Emma Vester og Nanna Henriksen har vundet efterårets bachelorpris for et projekt, der undersøger brugen af anbefalede aktivitetscentrerede undersøgelsesredskaber fra de nationale kliniske retningslinjer på neurologiske afdelinger. Resultatet overraskede dem, og nu håber de, at prisen kan være med til at sætte fokus på området. 

Emma Vester og Nanna Henriksen drog på sjette semester i praktik på den samme neurologiske afdeling, hvor de i seks uger fulgte i hælene på afdelingens garvede ergoterapeuter. Allerede efter kort tid begyndte de to praktikanter imidlertid at undre sig: Måden ergoterapeuterne undersøgte patienterne på, lignede slet ikke det, de havde lært på skolen.

– Jeg lagde selvfølgelig meget mærke til, hvordan ergoterapeuterne gjorde, når de undersøgte og vurderede patienterne, og jeg så, at ergoterapeuterne undersøgte patienterne på hver deres måde. Jeg så aldrig, at de brugte nogle af de aktivitetscentrerede undersøgelsesredskaber, vi havde lært om på skolen - fx ADL-I, ADL-Taxonomin, COPM og AMPS. Det undrede mig, for hvordan ved ergoterapeuterne så, hvad de skal undersøge hos den enkelte patient? Og hvad undersøger de ud fra, fortæller Emma Vester.

Nanna Henriksen havde samme oplevelse, og hun undrede sig særligt over den manglende brug af AMPS, fortæller hun:

–  De havde AMPS til rådighed på afdelingen, og på skolen lærte vi, at det er et megavigtigt redskab, når det gælder vurdering af aktivitetsudførelse. Men ikke en eneste gang så jeg, at ergoterapeuterne anvendte AMPS, og det overraskede mig, for på skolen lærer vi, at vi skal bruge evidensbaserede undersøgelsesredskaber, fordi det sikrer, at vi som ergoterapeuter lever op til sundhedsloven og giver patienterne den bedste kvalitet i vores behandling.

Som en del af deres praktiktid på den neurologiske afdeling skulle Emma og Nanna blandt andet interviewe de ergoterapeuter, de havde fulgt og observeret i arbejdet. De to studerende spurgte selvfølgelig, hvorfor deres kommende kollegaer ikke anvendte de aktivitetscentrerede undersøgelsesredskaber, som de bliver undervist i på uddannelsen.

– Et generelt svar var, at det skyldtes erfaring. Ergoterapeuterne på afdelingen oplevede ikke, at de havde et behov for at anvende et standardiseret undersøgelsesredskab, fordi de udmærket ved, hvad der skal undersøges, fortæller Emma Vester, og Nanna stemmer i:

– Manglende tid blev også nævnt som en årsag til ikke at bruge et standardiseret undersøgelsesredskab. Argumentet lød fx, at det ikke er muligt at lave en AMPS på fem til seks patienter om dagen.

Aktuelt fra ERGO24
 
 

Læs mere her

Hvordan står det i virkeligheden til?

Da de to studerende efter praktikken var tilbage på skolen og skulle finde et emne til deres bachelorprojekt, tog de fat i deres undren. Sammen med deres vejleder formulerede de problemstillingen for deres projekt sådan her:

”Hvilke anbefalede aktivitetscentrerede undersøgelsesredskaber fra de nationale kliniske retningslinjer anvender ergoterapeuter på de neurologiske afdelinger i Danmark hos patienter med erhvervet hjerneskade? Hvilke faktorer har betydning for udvælgelsen af undersøgelsesredskaber?”

– I vores praktik havde vi kun været på én neurologisk afdeling. For at undersøge, om tendensen var den samme i hele landet, valgte vi i vores bachelorprojekt at lave en landsdækkende undersøgelse, forklarer Nanna Henriksen.

Emma Vester tilføjer, at de valgte at fokusere de på de anbefalede aktivitetscentrerede undersøgelsesredskaber.

– På skolen lærer vi, aktivitet er kernen i ergoterapi. Der findes også standardiserede undersøgelsesredskaber med fokus på kropsfunktion, men for at holde os til ergoterapiens kerneopgave, fokuserede vi på de aktivitetscentrerede undersøgelsesredskaber, siger Emma Vester.

For at få en tværsnitsundersøgelse af afdelinger over hele landet sendte Emma og Nanna deres spørgsmål til 145 ergoterapeuter fordelt på 17 forskellige neurologiske afdelinger i landets fem regioner. 67 ergoterapeuter svarede.

Et af spørgsmålene lød: Hvilke tre undersøgelsesredskaber har du brugt mest den seneste måned?

Respondenterne kunne til svaret vælge imellem 41 undersøgelsesredskaber, hvoraf tre er aktivitetscentrerede og anbefalet af de nationale kliniske retningslinjer (NKR): ADL-I, Barthel Index 100 og ADL-taxonomin.

– Kun 7,5 procent svarede, at de brugte et af de tre undersøgelsesredskaber, og det kom bag på os, fordi næsten alle respondenter, nemlig 62 af de 67 ergoterapeuter, ellers havde svaret, at de kendte til de nationale kliniske retningslinjer på området, fortæller Nanna Henriksen.

Tværsnitsundersøgelsen viste, at den neurologiske afdeling, hvor Emma og Nanna var i praktik, ikke er den eneste neurologiske afdeling, hvor ergoterapeuter ikke altid anvender de aktivitetscentrede undersøgelsesredskaber, som NKR anbefaler.

Et andet spørgsmål i undersøgelsen lød: Hvilke faktorer påvirker dit valg af redskaber, når du undersøger patienterne?

Svaret var måske ikke overraskende, at de faktorer, der spiller den største rolle for valg af redskab er: Patienternes tilstand, den tid, som ergoterapeuten har til at løse opgaven, ergoterapeutens erfaring samt omgivelsernes begrænsning.

- Tid og erfaring er begge faktorer, som vi også stødte på i praktikken, og vi kan dermed se en sammenhæng mellem vores erfaring fra praktikken og vores landsdækkende undersøgelse, forklarer Nanna Henriksen.

Positiv fremtid

De to nyudklækkede ergoterapeuter har nu forladt skolebænken og er trådt ud i virkeligheden i job i henholdsvis en kommunal sundhedsenhed og på en neurologisk afdeling. Deres bachelorprojekt er afsluttet, men de håber, at dets fokus på brugen af evidensbaserede undersøgelsesredskaber kan bidrage til fagets udvikling.

– Vi kan nok ikke ændre hele verden med vores projekt, selvom det kunne være fedt. Men måske kan vi sætte gang i en faglig debat, der kan ændre på praksis, siger Emma Vester og tilføjer:

– Vores projekt bunder i en nysgerrighed og en passion for faget. Vi er ikke ude på at sætte vores kollegaer i et dårligt lys, men derimod at sætte fokus på et emne, som er vigtigt, fordi brugen af aktivitetscentrerede undersøgelsesredskaber sikrer kvaliteten i vores undersøgelser af patienterne samt vores faglighed som ergoterapeuter.

Nanna Henriksen nikker og åbner døren på klem til en fremtid som forsker i faget:

– Nu skal jeg ud at få erfaring, men jeg gad godt læse videre på et tidspunkt og måske i fremtiden arbejde med forskning. Ergoterapi er et virkelig godt fag, men der er altid plads til udvikling, og det har været spændende at undersøge en problemstilling, selvom vi ikke i vores projekt fokuserede på løsninger. I fremtiden kunne jeg godt tænke mig at finde frem til måder at optimere faget på.

ETF’s Bachelorpris

  • Uddeles to gange om året af ETF.
  • Er på 15.000 kroner.
  • Læs mere her