at spore sig ind på den enkelte patients sanseintegration.
— Vi har prøvet os frem med sansestol, kuglebolero og -dyner for at finde ud af, om det kan give patienten ro. Det har oftest været en stor hjælp for patienten, men det er ikke den mest optimale løsning, forklarer 42-årige Malene Nellemose Born.
Nu kan de tre ergoterapeuter imidlertid se frem til et kursus i Sensory Profile i 2024 takket være Protac-legatet, som de tre i dag modtog på en temadag om sanseforstyrrelser hos unge og voksne med psykiske lidelser.
— Det er vi megaglade for, og det har været svært ikke at råbe hurra og uddele high fives på gangene på Sano, da vi modtog nyheden for flere uger siden. Det glæder vi os til at kunne efter i dag, smiler 46-årige Gitte Simonsen.
Med mere viden om sanseintegration håber de tre legatmodtagere, at de hurtigere kan reducere det, der overstimulerer patienten og skabe ro til, at patienten kan deltage mere aktivt i sit rehabiliteringsforløb.
Imidlertid oplever de, at stadigt flere patienter døjer med smerter og stress sideløbende med deres reumatologiske sygdom, som resulterer i et overstimuleret sansesystem.
Her kan Katherine, Gitte og Malene komme til kort, hvis den ene ergoterapeut, der er uddannet i Sensory Profile, ikke har mulighed for at være inde over patienternes forløb.
— Fra gang til gang prøver vi os frem ud fra det, patienten fortæller, og oftest har vi succes med det, men andre gange ikke. Vi kunne godt tænke os, at føle os mere sikre på vores arbejde med sanseintegration så vi hurtigere kan sætte ind med en ergoterapeutisk intervention, forklarer Gitte Simonsen.
Malene Nellemose Born supplerer:
— I de forløb, hvor vi har mulighed for at samarbejde med vores kollega, som er uddannet i Sensory Profile, kan vi hurtigere målrette interventionerne og være skarpere i vores overlevering af sansemæssige udfordringer til eventuel anden sektor.
Ambitionen med, at de tre ergoterapeuter skal videreuddannes i Sensory Profile, er dels bedre tværsektorielle overleveringer, og dels at den enkelte patient har greb om sine egne udfordringer.
— Vi ser patienter, som har tilpasset omgivelserne og energiforvaltningen i deres arbejdsliv med fx fysiske hjælpemidler og fleksjob, men som alligevel bliver udtrættet af at være på arbejde. Her kan det være afgørende, for, om de kan nå i mål med deres rehabilitering, at de dels forstår deres sansemæssige udfordringer og dels får nogle konkrete værktøjer i hverdagen til at håndtere dem, fortæller Katherine Lacy.
Fra større forståelse og konkrete værktøjer hos de enkelte patienter til gode videre rehabiliteringsforløb efter Sano, ser ergoterapeuterne sanseprofiler som et vigtigt element.
— I forvejen bruger vi fx AMPS-profiler til tværsektoriel overlevering, og det kan vi også med en sanseprofil. I et videre forløb hos fx en reumatologi, sagsbehandler eller arbejdsgiver kan sanseprofilen dokumentere patientens behov, siger Gitte Simonsen.
Ergoterapeuterne håber dermed, at deres kommende nye viden kan modvirke, at flere patienter kommer tilbage til Sano.
Sidstnævnte fik de bekræftet, da de få uger efter, de havde sendt deres ansøgning til Protac-legatet afsted, kunne melde sig ind i et nyt Ergoterapifagligt Selskab for Smerterehabilitering, som blandt andet har fokus på sansernes betydning for smerter.
— Vi meldte os ind i selskabet, fordi vi tænkte, det var en mulighed for at udveksle erfaringer om mennesker med kroniske smerter og forhåbentligt også om sansernes påvirkning på smerter. Da vi så fik at vide, at vi havde modtaget Protac-legatet, tænkte vi, at det var et oplagt forum at dele de erfaringer, vi får fra og efter kurset i Sensory Profile, fortæller Katherine Lacy.
Én ting, som de særligt håber at blive klogere på, er det modsætningsforhold mellem smerter og sanser, de indimellem ser hos nogle af deres patienter:
— Vi har længe vidst, at sansemæssige udfordringer kan forstærke smerter hos gigtpatienter, men vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi kan bruge sanseintegration til at mindske smerteoplevelsen. Vi vil særligt gerne blive klogere på, hvordan vi håndterer situationer, hvor vi vurderer, at patienten har brug for hvile, men patientens sanser søger mod aktiviteter, der volder kroppen smerte. Det er en af de ting, hvor vi med vores nuværende viden kommer til kort, fortæller Gitte Simonsen.
Inden de tre ergoterapeuter kan komme på kursus i 2024, vil de gå all-in på at fejre, at de har modtaget Protac-legatet.
— Vi skal ud at spise efter prisoverrækkelsen, og så skal vi råbe hurra på gangene, når vi vender retur til på Sano, lyder det fra en glad Malene Nellemose Born med opbakning fra de to ergo-kolleger.
Patienterne vurderer selv, at de ”nok bare er blevet sarte”, men det mener de tre ergoterapeuter, Katherine Lacy, Malene Nellemose Born og Gitte Simonsen, ikke. De mener, at patienterne er sansemæssigt udfordrede.
— Nogle af vores patienter ved, at de er sensitive over for fx støj, men de ved ikke, at de er sansemæssigt udfordrede. Det finder vi ud af, når vi spørger ind til deres problemer med at tage ud at handle, opholde sig i vores fællesrum, bære bestemte typer tøj eller med at håndtere børnenes leg i hjemmet, fortæller 36-årige Katherine Lacy.
Men fordi ergoterapeuterne oplever, at mange patienter er udfordrede på deres sanser og kun én ergoterapeut er uddannet i Sensory Profile på Sano Middelfart, har Katherine, Malene og Gitte måttet ty til learning-by-doing for at spore sig ind på den enkelte patients sanseintegration.
— Vi har prøvet os frem med sansestol, kuglebolero og -dyner for at finde ud af, om det kan give patienten ro. Det har oftest været en stor hjælp for patienten, men det er ikke den mest optimale løsning, forklarer 42-årige Malene Nellemose Born.
Nu kan de tre ergoterapeuter imidlertid se frem til et kursus i Sensory Profile i 2024 takket være Protac-legatet, som de tre i dag modtog på en temadag om sanseforstyrrelser hos unge og voksne med psykiske lidelser.
— Det er vi megaglade for, og det har været svært ikke at råbe hurra og uddele high fives på gangene på Sano, da vi modtog nyheden for flere uger siden. Det glæder vi os til at kunne efter i dag, smiler 46-årige Gitte Simonsen.
Med mere viden om sanseintegration håber de tre legatmodtagere, at de hurtigere kan reducere det, der overstimulerer patienten og skabe ro til, at patienten kan deltage mere aktivt i sit rehabiliteringsforløb.
Tættere på målet
Det er hverdagskost for ergoterapeuterne på Sano at tilpasse deres behandling til den enkelte patient, fordi der ikke er to patientforløb, der er ens.Imidlertid oplever de, at stadigt flere patienter døjer med smerter og stress sideløbende med deres reumatologiske sygdom, som resulterer i et overstimuleret sansesystem.
Her kan Katherine, Gitte og Malene komme til kort, hvis den ene ergoterapeut, der er uddannet i Sensory Profile, ikke har mulighed for at være inde over patienternes forløb.
— Fra gang til gang prøver vi os frem ud fra det, patienten fortæller, og oftest har vi succes med det, men andre gange ikke. Vi kunne godt tænke os, at føle os mere sikre på vores arbejde med sanseintegration så vi hurtigere kan sætte ind med en ergoterapeutisk intervention, forklarer Gitte Simonsen.
Malene Nellemose Born supplerer:
— I de forløb, hvor vi har mulighed for at samarbejde med vores kollega, som er uddannet i Sensory Profile, kan vi hurtigere målrette interventionerne og være skarpere i vores overlevering af sansemæssige udfordringer til eventuel anden sektor.
Ambitionen med, at de tre ergoterapeuter skal videreuddannes i Sensory Profile, er dels bedre tværsektorielle overleveringer, og dels at den enkelte patient har greb om sine egne udfordringer.
— Vi ser patienter, som har tilpasset omgivelserne og energiforvaltningen i deres arbejdsliv med fx fysiske hjælpemidler og fleksjob, men som alligevel bliver udtrættet af at være på arbejde. Her kan det være afgørende, for, om de kan nå i mål med deres rehabilitering, at de dels forstår deres sansemæssige udfordringer og dels får nogle konkrete værktøjer i hverdagen til at håndtere dem, fortæller Katherine Lacy.
Fra større forståelse og konkrete værktøjer hos de enkelte patienter til gode videre rehabiliteringsforløb efter Sano, ser ergoterapeuterne sanseprofiler som et vigtigt element.
— I forvejen bruger vi fx AMPS-profiler til tværsektoriel overlevering, og det kan vi også med en sanseprofil. I et videre forløb hos fx en reumatologi, sagsbehandler eller arbejdsgiver kan sanseprofilen dokumentere patientens behov, siger Gitte Simonsen.
Ergoterapeuterne håber dermed, at deres kommende nye viden kan modvirke, at flere patienter kommer tilbage til Sano.
Sanser og smerter
Det er ikke ny viden, at sanserne har betydning for mennesker med reumatologiske sygdomme og for smertefølelsen, men behovet for at forstå sammenhængen mellem smerter og sanser og sætte målrettet ind er blevet større, oplever de tre ergoterapeuter.Sidstnævnte fik de bekræftet, da de få uger efter, de havde sendt deres ansøgning til Protac-legatet afsted, kunne melde sig ind i et nyt Ergoterapifagligt Selskab for Smerterehabilitering, som blandt andet har fokus på sansernes betydning for smerter.
— Vi meldte os ind i selskabet, fordi vi tænkte, det var en mulighed for at udveksle erfaringer om mennesker med kroniske smerter og forhåbentligt også om sansernes påvirkning på smerter. Da vi så fik at vide, at vi havde modtaget Protac-legatet, tænkte vi, at det var et oplagt forum at dele de erfaringer, vi får fra og efter kurset i Sensory Profile, fortæller Katherine Lacy.
Én ting, som de særligt håber at blive klogere på, er det modsætningsforhold mellem smerter og sanser, de indimellem ser hos nogle af deres patienter:
— Vi har længe vidst, at sansemæssige udfordringer kan forstærke smerter hos gigtpatienter, men vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi kan bruge sanseintegration til at mindske smerteoplevelsen. Vi vil særligt gerne blive klogere på, hvordan vi håndterer situationer, hvor vi vurderer, at patienten har brug for hvile, men patientens sanser søger mod aktiviteter, der volder kroppen smerte. Det er en af de ting, hvor vi med vores nuværende viden kommer til kort, fortæller Gitte Simonsen.
Inden de tre ergoterapeuter kan komme på kursus i 2024, vil de gå all-in på at fejre, at de har modtaget Protac-legatet.
— Vi skal ud at spise efter prisoverrækkelsen, og så skal vi råbe hurra på gangene, når vi vender retur til på Sano, lyder det fra en glad Malene Nellemose Born med opbakning fra de to ergo-kolleger.
Ergoterapeuterne håber dermed, at deres kommende nye viden kan modvirke, at flere patienter kommer tilbage til Sano.