Bliver du usikker overfor kolleger og ledelse, når du skal argumentere for dine synspunkter? Eller oplever du, at andre tromler over din holdning på jeres møder? Erhvervspsykolog Stine Reintoft forklarer om årsager til og konsekvenser af den faglige usikkerhed og giver fire gode råd til at håndtere den.

 
Øv dig i at slukke for den indre sportskommentator, og kom videre fra de situationer, der gik skævt.
 

Stine Reintoft

  • Erhvervspsykolog, cand.psych., autoriseret arbejdsmiljørådgiver. 
  • Har i mange år arbejdet med faglig og personlig udvikling af ledere og medarbejdere.
  • Forfatter til flere bøger, bl.a. ”Genstart fællesskabet” og ”Samarbejde”. 
  • www. Stine Reintoft.dk
 
”Kan jeg mon tillade mig at sige…?” eller ”Er jeg mon god nok til at…?”. 
Tvivlen kan få de fleste til at tie, og skal man tro Ergoterapeutforeningens medlemsrådgivning bliver mange ramt af den professionelle vaklen, så de fx ikke får sagt det, de gerne ville på møder eller i andre faglige fora. 
Der kan være mange årsager til usikkerheden. Et samarbejdsmiljø, hvor der bliver himlet med øjnene, sukket højlydt eller hvisket bag ryggen, eller en fraværende ledelse, der sjældent giver feedback, udgør et par af de typiske grunde til dårligt fagligt selvværd. Yngre og nyansatte har måske endnu ikke fundet et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet og skabt en stærk professionel identitet, hvilket kan forklare deres svingende tro på sig selv, men også garvede kræfter kan blive i tvivl om deres faglige værd efter fx en fyring eller en stresssygemelding. Endelig ryster organisationsforandringer, fx nedskæringer eller omrokeringer, mange medarbejdere, for usikkerheden breder sig fra de ydre rammer til det indre. 
En typisk reaktion er at trække sig, forklarer Stine Reintoft. Fra samtalen, fællesskabet eller arbejdspladsen, og isolationen går ikke bare ud over den enkelte, men også organisationen. Gode åbne, faglige drøftelser, hvor alle perspektiver bliver belyst, er nemlig afgørende for opgaveløsning og udvikling. 
Derfor er usikkerheden absolut ikke dit problem alene, men din leders og arbejdspladsens, der skal sikre et psykologisk trygt arbejdsmiljø, en god feedback-kultur og nogle rammer, der fremmer faglige drøftelser og plads til at tvivle.

1: Brug din tvivl konstruktivt

Tvivlen kan være en sund følgesvend, og selv de dygtigste fagpersoner er gode tvivlere. Lad være med at panikke, når du bliver fagligt usikker, men øv dig i stedet i at være med tvivlen, og brug den, når du fx skal løse komplekse opgaver, hvor der er brug for flere perspektiver. 
 

2: Undersøg din egen usikkerhed

Tal med en betroet ven eller kollega om dine tanker og tvivlen, eller skriv dem ned i en dagbog og brug den som et refleksionsværktøj. Hvornår bliver du usikker? Hvad sker der i situationen? Er der et mønster i de ubehagelige situationer? Hvorfor reagerer du, som du gør?  
 

3: Afklar dine handlemuligheder

Ville det hjælpe at tale med arbejdsmiljørepræsentanten om arbejdsmiljøet? Har du brug for at supplere din viden med et kursus, eller er det nødvendigt at snakke med din leder om, hvordan møder bliver afviklet, eller I får feedback? Når du har reflekteret over, hvorfor usikkerheden optræder, er det tid til at overveje, hvad du kan påvirke og handle. Husk på, at nogle ting på din arbejdsplads er vilkår, som du ikke kan ændre, og så må du overveje at flytte dig i stedet for at lade usikkerheden æde din faglighed op. 
 

4: Skru ned for selvkritikken

Ofte kan vi være hårde, når vi vurderer os selv, men man kan faktisk godt tysse på sin egen kritiske stemme. Øv dig i at slukke for den indre sportskommentator, og kom videre fra de situationer, der gik skævt. Vær i det hele taget lidt mere forstående og tolerant overfor dig selv — også når du har fejlet eller fx opført dig usikkert.