Sundhedsøkonom Jes Søgaard tog på ERGO24 hele salen fuld af ergoterapeuter med ind i sundhedsøkonomien bag de store udfordringer, som presser sundhedsvæsenet – og med sin evne til at sætte tal i hverdagsperspektiv, gav professoren ergoterapeuterne lidt at tygge på – og til sidst også en opgave. 

Vidste du, at Danmarks meget stramme økonomistyring er skyld i de sparerunder, som sidst på året ofte rammer kommuner og regioner? At Danmark kun ligger nummer 21 ud af 27 lande, når man måler på sundhedsvæsenets evne til at mindske ulighed i sundhed og reducere såkaldt unødvendig dødelighed og undgåelige sygdomme? At der, siden Covid-19 ramte, herhjemme er sket et absolut fald i sundhedsudgifter pr. indbygger? Eller at danske kvinder har den højeste cancerdødelighed i den vestlige verden?

Jes Søgaard, der er professor emeritus i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, skød ETF’s fagkonference ERGO24 i gang med at give de godt 450 deltagende ergoterapeuter et indblik i sundhedsøkonomien bag de store udfordringer, som presser sundhedsvæsenet.

Anledningen til oplægget var behovet for en sundhedsreform og Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger til, hvordan politikerne skal løse problemerne, og Jes Søgaard kom omkring både demografi og ulighed i sundhed - og punkterede samtidig forestillingen om, at vi har verdens bedste sundhedsvæsen.

Bedste og hårdeste økonomistyring

Først Søgaards forklaring på, hvorfor mange ergoterapeuter her sidst på året oplever besparelser på deres arbejdspladser i kommuner og regioner.

- Danmark er nok det land i den vestlige verden, som er bedst, men dermed også hårdest til økonomistyring. Der blev sat trumf på i 2014, da Margrethe Vestager indførte budgetloven, som siger, at hvis man overskrider sit budget hen over året, får man både dummebøder og lov til at betale tilbage året efter. Den lov er blevet overhold ganske rigidt, sagde Jes Søgaard og fortsatte direkte henvendt til ergoterapeuterne i salen:

- Nikolaj Wammen er en rigtig sød og rar mand, men når det gælder hans metoder på det her område, kan man godt sammenligne ham lidt med Hells Angels, for det går altså hårdt ud over både regioner og kommuner, og det er derfor, at I indimellem oplever, at der her i oktober-november kommer hurtige sparerunder især på sygehuse og i de kommunale budgetter: Man skal simpelthen hente nogle overskridelser ind fra fx øgede medicinudgifter.

Rockersammenligningen høstede latter fra salen, men alvoren var ikke til at tage fejl af, for Jes Søgaard satte også tal på demografien og viste med krydsende grafer, hvordan babyboomer-generationen nu har nået 80-årsalderen, så andelen af +80-årige næsten er tredoblet i løbet af 50 år. Og omvendt, hvordan årene med babyboom blev fulgt af en periode, hvor der blev født for få i forhold til det forventede, så situationen nu er den, at der er få til at passe de mange.

Som Jes Søgaard sagde:

- Jeg er selv fra ”de mange”, og mange af jer er fra ”de få”, og derfor står I nu i den situation, at der er for få af jer, fordi ”de mange” er ved at blive gamle og har stort behov for jeres hjælp.

Demografien er dog ikke den eneste forklaring på udfordringen med personalemangel, fortalte Jes Søgaard og bragte bruttonationalproduktet (BNP) på banen:

- I vores land har vi har en tommelfingerregel om, at sundhedsudgifterne ikke må stige hurtigere end BNP. Det har vi stort set administreret i fem årtier, og det er vi det eneste land i verden, der har kunnet. Det betyder, at der hele tiden er en stram skelen til, hvordan udgifterne udvikler sig, og derfor ligger vi i nu blandt 25 vestlige lande i den nedre tredjedel, når det gælder sundhedsudgifter som procent af BNP. Siden Covid-19 har vi faktisk set et absolut fald i sundhedsudgifter pr. indbygger opgjort i faste priser, sagde han og tilføjede, at Danmark er et af de få lande, hvor sundhedsudgifterne er faldende i procent af BNP:

- Det påvirker den måde, sundhedsvæsenet fungerer på, fordi der især i visse dele af landet hele tiden er personalemangel.

Gode og dårlige placeringer

Der bliver lavet mange benchmarkings i sundhedsvæsenet, og Jes Søgaard havde taget både gode og mindre gode tal med. Noget af det, der optog ham, var danskernes dødelighed, for målt på dødelighed ligger Danmark nemlig anden højest efter USA, fortalte Søgaard.

Desuden er den høje dødelighed i Danmark koncentreret om en mindre del af befolkningen:

- Ergo- og fysioterapeuterne er dem, der lever længst. Men cirka 20 procent af den danske befolkning er ikke kommet med på den forbedring af livskvaliteten, som vi ellers har set de seneste 30-40 år. I dag er forskellen mellem de længst uddannede og de kortest uddannede på forventet levetid på 10 år, og det er sindssygt meget, sagde Jes Søgaard og nævnte også særligt kvinders kræftdødelighed:

- Danske kvinder har den højeste cancerdødelighed i den vestlige verden, og det skyldes ganske enkelt, at vi er det land i verden, der har den højeste incidens af kræftsygdomme og især lungecancer.

Den høje dødelighed betyder noget for presset på sundhedsvæsenet, fordi høj dødelighed også afspejler, hvor syge folk er, forklarede han.

Også når det gælder sundhedsvæsenets evne til at mindske ulighed i sundhed og reducere såkaldt ”unødvendig dødelighed og undgåelige sygdomme”, ligger Danmark mindre godt i sammenligningerne, nemlig som nummer 21 ud af 27 lande på den seneste måling fra 2019.

- Så vi må ikke gå og fortælle os selv, at vi har et rigtig godt sundhedsvæsen. Vi har gode sundhedsmedarbejdere, men indimellem er vores sundhedsvæsen så presset, at det går ud over patientbehandlingen, sagde Jes Søgaard.

Han tilføjede, at tallene er anderledes positive, når det gælder sundhedsvæsenets blødere værdier som fx brugervenlighed. Det måles på EHCI – European Health Consumer Index, hvor Danmark på den seneste måling fra 2018 lå nummer 4 lige efter Norge, Holland og Schweiz, som i mange år har ligget højt, fortalte han.

Ukonkrete kronikerpakker

Et af benene i Sundhedsstrukturkommissionens udspil er kronikerpakker, og netop det fremhævede Søgaard som relevant for ergoterapeuterne, som han samtidig gav en opgave.

- Kronikerpakkerne er helt klart der, hvor I kan gå ind og sætte et aftryk. Problemet er, at udspillet ikke er særlig konkret, og derfor kan det i virkeligheden pege i alle retninger. Men det vigtige her er, at I skal ind og have styr på dokumentationen.

- Praktiserende læger henviser ikke særlig meget til rehabilitering, for de tror simpelthen ikke på, at det virker, så der har I et stort ansvar for enten at fortælle dem, at der tager de fejl, eller få noget dokumentation på plads, sagde Jes Søgaard, idet han henviste til opbygningen af evidens for de ergoterapeutiske rehabiliteringsindsatser.

Og så var bolden givet videre til konferencens mange faglige oplæg fra forskere og praktikere i faget.