Vil du være med i Ergoterapeutforeningens opinionspanel?
I Ergoterapeutforeningen har vi af og til brug for nogle hurtige medlemstilkendegivelser om konkrete spørgsmål.
Det kan f.eks. være, at vi søger viden om organisatoriske forhold på arbejdspladserne, eller måske har vi i en aktuel sag brug for at kende medlemmernes holdning til et emne.
Derfor har vi besluttet at etablere et opinionspanel bestående af de af foreningens medlemmer, der har lyst til at være med. Som medlem af panelet vil du med mellemrum via mail blive bedt om at svare på konkrete spørgsmål. Det er første gang Ergoterapeutforeningen prøver at have et opinionspanel, så derfor kan vi ikke helt præcist sige, hvor ofte vi kommer til at sende spørgsmål ud til panelet, men vi forestiller os, at det kunne blive to til tre gange årligt. Der vil blive tale om ganske enkle forespørgsler, hvor svaret ofte blot skal tilkendegives ved afkrydsning.
Nogle emner vil være relevante for alle at svare på, mens andre alene vil knytte an til en gruppe af ergoterapeuter (f.eks. ergoterapeuter, der arbejder på psykiatrisk sygehus). Det vil selvfølgelig fremgå af hver enkelt henvendelse, hvilken målgruppe den henvender sig til.
Vi håber, at der er rigtigt mange af vores medlemmer, der har lyst til at være med.
Klik her for at deltage i opinionspanelet >




