Kan Counter-Strike fungere som behandlingsværktøj i psykiatrien? På Psykiatrisk Center Sct. Hans har de gjort forsøget. Erfaringerne er positive, men ideen har mødt stor skepsis.

”Magisk” er et egentlig et lovligt stort ord at tage i munden for ergoterapeut Mark Espe Thillerup. Han bruger det alligevel, når han skal beskrive den forvandling, han har set hos nogle af sine patienter gennem det seneste år. 

- Det er de her tunge drenge, som sidder på deres værelser og ikke har så meget at lave. Men så kommer der et tilbud om en aktivitet, der lige netop passer til dem, og så kommer de ud og er sociale, forklarer Mark Espe Thillerup.

Han sidder i et mødelokale i en af Psykiatrisk Center Sct. Hans’ smukke, gamle bygninger sammen med sin kollega Emil Kjeldsmark Lemvig og Neel Murmann, der er fagleder for ergoterapien. De er samlet for at fortælle om deres erfaringer med at bruge gaming som aktivitet i behandlingen. Gennem det seneste år har de tre ergoterapeuter sammen med bl.a. Kompetencecenter for Retspsykiatri været primusmotorer i et projekt om brug af computerspil i behandlingen.  

- Vi kalder det ”faciliteret gaming”, præciserer Emil Kjeldsmark Lemvig, for når patienter fra alle hospitalets afsnit bliver inviteret til at spille Counter-Strike fem gange om ugen, er der ikke tale om formålsløs underholdning, understreger han.  

Målet er — gennem spillet — at træne deltagernes færdigheder og styrke relationer, og derfor betegner de tre ergoterapeuter aktiviteten som et ”behandlingsværktøj”.  

- Det handler ikke bare om at tilbyde en aktivitet for aktivitetens skyld. Det faglige perspektiv er vigtigt, så vi er skarpe på, hvad patienterne træner og får ud af at spille, fastslår Neel Murmann.

Fra isolation til kram

Ideen om at bruge gaming i behandlingen af retspsykiatriske patienter stammer fra Aarhus, hvor forskere på Aarhus Universitetshospital har undersøgt, hvad der sker, når man tilbyder behandlingsdømte patienter at spille Counter-Strike som et led i behandlingen. Deres studie viste, at spillet ikke bare påvirkede relationerne mellem patienterne positivt. Også forholdet mellem behandler og patient blev styrket. Et resultat, de kan bekræfte på Sct. Hans, fortæller Emil:

- Det betyder, at vi får en relation med en gruppe, som vi ikke tidligere har haft så meget sammen med, fordi de har isoleret sig på deres værelser.

For Mark, der selv har spillet computerspil i årevis, giver det god mening. Spillet træner deltagernes sociale færdigheder i forhold til fx samarbejde og kommunikation, forklarer han, og den særlige magi opstår blandt andet, når spillerne efter en kamp frivilligt følges fra gaming loungen til cafeen, hvor de giver sig til at snakke om alt muligt andet.

- Så sidder de og laver fis med hinanden, og jeg kan se, hvordan de begynder at få relationer med patienter fra de andre afsnit, fortæller Mark Espe Thillerup, der oplever, hvordan spillet har været en katalysator for venskaber mellem patienter. 

- Pludselig møder de hinanden med kram og håndtryk, når de skal spille. Tidligere kendte de ikke hinanden, fordi de kun er mødtes en gang eller to til badminton eller nede i cafeen, men nu har de noget sammen, forklarer han, mens Emil fremhæver, at aktiviteten er med til at skabe struktur på hverdagen: 

- Vi har patienter, som — af egen fri vilje — begynder at stå op om morgenen og gå i bad, fordi de skal over at spille. 

Bred tilslutning

Interessen for tilbuddet har været langt større end til aktiviteter som fx fodbold, og i retspsykiatrien på Sct. Hans er der på hvert afsnit uddannede instruktører, der kan facilitere gamingen. Instruktøren sætter holdene, graduerer spillet ved fx at ændre ”game modes” eller skifte rundt på spillerne. Nogle skal arbejde med fx copingstrategier, andre med hensigtsmæssig kommunikation, forklarer Mark. 

- Det er altid fagligt overvejet, hvorfor patienten skal deltage. Nogle spillere skal fx indimellem have hjælp til at reagere hensigtsmæssigt eller være sammen med andre, og der er det vores rolle at støtte dem. 

Set med ergoterapeutiske øjne giver tilbuddet god mening, påpeger Neel Murmann:

- Der er ingen tvivl om, at det er en meningsfuld aktivitet for mange af de patienter, der netop er vokset op med computere og gaming.

Det betyder, at vi får en relation med en gruppe, som vi ikke tidligere har haft så meget sammen med, fordi de har isoleret sig på deres værelser.

Fremtidens færdigheder

Skydespil til psykiatriske patienter, der har begået kriminalitet, virker dog umiddelbart som en dårlig kombination, og der er gået mange og lange drøftelser forud, fortæller Neel: 

- For os har det været vigtigt at kunne læne os op ad den forskning, der viser, at gaming ikke giver øget risiko for aggressiv adfærd. 

Men lige netop Counter-Strike er særligt velegnet til formålet, forklarer Mark:

- I virkeligheden handler det ikke om at skyde. Det handler om at være sammen på et hold, løse en opgave og kommunikere.

I Counter-Strike er tempoet er højt, spillerne skal tænke hurtigt, og det kræver samarbejde, kreativitet, fleksibilitet, omstillingsparathed, initiativ og kommunikationsevner. Alt sammen færdigheder, som patienterne får brug for i fremtiden, påpeger Neel:

- Man taler om såkaldte ”21st century skills”, der er nødvendige for at kunne fungere i en foranderlig og internetbaseret verden, og det her er en måde at træne det på. Det er nogle af  de samme færdigheder, du skal bruge i et køkken, men madlavning er ikke altid en relatérbar kontekst for den her gruppe patienter.

Stor skepsis

Alligevel har initiativet mødt undren og modstand. Både blandt medarbejdere og ledere, fortæller de tre ergoterapeuter. 

- Mennesker, der ikke ved, hvad gaming er, kan have svært ved at forstå, hvad vi laver. Men alternativet er, at vi slet ikke har en relation til den her gruppe, fordi de isolerer sig på deres værelser, siger Emil Kjeldsmark Lemvig, og Mark Espe Thillerup supplerer:

- Jeg har fra medarbejdere fået kommentarer som ”Nå, så skal I ned og lege igen”, men når de så oplever, at jeg tager fem af deres patienter med, og de kommer glade tilbage, så kan de godt se, at det kan noget.  

Samtidig er computerspil blot ét redskab i værktøjskassen, understreger Neel:

- Det er et tilbud på lige fod med fx fodbold, og ingen af vores patienter får kun tilbudt faciliteret gaming som behandling. De vil ofte også være med i aktiviteter, hvor de også træner sociale færdigheder ansigt-til-ansigt. 

Med til DM

Projektet på Sct. Hans kulminerede i april i år, hvor spillerne deltog i psykiatriens første Danmarksmesterskab i Counter-Strike. Et kæmpe arrangement, hvor spillere fra hele landet var med, og patienterne fra Sct. Hans demonstrerede, hvad motivation betyder.  

- De var med fra formiddag til aften, selvom mange af dem til hverdag nærmest ikke kan klare at være i en relation i 10 minutter, siger Emil Kjeldsmark Lemvig.

Han arbejder lige nu sammen med kolleger fra andre dele af landet på at etablere en decideret e-sport-liga i psykiatrien, hvor botilbud og andre interessenter også kan være med, og i det hele taget håber han at udbrede aktiviteten. 

- For mig er drømmescenariet, at resten af psykiatrien får øjnene op for, hvad faciliteret gaming kan. Jeg ser det som en måde at styrke patienternes sociale færdigheder på, og når vi har fået dem ud af værelserne, kan vi hjælpe dem ind i andre sunde fællesskaber, siger han. 
 

Gode råd… 

… til at bruge faciliteret gaming som behandlingsværktøj:

  • Arbejd strategisk. Hvad er målet? Hvem skal I have med for at nå det? I skal arbejde systematisk og have styr på formålet, før I går i gang. 
  • Start med forskningen. Selvom det er småt med studier på området, er det nødvendigt at have et evidensbaseret udgangspunkt. Forsøg også at indhente data fra jeres indsats.
  • Få organisationen med. Ledelse og medarbejdere skal forstå nødvendigheden og udbyttet af aktiviteten, hvis de skal kunne bidrage til fx rekruttering og fastholdelse af spillere. 
  • Afsæt ressourcer. Planlægning og afvikling koster medarbejdertimer. Der kan være patienter, som kræver særlig støtte eller er underlagt bestemte regler, så der er brug for koordinering. Udover medarbejdertimer er det nødvendigt at skaffe penge til kvalitetsudstyr, så spillerne får den fulde oplevelse. 
  • Styrk kompetencerne. På Sct. Hans blev der uddannet instruktører på alle afsnit. Dels for at kvalificere indsatsen, dels for at sikre bred opbakning. 
  • Fokusér på fagligheden. Hvad får patienterne — fagligt set — ud af indsatsen? Hav hele tiden det faglige formål for øje, så spillet ikke risikerer at blive ren underholdning. 
  • Forstå spillet og kulturen. Hvis man som behandler ikke kender den særlige kultur omkring Counter-Strike, risikerer man at dæmpe spillernes motivation, fordi man misforstår jargonen som hård tone.   
  • Vær tålmodig. Det tager tid at modne forståelsen blandt medarbejdere og ledere for, hvorfor det kan være en god ide at bruge gaming i behandlingen.

Parløb med forskningen

  • Kompetencecenter for Retspsykiatri har i samarbejde med Center for Retspsykiatrisk Forskning og Udvikling i Region Midtjylland fulgt patienterne på Sct. Hans under projektet med at bruge gaming i behandlingen.
  • Målet med projektet er at undersøge, om aktiviteten kan bidrage til øget livskvalitet, mindre ensomhed og kedsomhed og afdække, om aktiviteten kan gøre skade fx i form af øget aggression og/eller spilafhængighed.
  • Resultaterne er endnu ikke offentliggjort, men på nuværende tidspunkt kan det konkluderes, at aktiviteten ikke skader. 

Mark Espe Thillerup
Ergoterapeut
Ergoterapien, Psykiatrisk Center Sct. Hans
mark.espe.thillerup @regionh.dk


Neel Murmann
Fagleder
Ergoterapien, Psykiatrisk Center Sct. Hans
neel.lee.lindrose.vang.murmann @regionh.dk

Emil Kjeldsmark Lemvig
Ergoterapeut, TR og FTR
Ergoterapien, Psykiatrisk Center Sct. Hans
emil.kjelsmark.lemvig @regionh.dk

Skaber debat

Et debatindlæg om counterstrike som behandlingsværktøj har udløst kritik fra bl.a. to psykologer og en læge. Læs deres indvendinger på Sundhedsmonitor.