Hjem > Risikobaserede tilsyn

Risikobaserede tilsyn

Hvad ligger der i et risikobaseret tilsyn? Hvem fører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med? Hvordan vælges temaer og indsatsområder?

Fra frekvensbaseret tilsyn til risikobaseret tilsyn

Styrelsen for patientsikkerheds frekvensbaserede tilsyn blev den 1. januar 2017 ændret til et risikobaseret tilsyn. Formålet med ændringen er, at der ud fra løbende risikovurderinger føres tilsyn med de behandlingssteder eller sundhedspersoner, som Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer har størst risiko for patientsikkerheden.
Læs mere her.

Planlagte tilsyn

De planlagte tilsyn sker på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds risikovurderinger. Styrelsen for Patientsikkerhed udvælger hvert år temaer og indsatsområder med dertilhørende målepunkter. Førnævnte udvælges på baggrund af klager, bekymringshenvendelser, overordnede konklusioner fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase, ordinationsovervågningsprogrammet og tilsynsførendes erfaringer.

Temaer for de risikobaserede tilsyn i 2017 er medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb. Indsatsområderne er blandt andet sygehuse, fodterapeutområdet, fysioterapiområdet og bosteder med flere.
Læs mere her.

Temaer for de risikobaserede tilsyn i 2018 er udvalgt og kommer til at være medicinering og overgange i patientforløb. De udvalgte patientforløb er: Den psykiatriske patient med somatisk sygdom og den kronisk syge patient med komorbiditet – diabetes.
Læs mere her.

I 2018 fokuseres der endvidere på ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræning, specielt i forhold til patientforløb mellem genoptræningscentre og sygehuse. De specifikke målepunkter er ved at blive fastlagt i en arbejdsgruppe i et samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og en strategisk følgegruppe sammensat af relevante aktører på sundhedsområdet.
Læs mere her.

Reaktive tilsyn

Disse tilsyn foretages, når Styrelsen for patientsikkerhed gennem indberetninger eller lignede har fået specifikt kendskab til en mulig fare for patientsikkerheden. Reaktive tilsyn kan udføres på personer, der udfører sundhedsfaglig behandling samt alle typer private og offentlige behandlingssteder.
Læs mere her.

Tilsynsrapporter

Efter Styrelsen for patientsikkerhed har ført tilsyn udarbejdes en tilsynsrapport.
Find tilsynsrapporter ved at klikke her.

Strategisk følgegruppe

Ergoterapeutforeningen har plads i den strategiske følgegruppe i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Læs mere her.

Det er lovpligtigt at registrere dit behandlingssted

Hvis du ejer eller leder et behandlingssted, skulle du inden den 31. december 2017 har sørget for registrering af dit behandlingsted i et nyt register hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Hvem gælder registreringspligten for?

Alle sundhedsfaglige behandlingssteder i Danmark skulle senest den 31. december 2017 have registreret sig i Styrelsen for Patientsikkerheds nye register for behandlingssteder. Det sker som et led i indførelsen af det risikobaserede tilsyn

Registreringen er lovpligtig for alle. Det vil sige, at den gælder både for private, kommunale, regionale og statslige behandlingssteder og det er bødebelagt, hvis registreringen ikke er sket inden for fristen ved udgangen af 2017.

Undtaget for registreringen er:
Et enigt Folketing har pr. 1. juli 2018 besluttet at ændre på registreringspligten for behandlingssteder med en omsætning på 25.000 kr. eller derunder.
Disse behandlingssteder fritages for registreringspligten og for betaling af gebyret til den risikobaserede tilsynsordning.

Behandlingssteder med en årlig omsætning på mellem 25.001 og 50.000 kr. årligt skal lade sig registrere, men alene betale halvt gebyr i forhold til virksomheder, som omsætter for mere end 50.000 kr. årligt.
Med omsætning forstås hele behandlingsstedets omsætning, uanset om denne kommer fra sundhedsfaglig behandling eller andre aktiviteter.

 

 

 

 

Sådan registrerer du dit behandlingssted

For at se om du skal registrere dit behandlingssted, kan du læse mere om, hvornår der er tale om et behandlingssted på www.stps.dk/registrering

Du kan også læse om registrering af et behandlingssted i behandlingsstedsregisteret og om registreringskategorier m.v.

Det er også her, at du går ind og udfylder den elektroniske registreringsformular

Ejeren af private behandlingssteder skal selv sørge for registreringen. Kommuner og regioner kan vælge selv at registrere nogle eller alle deres behandlingssteder centralt.

Når din registrering er gået igennem, så vil den fremgå af det offentlige behandlingsstedsregister, som du finder på stps.dk.

Find: Gennemgang af felter i registreringsformular til registrering af offentlige og private behandlingssteder 
Find: Uddrag af reglerne vedr. registrering af private og offentlige behandlingssteder 

Fakta

Hvornår udføres behandling?
Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod den enkelte patient udført af en sundhedsperson.

Hvad er en sundhedsperson?
Ved sundhedspersoner forstås personer, som er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer som handler på delegation fra autoriserede sundhedspersoner samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet.  

Loven bag
Pligten til at registrere et behandlingssted i behandlingsstedsregisteret er bestemt i sundhedslovens § 213c. Se også bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v.

 

Det mener Etf

Læs og find Ergoterapeutforeningens høringssvar fra marts 2018 til forslag om ændring af gebyrpligt for private behandlingssteder her
Læs og find Ergoterapeutforeningens høringssvar til forslag til målepunkter i de risikobaserede tilsyn for 2018 her 
Læs og find Ergoterapeutforeningens høringssvar til den lovpligtige registrering af behandlingssteder her

Et behandlingssted forstås her som en selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling. Er du i tvivl om du har registreringspligt, så kan du måske få et svar i nedenstående.

Spørgsmål fra ergoterapeuter og svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed

- En ergoterapeut har registreret sit private behandlingssted, men hæfter sig ved at registreringen skal ske inden 31. dec. 2017. Forventningen er derfor,  at det pålagte gebyr først opkræves i / for 2018, da gebyret ikke kan betales for mindre end et år.Er dette korrekt? 
Svar: Nej, styrelsen for Patientsikkerhed har påbegyndt det risikobaserede tilsyn i 2017, og der vil derfor blive opkrævet et gebyr for 2017 og siden hen for 2018. Det gælder uanset på hvilket tidspunkt i løbet af anden halvdel af 2017, behandlingsstedet er blevet registreret.

- En ergoterapeut er ansat i en privat fysioterapiklinik. Skal hun registreres selvstændigt, eller er hun en del af den registrering som selve klinikken (formentlig) er underlagt?
 Svar: Nej, hun skal ikke registreres selvstændig. Som ansat ergoterapeut er hun omfattet af behandlingsstedets, her den private fysioterapikliniks, registrering.

- Flere ergoterapeuter er selvstændige konsulenter ift. arbejdsmiljørådgivning og mener ikke selv, at de udøver behandling. Skal de derfor undlade registrering?
Svar: Hvis de selvstændige konsulenter  ikke udfører ergoterapeutvirksomhed i forhold til den enkelte patient, men alene rådgiver om arbejdsmiljø, fx til en virksomhed, udfører de ikke behandling i lovgivningens forstand, og de skal derfor ikke registrere sådan virksomhed.

- En ergoterapeuter har kun haft et enkelt behandlingsforløb i sin praksis i 2017. Skal hun registreres, bliver det en stor udgift? - har hun andre muligheder?
Svar: Principielt skal hun registrere virksomheden. Jeg vil dog også pege på muligheden for at ansøge om gebyrfritagelse efter bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder § 15, stk. 4.

- En ergoterapeut har foruden fast ansættelse et freelancearbejde (børnebehandlinger ) jf. genoptræningsplaner for en kommune og har derved kun udkørende funktion, da genoptræningen foregår i barnets egen hjem. Hun varetager således ikke genoptræningen som led i sin ansættelse fx i kommunen.Skal det registreres som et behandlingssted ?
Svar: En ergoterapeut, der selvstændigt tilbyder udkørende virksomhed med genoptræning af børn i eget hjem, skal registrere denne virksomhed i Behandlingsstedsregistret. Hun varetager således ikke genoptræningen som led i sin ansættelse fx i kommunen.

 

Læs mere i nedenstående hvis du er ergoterapeut, der udfører behandling udenfor det ergoterapeutiske virksomhedsområde

Ergoterapeuter der udøver alternativ behandling

Behandlingsstedsregistret har til formål at skabe overblik over behandlingssteder, som er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, herunder behandlingssteder med autoriserede sundhedspersoner, der (udelukkende) udfører alternativ behandling. 

De nærmere regler om registreringspligt fremgår af bekendtgørelse nr. 1405 af 1. december 2017 om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v., der fastlægger, at offentlige og private behandlingssteder, der er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerhed risikobaserede tilsyn, skal registrere sig i Behandlingsstedsregistret.

Et behandlingssted er omfattet af registrerings- og tilsynsordningen, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
•   Behandleren er en autoriseret sundhedsperson
•   Behandleren handler på en autoriseret sundhedspersons ansvar, dvs. som medhjælp for sundhedspersonen 
•   Behandlingen bliver offentlig finansieret helt eller delvist.         

  • Ved et behandlingssted forstås her en selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling. 
  • Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet. 
  • Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedsloven § 5.

Efter bekendtgørelse nr. 859 af 13. juni 2017 om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere er en alternativ behandler en person, der udøver sundhedsmæssig virksomhed, dvs. undersøgelse, diagnosticering, behandling, forebyggelse mv. af sygdom over for den enkelte bruger. Bekendtgørelsen omfatter dermed ikke virksomhed, der vedrører livsfilosofier, skønhedspleje, personligt velvære eller personlig udvikling m.v., jf. også denne nærmere afgrænsning i bekendtgørelse nr. 859 af 13. juni 2017 om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere § 1, stk. 2.
Det er således ikke behandlingsmetoden, men formålet med behandlingen, der er afgørende for, om der er tale om behandling i lovgivningens forstand. Akupunkturbehandling med henblik på at fjerne hovedpine, er således at anse som behandling. Massage som har til formål at afhjælpe en ryglidelse er ligeledes at anse som behandling. Derimod er massage med henblik på at give velvære ikke at anse som behandling. 

I vejledning nr. 10202 af 1.december 2017 om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder samt offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v. er det udtrykkeligt anført, at alternative behandlere, der udfører f.eks. manipulationsbehandling, zoneterapi eller akupunktur, ikke anses for at være sundhedspersoner, medmindre de tilhører en af ovennævnte autorisationsgrupper, eller de udfører delegerede opgaver.
En autoriseret ergoterapeut, der udfører behandling uden for sit virksomhedsområde, er efter sundhedslovgivningen også pålagt ansvar og pligter af hensyn til patientsikkerheden - og vedkommende er derfor underlagt styrelsens tilsyn, når vedkommende udfører en aktivitet med et behandlingsmæssigt sigte.  Dette gælder f.eks. også, når ergoterapeuten udfører alternativ behandling.
En autoriseret sundhedsperson/ergoterapeut kan således ikke fralægge sig sit ansvar efter autorisationsloven, så længe vedkommeende udfører behandling. Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn har også her fokus på patientsikkerheden, og ser på om ergoterapeuten lever op til sit ansvar, uanset den benyttede behandlingsmetode. Det er baggrunden for, at også alternative behandlingssteder med tilknyttede autoriserede sundhedspersoner, som f.eks. ergoterapeuter, der udelukkende udfører alternativ behandling, er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds registrerings- og tilsynsordning og skal betale et årligt gebyr. Styrelsens tilsyn har også her fokus på patientsikkerheden, og ser på om ergoterapeuten lever op til sit ansvar, uanset den benyttede behandlingsmetode. Det samme gælder, hvis ergoterapeuter udfører anden behandling, som ligger uden for deres virksomhedsområde. 

Efter bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v.§ 15, stk. 4, kan Styrelsen for Patientsikkerhed efter ansøgning undtage et behandlingssted fra betaling af gebyr, men der er hjemmel til at undtage behandlingsstedet fra registreringspligten. Undtagelse fra betaling af gebyr kan dog kun ske i helt særlige tilfælde. Sådanne tilfælde kan ifølge vejledning om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v. forekomme, hvor sundhedspersoner, f.eks. læger, kiropraktorer og fysioterapeuter på frivillig basis, dvs. ulønnet, yder lejlighedsvis behandling i et samlet set beskedent omfang i amatørklubber for sportsudøvere m.v.

Sidst opdateret
01.06.2018