Ergoterapeutstuderende Marcus Birk Palm følger i sin praktik på 6. semester i hælene på ledende terapeut Anne-Mette Tjørnelund i Fysio- og Ergoterapien på Regionshospitalet Horsens. Begge får udbytte af forløbet.

 
- Vi har to møder i forlængelse af hinanden, så der bliver ikke tid til en frokostpause …, hvordan har du det med det, Marcus?

- Det er fint nok, jeg har noget frugt med, som jeg kan spise undervejs.

Ergoterapeutstuderende Marcus Birk Palm og ledende terapeut Anne-Mette Tjørnelund griner lidt af, at Marcus efter fem ugers praktik som leder allerede er velbevandret i et fremtrædende kendetegn ved ledelsesopgaven: 
Frokostpausen bliver ofte inddraget, hvis man skal nå alle opgaver.

Et af de møder, der forstyrrer frokostplanerne, er gruppemødet for fysioterapeuter og ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapien på Regionshospitalet Horsens. Her har Marcus forberedt sig på at skulle fremlægge og styre et af punkterne på dagsordenen.

Inden mødet har han indvilget i at fortælle, hvorfor han har ønsket at komme i praktik som leder.

- Det var lidt af en tilfældighed. Jeg har siden fjerde semester haft lyst til at søge en ”skæv” praktik – et praktikforløb, der lå lidt uden for de gængse rammer – fx i en virksomhed eller en organisation, fortæller Marcus Birk Palm.

Muligheden opstod, da han under praktikken på femte semester, som også var henlagt til Fysio- og Ergoterapien i Horsens, en dag sad ved siden af Anne-Mette til frokost. De snakkede lidt om Marcus’ planer for resten af uddannelsen, og Anne-Mette foreslog, at han kunne komme i lederpraktik hos hende. Det passede fint ind i hans ønske om en ”skæv” praktik, og de to gik videre med ideen.

Først skulle Marcus’ uddannelsessted, VIA University College, godkende ordningen, fordi det for det første ikke er hver dag, en studerende søger i praktik som leder. For det andet, fordi der skal være sikkerhed for, at forløbet sætter Marcus i stand til at bruge sin læring i forbindelse med de efterfølgende eksamener. Samtidig skulle Anne-Mette have sine tre lederkollegers og medarbejdernes accept af, at Marcus kunne deltage i hendes ledelsesopgaver. Da alt var på plads kunne Marcus i midten af april møde op på Anne-Mettes kontor og følge hendes arbejde i seks uger og vende de problemstillinger, som man møder i dagligdagen som leder.

- Vi har endnu ikke oplevet nogen, der har ytret sig negativt over, at Marcus har fulgt mit arbejde, siger Anne Mette.

Ikke raktetvidenskab, men…

Marcus har gennem praktikforløbet fået en unik indsigt i de forskellige facetter, som et hverv som leder omfatter.

- Ledelse er ikke raketvidenskab, men det kræver en masse erfaring at vide, hvordan man skal agere, når der skal træffes beslutninger. Jeg har fulgt Anne-Mette til mange møder, og når hun efter et møde har spurgt mig, hvilke tanker jeg gjorde mig om forløbet, har der altid været et eller andet, som jeg ikke havde overvejet, forklarer Marcus. 

Han har deltaget i stort set alle ledelsesopgaver – siddet på sidelinjen ved ansættelsessamtaler og lyttet til kolleger, der bankede på Anne-Mettes dør for at fortælle, at de havde det svært eller havde brug for en fridag. Han har naturligvis været pålagt tavshedspligt, og har af den grund ikke haft mulighed for at vende oplevelser med medstuderende. Han har heller ikke i samme udstrækning som sine medstuderende kunne benytte sig af vejledning fra afdelingens kliniske underviser. I stedet har Anne-Mette fungeret som den daglige vejleder, der har givet ham feedback og vendt lederrollens problemstillinger.

- Hun har givet mig en kontinuerlig refleksion og efter hver lederopgave spurgt mig: Hvad skete der lige her? Det har været meget lærerigt, siger Marcus.

Tosidigt udbytte

Men han er ikke den eneste, der har fået noget ud af praktikforløbet. Anne-Mette har også fået rum til at reflektere over sin egen rolle og arbejdsgange i forbindelse med mødefacilitering.

- Et job som leder kan nemt blive orienteret mod den daglige drift, men samarbejdet med Marcus har givet mig mulighed for indimellem at stoppe op og stille spørgsmålstegn ved mit eget arbejdsliv. Hvilken betydning har det for eksempel, hvis jeg hver gang kommer fem minutter for sent til de møder, jeg deltager i, siger hun.

Det kræver naturligvis opmærksomhed at skulle have en studerende i lederpraktik, men det, Anne-Mette har investeret i samarbejdet med Marcus, er kommet tilbage igen i samme målestok.

Hun opfordrer derfor både lederkolleger og uddannelsesinstitutioner til at gøre en indsats for at lukke flere studerende ind i lederpraktikforløb. 

Seks opgaveideer på tre dage
Temaet for praktikken på 6. semester er kvalitetsudvikling, ledelse, organisation og dokumentation, og derfor kunne Marcus’ praktikforløb som leder nemt passes ind i den skabelon. Praktikken var ikke mere end et par dage gammelt, før han havde en liste med seks emner, han kunne vælge mellem til den afsluttende praktikopgave. Han valgte at skrive om screeningsredskabet MoCA, der bruges i undersøgelse for let kognitiv svækkelse. Organisationen bag MoCA har valgt at lukke for visse spørgeskemafunktioner for personale, der ikke er certificerede MoCA-brugere, og Marcus har kastet sig over at finde ud af, hvilke konsekvenser den ændring af praksis får af betydning.

Når han ikke har fulgt i hælene på Anne-Mette, har han i stedet brugt tid på at samle data ind til sin opgave.

- Normalt er man sammen to og to studerende i et praktikforløb, men det har ikke været muligt i lederpraktikken. 
Derfor har det krævet, at jeg selv tog ansvar for, hvad jeg ville bruge min tid på, når jeg ikke fulgte med Anne-Mette. Men jeg har ikke kedet mig på noget tidspunkt, siger Marcus. 

For ham har lederpraktikken været ideel.

- Hvis jeg kunne fortsætte som lederpraktikant i 7. semesterpraktikken, ville jeg gøre det, men på et andet praktiksted.
Ingen ønskeliste
Han har dog ikke en præcis ambition om selv at blive leder, når han en dag er færdig med uddannelsen.

- Det er ikke sådan, at jeg har en ønskeliste liggende på mit natbord, hvor der øverst står ”leder”. Men praktikforløbet har givet mig indsigt i, hvad rollen som leder indebærer – og jeg har kunnet tilegne mig den viden i et trygt rum. Jeg har fået utrolig meget indsigt i, hvordan en organisation fungerer, og hvilke hensyn man skal tage, når man som leder træffer beslutninger. Den viden kan jeg også bruge som menig medarbejder, siger Marcus, der også vurderer, at ledelsespraktikken kan bruges i det daglige arbejde i en studiegruppe, eller hvis han en dag skulle få lyst til at blive projektleder.

I forvejen har han allerede snuset lidt til at gå forrest i beslutningsprocesserne ved at påtage sig en række tillidsposter på VIA. Han har også erfaring som leder af campingvagterne på Smukfest, og sammen med en ven har han et lille firma, der sælger fyrværkeri. Derfor tror Anne-Mette da heller ikke på holdbarheden af Marcus’ spådom om ikke at ville være leder.

- Om ti år er han leder – det er der slet ingen tvivl om, konstaterer hun.

 

Anne-Mette Tjørnelund

Ledende terapeut
Fysio- og Ergoterapien, Regionshospitalet Horsens.
[email protected]

Marcus Birk Palm

Ergoterapeutstuderende
6. semester, VIA University College
[email protected]

 

Drømmer du om at gå ledervejen?

  • Læs temaet ”LEDERVEJEN” fra 2023
  • Følg ETF’s førlederforløb, læs mere her