Flere kommuner langer hjælpemidler over kvikdisken

God, faglig instruktion er forudsætningen for, at udlevering af hjælpemidler i kvikskranker fungerer, lyder erfaringen fra tre kommuner.

Det var egentlig meningen, at borgere i Hjørring Kommune, skulle ringe på kommunens hovednummer for at booke en tid i Kvikskranken, da den blev etableret i begyndelsen af 2023.
- Det viste sig imidlertid, at en del borgere bare kom ind fra gaden, og det kan vi fint håndtere, siger Ingelene Schelde, der er ergoterapeut og leder af Myndighed Hjælpemidler i Hjørring Kommune. 
Borgere med funktionsnedsættelse kan i Kvikskranken med det samme få udleveret enkle hjælpemidler som rollatorer, albuestokke, gangstativer, silkelagner, trykaflastende puder og badebænke. Mere komplicerede hjælpemidler kræver stadig en mere grundig visitation.
Det er ergoterapeut Mette Østergaard, der modtager borgerne i Kvikskrankens åbningstid tirsdage fra 10 til 14 og torsdage fra 9 til 13. Skranken er placeret ved kommunens hjælpemiddeldepot i Hjørring.
- I hver åbningstid har 6-10 borgere booket en tid i forvejen, mens 5-10 stykker dukker op uden aftale, fortæller hun.
Men selv om det kun er enkle hjælpemidler, der udleveres i Kvikskranken, går borgerne ikke hjem uden grundig instruktion. 
— Det er vigtigt, at borgerne får instruktion af en terapeut, der kan give en faglig vejledning og tilpasse hjælpemidlet, så vi sikrer os, at borgeren kan bruge det korrekt, siger Mette Østergaard.

I tråd med ældrereformen

Hjørring Kommune er én blandt mange kommuner, der på det seneste har etableret en kvikskranke. Faktisk har 80 procent af landets kommuner en kvikserviceløsning, hvor borgere hurtigt kan få udleveret et hjælpemiddel, viser en opgørelse fra Kommunernes Landsforening. Dermed spiller udviklingen i kommunerne godt ind i regeringens udspil til en ældrereform, der blev præsenteret i januar i år. Et gennemgående tema i reformen er, at ældreområdet skal afbureaukratiseres, og regeringen foreslår, at ”der udarbejdes en positivliste, hvoraf det fremgår, hvilke hjælpemidler der skal kunne udleveres uden forudgående visitation.”

Viborg Kommune er godt i gang med at afbureaukratisere udleveringen af hjælpemidler. Kommunen har i flere år haft ordningen Kvikservice, hvor borgere med funktionsnedsættelse uden aftale har kunnet hente standardhjælpemidler som toiletforhøjere, toiletstole, rollatorer, transportkørestole og gribetænger.
Viborg Kommune har friere rammer end de fleste andre kommuner, fordi den er en del af den velfærdsaftale, der i 2022 blev indgået mellem det daværende Social- og Ældreministerium og en række kommuner. Aftalen gør det muligt for Viborg at gøre sig fri af en del af de statslige regler på ældreområdet. Samtidig forpligter kommunen sig til at gøre op med unødige lokale regler og krav. 
- I Kvikservice tager vi udelukkende udgangspunkt i, om borgeren har en funktionsnedsættelse. Vi er fritaget fra at skulle vurdere væsentligheden af funktionsnedsættelsen, ligesom vi heller ikke skal vurdere, om der er tale om en varig funktionsnedsættelse, som §112 i serviceloven ellers kræver, forklarer ergoterapeut og teamleder Mathilde Kjær Grønbæk. 

Teknisk og terapeutisk hjælp

Tidligere var Kvikservice i Viborg åben to dage om ugen, men i dag er åbningstiden udvidet til alle hverdage — tirsdag og torsdag fra 10 til 15, de øvrige dage fra 10 til 12. I åbningstiden er der både en tekniker og en terapeut til at give instruktioner og indstille hjælpemidlerne. Fem terapeuter — tre ergoterapeuter og to fysioterapeuter — bemander på skift Kvikservice. 
- Borgerne kommer fra alle dele af kommunen, og de er velkomne til at tage en pårørende med, hvis de ønsker det. Både de pårørende og brugerne af hjælpemidlerne fortæller os, at de er glade for den hurtige ekspedition og den faglige vejledning, siger Mathilde Kjær Grønbæk.
- Hvis ikke borgerne får den fornødne faglige instruktion i brug af hjælpemidlerne kan det have negative konsekvenser, og så går fordelene tabt, siger hun.

Økonomisk gevinst

Ud over glade borgere, oplever Mathilde Kjær Grønbæk, at Kvikservice giver en økonomisk gevinst.

- Personaleressourcerne udnyttes optimalt, fordi vi har færre køreture ud til borgerne. Samtidig betyder fritagelsen for at skulle vurdere væsentlighed og varighed, at vi skal stille færre spørgsmål til borgerne og er fri for en del tidskrævende dokumentation, siger hun.
I Hjørring har Kvikskranken også medført bedre udnyttelse af ressourcerne. I tiden inden etableringen af Kvikskranken oplevede hjælpemiddeldepotet en eksplosiv stigning i antallet af udkørsler og afhentninger af hjælpemidler. 
- Vi kender ikke den eksakte årsag, men det kan måske hænge sammen med, at patienter i dag udskrives tidligere fra sygehusene, eller at aldersgennemsnittet blandt borgerne er steget og de er blevet mere plejekrævende. Men efter vi har indført Kvikskranken er antallet af kørsler reduceret, siger Ingelene Schelde.

Besøg fra Ringkøbing Skjern

Viborg Kommune har jævnligt besøg fra andre kommuner, der vil høre om erfaringerne med Kvikservice. 

Blandt gæsterne har været repræsentanter Ringkøbing Skjern Kommune, der lod sig inspirere til at åbne sin egen Kvikservice i januar i år.
- Ringkøbing er en by med mange brosten, og derfor har vi fx haft en del henvendelser fra borgere, der ville undersøge forskellen på en indendørs og en udendørs rollator, siger ergoterapeut Marlene Jepsen, der er tovholder på initiativet, der skal afprøves frem til 26. september.
Ringkøbing Skjern Kommune er Danmarks største kommune målt på areal, og Kvikservice er derfor bekvemt placeret i hjælpemiddeldepotet i Skjern, der ligger midt i kommunen. Men Marlene Jepsen var alligevel spændt på, om de borgerne, der har længst til Skjern, ville benytte sig af tilbuddet. Men bekymringerne blev gjort til skamme. 
- De kommer skam, og nogle af dem benytter lejligheden til at kombinere besøget i Kvikservice med en indkøbstur til Tarm, der ligger lige ved siden af Skjern, og som er en populær handelsby, siger Marlene Jepsen.
Kommunen har udformet flyers med information om Kvikservice, som hjemmeplejen, visitatorerne og leverandører kan uddele til målgruppen. Der er hængt plakater op på sygehuse og apoteker, og Kvikservice er omtalt i lokalmedierne, på Facebook og kommunens hjemmeside. Det har tilsyneladende virket.
Når Kvikservice åbner dørene, dukker otte-ni borgere op. Kvikservice er åbent to dage om ugen i to timer ad gangen. 

Borgere vil helst møde op

Marlene Jepsen er en af 10 terapeuter, der på skift passer Kvikservice i Ringkøbing Skjern Kommune. Ni af dem er ergoterapeuter.
- Mange borgere er kede af at skulle ringe til depotet og bede om et hjælpemiddel. De vil hellere forklare sig ansigt til ansigt, og jeg synes også bedre om at kunne se folk i øjnene. Samtidig kan vi observere og spørge ind til, om der er andre problematikker, som vi kan lade gå videre til kolleger, hvis der fx er behov for et hjemmebesøg, siger Marlene Jepsen.
Ud over de hjælpemidler, kommunen udlåner, kan borgerne i Ringkøbing Skjern afprøve andre hjælpemidler end dem, de i første omgang havde i tankerne. Nogle af de mest simple hjælpemidler skal de i givet fald selv investere i — fx specialknive og dåseåbnere — men i hjælpemiddeldepotet har man et udvalg, de kan afprøve. 
Nogenlunde samme muligheder stiller kvikskrankerne i Viborg og Hjørring til rådighed. I Viborg har man sågar et udstillingslokale. Det samme drømmer Mette Østergaard fra Hjørring om at kunne tilbyde, men hun må erkende, at pladsforholdene ikke er tilstrækkelige.
- Vi har dog et lille køkken, hvor jeg indimellem tager borgerne med ud for at afprøve fx køkkenhjælpemidler eller ståstøttestole. Det ideelle ville imidlertid være, hvis vi havde et showroom, hvor vi fx kunne vise ramper og skylle-tørre toiletter, siger hun.
Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilken prioritet kvikskranker får i regeringens ældrereform, og hvordan bemanding i skrankerne bliver. I yderste konsekvens kan man forestille sig, at hjælpemidler på sigt kan afhentes efter samme princip, som man henter pakkepost i Netto, men den løsning er ingen af ergoterapeuterne i de tre kommuner i denne artikel interesseret i. Indstilling og instruktion af fagpersonale er vigtig, mener de. 
Ældreloven bliver først fremsat efter Folketingets sommerferie, så den efter planen kan træde i kraft 1. juli 2025.