Professor: Sociale aktiviteter på recept bekæmper ensomhed

Ergoterapeuter kan få stor betydning i fremtidige indsatser, der skal bekæmpe ensomhed hos ældre, mener professor Ingeborg Nilsson. Sociale aktiviteter på recept kan blive et vigtigt middel mod ensomhed, fortæller svenskeren, der holdt oplæg på ETF’s fagkonference Ergo24.

Mere end halvdelen af de ældre i den svenske hjemmepleje og hver fjerde af de ældre i den generelle svenske befolkning lider af ensomhed. Samtidig påvirker ensomhed både det fysiske og mentale helbred i så høj grad, at nogle forskere sammenligner det med at ryge 15 cigaretter om dagen.

Det forklarer den svenske professor i ergoterapi Ingeborg Nilsson, der forsker i, hvordan ældres ensomhed kan mindskes ved hjælp af det, hun kalder ”social ordinering”. Her får en person bevilget sociale aktiviteter som et middel mod ensomhed.

- Ensomhed er meget udbredt blandt ældre i Sverige, men også i Danmark, vil jeg tro. Vi ved fra vores forskning, at sociale aktiviteter kan mindske ensomhed. Derfor er det virkelig svært at forstå, hvorfor det er vigtigere fx at bevilge en kørestol end sociale aktiviteter. I mine øjne er det lige vigtigt, siger hun.
Ifølge Ingeborg Nilsson bliver det mere og mere almindeligt at bevilge sociale aktiviteter, og her ser hun, at ergoterapeuter har en vigtig rolle med at hjælpe ældre med at engagere sig i sociale aktiviteter.

- Min pointe er, at vi allerede nu i vores daglige ergoterapipraksis skal være opmærksomme på ensomhed. Vi skal erkende, at sociale aktiviteter er en del af vores aktivitetsrepertoire på linje med andre aktiviteter. Ligesom vi gør det muligt for vores klienter at tage et bad eller lave aftensmad, skal vi også gøre det muligt at deltage i sociale aktiviteter, siger hun.

Har brug for hjælp

I et af Ingeborg Nilssons igangværende svenske projekter kaldet ”Social aktivitet på recept” undersøger hun en ny arbejdsmetode til at bevilge sociale aktiviteter for at mindske ensomhed. Projektet omhandler ældre mennesker fra 65 år og foregår på 12 svenske sundhedscentre i primærsektoren. 
Ideen med projektet er, at den fagperson, der møder patienten, spørger, om vedkommende lider af ensomhed på linje med andre spørgsmål som ”hvor meget alkohol drikker du?”, ”ryger du?” og ”dyrker du motion?”

- Hvis en patient erkender at føle sig ensom, vil der være et lille team, der nogle gange inkluderer en ergoterapeut, som arbejder videre med patienten for at finde frem til passende sociale aktiviteter i lokalsamfundet, forklarer Ingeborg Nilsson og tilføjer: 

- Pointen er, at mange har brug for hjælp til at finde sociale aktiviteter og sociale mødesteder, der både er relevante og egnede til den enkelte. Så det er her, at ergoterapi kan bidrage ved at tilpasse den sociale ordination til den pågældende person.

”Social ordination” (på engelsk: social prescribing) er almindeligt at bruge i Storbritannien, men her er ergoterapeuter ikke så ofte involveret, og i Sverige er det første gang, at man afprøver dét at bevilge sociale aktiviteter.

Intet fokus på ensomhed

Ingeborg Nilsson fortæller, at svenske ergoterapeuter ikke arbejder med eller har et regelmæssigt fokus på ældres ensomhed. Hun bruger ligefrem udtrykket ”underudnyttet” om ergoterapeuters potentiale i den sammenhæng.

- I forskningen kan jeg ikke finde evidens for, at ergoterapeuter arbejder med ensomhed. Samtidig bekræfter mit indtryk af klinisk praksis, at ensomhed blandt ældre ikke er noget, som ergoterapeuter har fokus på - ligesom mange andre faggrupper i sundhedsvæsenet heller ikke har, siger hun.

Netop fordi ergoterapeuter er eksperter i at muliggøre engagement i meningsfulde aktiviteter ved at matche en persons motivation og interesser med evnen til at udføre aktiviteterne, giver det god mening at arbejde med bevilling af sociale aktiviteter, mener professoren:

- Hvis vi definerer ensomhed som en situation, hvor det sociale netværk eller de sociale aktiviteter ikke opfylder det, som en person ønsker sig eller har brug for, så giver det virkelig mening, at ergoterapi via bevilling af sociale aktiviteter kan yde et betydeligt bidrag til at mindske ensomhed blandt ældre.

Ergoterapeuter bidrager

Flere forskningsprojekter skal kaste lys over ergoterapeuters mulige rolle i arbejdet med at mindske ensomhed. Blandt andet har Ingeborg Nilsson gennemført et randomiseret forsøg med 30 ældre i alderen fra 61 til 89 år, og her var konklusionen, at sociale aktiviteter kan mindske ensomhed.

- Ved at bruge internettet og sociale medier til at støtte ældre i social deltagelse, blev de ældre guidet af ergoterapeuter til meningsfulde sociale aktiviteter baseret på deres interesser, behov og teknologiske kunnen. Det resulterede i, at de ældre følte sig mindre ensomme, forklarer hun om det randomiserede forsøg.

Et andet igangværende projekt bliver udført i hjemmeplejen. Her afprøver forskerne en arbejdsmodel, hvor ergoterapeuter bidrager ved at samarbejde med plejepersonalet om at støtte ældre i social deltagelse. Blandt andet bliver plejepersonalet ved hjælp af workshops trænet i at spotte ensomme ældre.

- På den måde medvirker plejepersonalet til at opdage ældre med uopfyldte sociale behov og - sammen med personen og sundhedsteamet - udarbejde en handlingsplan med relevante tilgængelige aktiviteter, forklarer Ingeborg Nilsson og fortsætter:

- Personalet lærer ved hjælp af målrettet kommunikation at spørge til ensomhed, hvis en person ser trist eller deprimeret ud. Et spørgsmål kan fx lyde: ”Jeg har bemærket, at du ofte er meget træt - er det, fordi du føler dig ensom eller ked af det?”

Om modellen reducerer ensomhed blandt de ældre, vil forskningsprojektet vise, når resultaterne foreligger i 2026.

Tiøren faldt

Det er næsten 25 år siden, at Ingeborg Nilsson for første gang blev sporet ind på betydningen af sociale aktiviteter hos ældre. Tidligere havde hun arbejdet på et plejehjem, og her havde hun observeret, at mange ældre kun havde få ting at tage sig til.

- Jeg begyndte at spekulere over, hvilke aktiviteter, der kunne gavne de ældre. For at finde svar på det, blev jeg involveret i befolkningsbaserede undersøgelser rettet mod ældre mennesker, og her kunne jeg tilføje spørgsmål om meningsfulde aktiviteter, husker hun.

- Min konklusion blev, at sociale aktiviteter var det vigtigste for ældre at engagere sig i. Uanset om de var 70 eller 100 år gamle, om de var kvinder eller mænd, eller om de boede i byen eller på landet.

Da hun senere koblede sin konklusion sammen med ældres ensomhed, faldt tiøren.

-  Først anerkendte jeg det ikke som noget særligt. Men da jeg indså, hvor udbredt ensomhed er blandt ældre, og hvor store de sundhedsmæssige omkostninger ved ensomhed er, opstod der en masse spørgsmål – og så begyndte jeg at dykke ned i området social deltagelse som en måde at reducere ensomhed på, forklarer hun.