Fag&Forskning
Udskriftsvenlig

Ergoterapeutforeningen er en professionsforening, der bl.a. bidrager til professionens udvikling og arbejder med professionsstrategier. Professionen ergoterapi udøves på baggrund af Sundhedsstyrelsens autorisation, som du kan læse mere om på disse sider. 

Foreningen iværksætter løbende en række initiativer, som understøtter professionens udvikling. Det drejer sig eksempelvis om arbejdet med etik i ergoterapifaget, udarbejdelse af værdier for faget udøvelse, oprettelse af en specialistordning mv.

Du kan læse mere om disse initiativer på disse sider.

Profession - hvad betyder det?

Udtrykkene profession, professionel eller professionalisme har både en dagligdagsbetydning og en teoretisk betydning. I daglig tale betyder profession en lønnet erhvervsgruppe modsat en amatør eller frivillig, mens der ikke teoretisk er enighed om, hvordan en profession defineres. Den sociologiske definition på profession er en erhvervsgruppe med særlige karakteristika, som forudsætter en bestemt uddannelse. Professioner har en særlig samfundsmæssig status og nogle har monopol på de ydelser de leverer.

Professionens grundlag
Etf arbejder kontinuerligt med at skitsere professionens grundlag og har senest i august 08 offentliggjort dokumentsamlingen: Professionsgrundlag for ergoterapi - en dokumentsamling om mission, visioner, værdier, faglig etik og samarbejde.