Mange sundhedsprofessionelle tøver med at bruge skærme i behandlingen, og det er ærgerligt, mener ergoterapeut Sally Wulff Jørgensen, der i sin ph.d.-afhandling har undersøgt, hvad der sker i mødet mellem patient og behandler, når man inddrager ”e-health”. Hendes resultater viser, at der er et kæmpe potentiale for at skabe en mere klientcentreret behandling med de elektroniske løsninger. Hvis man vel at mærke husker betydningen af den sundhedsprofessionelles rolle. 

Da Sally Wulff Jørgensen for nogle år siden arbejdede som udviklingsergoterapeut på Odense Universitetshospital, var der noget, hun undrede sig over. Terapeuterne havde en velfungerende træningsapp med patientøvelser til rådighed, men ingen brugte den. Når hun spurgte hvorfor, vred de fleste sig undskyldende, for joh, jah. Den app var fin nok, men de kunne ikke lige overskue den, og kunne de ældre patienter overhovedet finde ud af at bruge den?

- Men det med, at de ikke kan finde ud af det, er en stor fed løgn, som sundhedsprofessionelle går og siger til hinanden, fastslår Sally Wulff Jørgensen en formiddag nogle måneder efter, hun har forsvaret sin ph.d.-afhandling.

- Der er ikke noget, som verificerer, at fordi du er ældre, så har du mindre teknisk kunnen eller synes, at det er en dårlig idé. Tværtimod viser alle studier, at folk er positive overfor at bruge teknologien, pointerer Sally Wulff Jørgensen, der ikke deler mange af sine fagfællers tøvende tilgang til skærme.

Hun tilhører generationen af digitalt indfødte, har altid spillet computerspil og mødte sin kæreste online. Med ph.d.-afhandlingen, der handler om, hvad ”e-health” betyder i relationen mellem patient og behandler, er hun blevet bekræftet i de muligheder, som teknologien tilbyder også for patienter og sundhedsprofessionelle. E-health er en fællesbetegnelse for alle de teknologiske hjælpemidler, der er blomstret frem de seneste årtier og især efter corona. Det er videomøder, trænings- og strukturapps, sovemåtter, smartwatches, ja, fortsæt selv listen. For Sally Wulff Jørgensen er det nemlig ikke selve app’en eller devicet, der er vigtig. Hun er optaget af, hvad skærmen betyder for mødet mellem to mennesker, og i sit studie interviewede hun patienter og behandlere om, hvad teknologien betyder for samarbejdet, og hun observerede, hvordan sundhedsfagligt personale bruger skærmene. 

- For mig som ergoterapeut var det spændende at finde ud af, om behandlingen kunne gøres endnu mere klientcentreret med hjælp fra e-health, forklarer Sally Wulff Jørgensen, der i sit studie fokuserede på behandlingen af voksne med psykisk sygdom, som fx depression, angst, bipolar lidelse eller skizofreni.

Der er ikke noget værre end at stå og tilbyde noget, når skidtet ikke virker, og det handler også om professionsidentitet. For hvad gør vi med vores praksis, når vi ikke selv kan fikse det og må have hjælp fra IT? 

BLÅ BOG

  • Sally Wulff Jørgensen
  • Ergoterapeut, ph.d.
  • Akademisk medarbejder, Center for Selvmordsforskning
  • [email protected]

Indblik i udvikling

Skærmen kan give både patienter og behandlere stor værdi, hvis den bliver brugt rigtigt, viser hendes studie.

Helt lavpraktisk kan en app være med til at strukturere hverdagen og minde om, hvornår man fx skal træne, støvsuge eller holde en pause. Konsultation via video betyder, at man ikke behøver at køre mange kilometer for at tale med sin behandler, og det digitale overblik gør det nemmere at huske eller flytte aftaler. For blot at nævne nogle af de praktiske fordele ved e-health.

Dertil kommer det, som Sally Wulff Jørgensen har undersøgt i sin ph.d.-afhandling, nemlig betydningen af skærmen i mødet mellem behandler og patient, og her konkluderer hun, at det digitale møde kan være med til at øge patientens selvbestemmelse og motivation. Det er fx nemmere at få indblik i sine oplysninger, når begge parter kan tilgå dem på skærmen, ligesom det er stærkt opløftende at opdage, at der rent faktisk er en udvikling i ens forløb, forklarer Sally Wulff Jørgensen og fortæller om en ung mand, som indgik i hendes studie.

Manden havde svær psykisk sygdom og mange svære perioder, hvor han drak alt for meget. Han var på et bosted, hvor personalet hjalp ham med at taste sit humør ind i en app, og takket være den, kunne manden se, at han rent faktisk langsomt fik det bedre, ligesom han sammen med personalet kunne spotte mønstre i, hvad der påvirkede hans sygdom.

- Når man har psykisk sygdom, kan man blive helt spist af sine følelser, så man kan slet ikke huske, hvor slemt, man tidligere har haft det, og det overblik kunne appen hjælpe til at tegne op, fortæller hun.

Mere selvbestemmelse

Den indsigt, teknologien giver, kan motivere patienten, og for behandleren giver registreringen et bedre og mere præcist udgangspunkt for dialog og videre behandling. Samtidig viser Sally Wulff Jørgensens undersøgelse, at teknologien gør det muligt for borgere eller patienter i langt højere grad at give udtryk for, hvad der er væsentligt for dem.

- Jeg havde fx en observation af en ung kvinde, som ikke var begejstret for sin behandler, og de skrev sammen via sms. Behandleren gav flere gange udtryk for, at han var der for hende, men hun sagde nej tak til at komme ned til ham, fordi hun ikke havde behovet lige nu. Det ville have været sværere at afvise ham, hvis de havde siddet ansigt til ansigt ved et møde, fortæller Sally Wulff Jørgensen. 

Men giver den slags muligheder så ikke bare masser af aflyste aftaler, når man kan gemme sig bag skærmen?

Sally Wulff Jørgensen ryster på hovedet.

- Vi kan se, at folk gerne vil overholde deres aftaler. De føler sig faktisk endnu mere forpligtede, når det står online end på en lap papir, som man kan komme til at smide i skraldespanden. Så det er mere i samspillet, at patienten kan sige til og fra og derved får mere selvbestemmelse.

Data skal oversættes

Et af de væsentligste fund i undersøgelsen er, at værdien af skærmen først opstår, når man bringer den sundhedsprofessionelle ind i ligningen.

- Man kan ikke bare udlevere en app til patienten og forvente, at den lever sit eget liv. Der skal være et menneske til at introducere mulighederne, oversætte data og reflektere over dem sammen med patienten. For hvad skal jeg bruge det til, at en app fortæller mig, at jeg igen kun har sovet fem timer om natten, siger Sally Wulff Jørgensen.

Der er også behov for, at den sundhedsprofessionelle løbende spørger ind til data og resultater, for ellers dør motivationen for at bruge teknologien. Får du lavet dine øvelser? Overholdt dine aftaler? Hvordan fungerer den nye app for dig?

- At skabe langvarigt engagement er noget af det sværeste ved e-health, for der er ingen, som gider at blive ved med at fylde data ind i noget, hvis der ikke blive spurgt til det. Der skal være nogen, som følger op og oversætter informationerne for en. Ellers holder man op.

Synliggør behov

Som ergoterapeut er en af de helt gode grunde til at bruge e-health, at det giver bedre mulighed for at finde frem til, hvad patienterne rent faktisk vil, mener Sally Wulff Jørgensen. Det er nemlig nemmere at italesætte ønsker og behov, når man kan henvise til data i app’en og sige: ”Se, det her virker ikke for mig”, forklarer hun.

Hun håber, at endnu flere ergoterapeuter vil bruge e-health i samarbejdet med borgere og patienter.

- Teknologien er et værktøj, som kan hjælpe patienter og borgere til fx at fastholde den træning, du har sat i gang, eller fortælle noget om, hvordan det egentlig går. Det er et redskab i den ergoterapeutiske værktøjskasse, og det udligner ikke alle de andre gode værktøjer, vi har som ergoterapeuter, men vi er nødt til at være modige for at opdage, hvad teknologien tilbyder os, siger Sally Wulff Jørgensen, der håber, at vi én gang for alle får aflivet undskyldningen om, at borgerne ikke kan finde ud af det.

- Jeg så patienter i psykiatrien, der var meget syge, men som sagtens kunne bruge deres mobiltelefon, så hvem er bremsen i de situationer? Hvis det er behandleren, er det i alt fald ikke så klientcentreret. Vi skal holde op med at vælge for dem og i stedet give dem muligheden for selv at beslutte, hvad de gerne vil.

Hvis behandlingen med e-health skal lykkes…

… er det vigtigt, at patienten:

  • Er engageret
  • Føler sig anerkendt
  • Har tillid til den sundhedsprofessionelle
  • Finder e-health-løsningerne brugbare
  • Oplever sig involveret i anvendelsen af e-health-løsningerne i sin behandling. 

Top tre undskyldninger

- for at undgå at inddrage teknologi i behandlingen:

  • Borgeren/patienten kan ikke finde ud af det.
  • Jeg kan ikke finde ud af det.
  • Så kan jeg ikke mærke borgeren/patienten.

Når ”skidtet ikke virker”

Forklaringen om, at patienten eller borgeren ikke kan finde ud af teknologien, ligger på top tre over undskyldninger for at smyge sig uden om at anvende e-health, fortæller Sally Wulff Jørgensen. En anden forklaring på, at mange sundhedsprofessionelle undgår at bruge skærmen er, at ”man ikke kan mærke patienten”.

- Det er en meget brugt, men en lidt sjov frase, fordi man i fx psykiatrien jo slet ikke rører ved patienten, siger hun og understreger, at skærmen aldrig skal tænkes som en erstatning, men et supplement til det fysiske møde.

Teknologien kan være en måde at nå alle dem, der på grund af fx psykiske udfordringer eller geografi, kan have svært ved det at møde op og tale med en behandler, og den kan sikre støtte og kontinuitet mellem møderne.

En tredje forklaring på, at sundhedsprofessionelle vægrer sig ved at inddrage teknologien er, at det kræver, at de sætter sig ind i den for at bruge den, og det kan være svært at nå i en travl hverdag, og for den professionelle er der meget troværdighed på spil, hvis man pludselig står med en gadget eller et program, der ikke virker, påpeger Sally Wulff Jørgensen.

- Der er ikke noget værre end at stå og tilbyde noget, når skidtet ikke virker, og det handler også om professionsidentitet. For hvad gør vi med vores praksis, når vi ikke selv kan fikse det og må have hjælp fra IT?

Potentiale for flere målgrupper

Skærmen skal inddrages, fordi den giver bedre muligheder for patient og behandler, understreger Sally Wulff Jørgensen. Ikke af økonomiske grunde.

- Det er en fejl at tro, at vi skal bruge e-health for at spare penge, siger hun.

Organisationerne er nemlig nødt til at afsætte ressourcer til at lære medarbejdere op i teknologien og til at drifte den, og apps og videokonsultationer kan heller aldrig erstatte den sundhedsprofessionelles vigtige funktion.

- Vi taber folk på gulvet, hvis vi ikke hjælper dem til at oversætte de data, de får fra teknologien, og det fysiske møde er stadig altafgørende. Så vi skal bruge det for at nå nogle grupper, vi ellers kan have svært ved at ramme med de traditionelle behandlingstilbud og for at forbedre motivationen og selvbestemmelsen hos patienter og borgere, siger Sally Wulff Jørgensen.

Hun mener, at e-health kan være relevant for alle målgrupper. Det kunne være diabetespatienten, der med en app fik støtte til at vælge den rigtige kost, eller den ældre i genoptræningen.

- Jeg har kun set på mennesker med psykisk sygdom, men jeg tror, at der er grupper, hvor den ikke-menneskelige-kontakt har større potentiale end i psykiatrien, hvor patienterne har behov for en langt større grad af samarbejde, forklarer hun og peger på, at de fleste af os jo allerede færdes hjemmevant på skærmene.

- Hvis du stiller dig op 10 minutter ved et hospital og iagttager den indgang, hvor personalet kommer ud, så vil jeg skyde på, at 95 procent af dem har en mobil i hånden. Så vi er jo vant til at bruge teknologien. Vi skal bare vænne os til at tænke den ind i vores praksis, siger Sally Wulff Jørgensen.

E-Health (på dansk: e-sundhed)

En sundhedspraksisform, der bygger på elektroniske enheder og kommunikation. Patienter kan tilgå egne data på internettet, hvilket gør dem bedre informeret om sundhedsstatus og samtidig muliggør kommunikationen mellem sundhedspersonale og patienter.

Sådan bruger du skærmen (bedst muligt) i din behandling

Ifølge Sally Wulff Jørgensen, er det afgørende, at du som ergoterapeut:

  • Forstår teknologien. For at kunne formidle mulighederne til borgeren, er du ikke blot nødt til at sætte dig ind i løsningen. Som sundhedsprofessionel er du også nødt til selv at kunne se fordelene. Ellers får patienterne aldrig tiltro til det, du tilbyder dem.
  • Præsenterer og begrunder løsningen. Vis mulighederne, og argumentér for, hvorfor det giver mening i netop deres liv.
  • Tager udgangspunkt i borgerens ønsker. Som med alt andet kan man ikke arbejde ud fra ”one size fits all”. Den app, der virker for den ene patient, er ikke god for den anden, og mens nogle helst vil havde aftalerne online, skal andre stadig have dem udleveret på papir. Find ud af, hvad der virker for den enkelte.
  • Følger op. Sæt tid af til at tale om, hvad fx app’en viser. Hjælp borgeren eller patienten til at oversætte data, og spørg løbende ind til, om det fungerer. Hvis ikke du følger op, fordufter borgerens engagement. 

Om ph.d.-projektet

Titel: “User involvement in the encounter between the patient with mental illness and the health care system - the meaning of e-health.”

Hvad: ph.d.-projektets formål var at undersøge, hvordan brugerinddragelse anvendes i mødet mellem borgere med psykisk sygdom og sundhedsvæsenet, når e-health anvendes, samt hvilke forskellige meninger og mulige effekter det kan have på brugerinddragelse.

Hvem: Personer mellem 18 og 65 år med psykisk sygdom, som i studiet var defineret som depression, angst, bipolar lidelse, skizofreni eller personlighedsforstyrrelse.

Hvordan: Projektet bygger på et litteraturstudie, et interviewstudie og et observationsstudie af mennesker med alvorlige psykiske lidelser og deres tilknyttede sundhedsprofessionelle.

LINK: Se mere her