Ergoterapeutforeningen er professions- og fagforening for knap 6800 ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende. Over 95% af alle erhvervsaktive ergoterapeuter er medlem af Ergoterapeutforeningen (Etf).
Etf er organiseret i tre regioner samt en afdeling i Grønland. Foreningens fællessekretariat bor i Sundhedsorganisationernes Hus på Nørre Voldgade i København.
Foreningen ledes i det daglige af landsformand Gunner Gamborg og næstformand Lene Barslund, samt regionalt af regionsformænd. Foreningens hovedbestyrelse mødes 6-8 gange årligt, og hvert tredje år træder foreningens højeste myndighed, Repræsentantskabet, sammen.
Ergoterapeutforeningen forhandler overenskomster for medlemmerne. Det sker i forhandlingsfællesskabet Sundhedskartellet (SHK). Etf er også medlem af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).
Etf er medlem af den europæiske ergoterapeutforening, COTEC, og verdensforbundet, WFOT. Desuden er Etf støttemedlem af ENOTHE




