Hjem > OK18: Arbejdspladser udtaget til lockout

OK18: Arbejdspladser udtaget til lockout

Der er afsendt lockoutvarsler på de offentlige overenskomstområder: regioner og stat. Der er ingen ergoterapeuter på det kommunale område, der er lockoutvarslet. Du kan se oversigten over arbejdspladser på det statslige og det regionale område, der er udtaget til lockout her.

Det kommunale område

Der er ingen ergoterapeuter på det kommunale område, der er udtaget til lockout.

Er din arbejdsplads udtaget til strejke, er dette stadig gældende, selvom I ikke er omfattet af lockouten.

Det regionale område

Vi er nødt til at gå listerne igennem, før vi kan komme med detaljerede oplysninger om, hvem der bliver ramt af lockouten på det regionale område, og hvem der er undtaget. Vi er nødt til at sætte grundighed før hastighed, men du bliver kontaktet direkte, hvis du er omfattet af den regionale lockout.

Det statslige område

På statens område er stort set alle medlemmer omfattet af strejke eller lockout. De af vores medlemmer, som er undtaget fra lockouten, er blevet kontaktet direkte af Etf.

Sidst opdateret
22.03.2018