Hjem > OK18: Info om udtagelse til konflikt

OK18: Info om udtagelse til konflikt

Her kan du få et overblik over, hvordan du informeres, hvis du er udtaget til konflikt.

Etf orienterer alle medlemmer, der er udtaget til konflikt. Vi offentliggør ingen lister over de arbejdspladser, der er udtaget, før konflikten er varslet. Når konflikten er varslet, og listerne bliver officielle, bliver de sendt ud til medlemmerne.  

Statens område

Alle medlemmer og TR på statens område har modtaget information fra Etf.

Hvis du er udtaget til konflikt, har du fået en mail med information om, at du er udtaget. Har du spørgsmål til denne mail, kan du kontakte din TR. Har du ingen TR på din arbejdsplads, kan du kontakte Etf på konflikt@etf.dk eller tlf. 3115 60 80.

Du har også modtaget en mail, hvis du ikke er udtaget. Vi har valgt også at sende mailen til de medlemmer, som er udtaget til konflikt, så de har kendskab til den information, som er sendt ud til dem, der ikke er udtaget til konflikt og for at sikre at alle får den nødvendige information. Det betyder altså, at du har modtaget to mails, hvis du er udtaget, men det er den første med information om, at du er udtaget, du skal forholde dig til.

Der er orienteret på sms om, at der er kommet en mail på den mailadresse, du har registreret på mit.etf.dk. Sms’en er sendt til det nummer, du har registreret på mit.etf.dk. Har du modtaget hverken mail eller sms, betyder det, at din medlemsprofil ikke er opdateret med korrekt kontaktinformation. Det skal du gøre, ved at logge ind på mit.etf.dk

Er du ansat på statens område og medlem, men hverken har modtaget mail eller sms, bør du kontakte din TR for yderligere information. Har du ingen TR på din arbejdsplads, kan du kontakte Etf på konflikt@etf.dk eller 3115 6080.

Kommuner og regioner

Mandag den 5. marts varsles konflikt på de kommunale og regionale område. Er du ansat på et af disse områder, modtager du mandag en mail med information om, hvorvidt du er udtaget til konflikt eller ej.

Er du udtaget til konflikt, modtager du to mails, idet du også modtager den mail, som dem der ikke er udtaget får. Det sker for at sikre, at alle får den samme nødvendige information. Det er vigtigt, at alle har de samme informationer omkring en evt. konflikt, så der ikke opstår unødige bekymringer.

Hvis du modtager en mail om, at du er udtaget til konflikt, er det den, du skal forholde dig til. Har du spørgsmål til denne mail, kan du kontakte din TR. Har du ingen TR på din arbejdsplads, kan du kontakte Etf på konflikt@etf.dk eller 3115 6080.

Der udsendes en sms, når alle mails er afsendt. Etf udsender informationen til den mailadresse og det mobilnummer, som du har registret dig med på mit.etf.dk.

Hvis du den 6. marts hverken har modtaget mail eller sms, bør du kontakte din TR for yderligere information. Har du ingen TR på din arbejdsplads, kan du kontakte Etf på konflikt@etf.dk eller 3115 60 80.