Vold og trusler på arbejdspladsen
Dialog om vold
Hvordan defineres vold og trusler?
Vold opdeles i fysisk og psykisk vold/trusler.
Fysisk vold
Er angreb mod kroppen. Eksempler:
Niv, bid, krads, spyt, kast med genstande, benspænd, fastholdelse, skub, slag, spark, overfald, knivstik, kvælningsforsøg.
Psykisk vold
Er trusler om vold og anden krænkende adfærd. Psykisk vold kan også udøves via elektroniske medier.
Eksempler på trusler om vold:
Trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele eller familie og venner, trusler på livet.
Anden krænkende adfærd
Ydmygelser, mistænkeliggørelse, latterliggørelse, diskriminerende udsagn.
Forebyggelse af vold og trusler
Voldsforebyggelse - en fortløbende proces
Effektiv forebyggelse af vold og trusler kræver en proces, hvor forebyggelsen hele tiden tilpasses den aktuelle arbejdssituation.
- Tal om, hvad vold er, samt i hvilke situationer den kan forekomme
- Tal om, hvordan volden kan forebygges og planlæg arbejdet herefter
- Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan volden håndteres, hvis den alligevel opstår
- Registrer eventuelle voldsepisoder og brug analysen af dem aktivt i den videre forebyggelse
Tal om ansvar og roller
Vær tydelige omkring, hvem der har hvilke opgaver i forbindelse med voldsforebyggelsen.
- Hvad er arbejdsgiveren forpligtet til at gøre for at forebygge voldsepisoder?
- Hvad tager arbejdsmiljøgruppen sig af (arbejdsmiljørepræsentant og leder)?
- Hvad skal den enkelte medarbejder gøre for at forebygge voldsepisoder?
10 gode råd om voldsforebyggelse
Arbejdsmarkedets parter, Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet har i fællesskab udarbejdet 10 gode råd om forebyggelse af vold på arbejdspladsen:
- Samarbejd om at forebygge vold
- Tal om volden
- Tag udgangspunkt i kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø
- Giv den rigtige instruktion
- Brug jeres faglighed til at forebygge vold
- Indret arbejdspladsen trygt og sikkert
- Registrer volden
- Lær af voldsepisoderne
- Sørg for at have en beredskabsplan
- Bevar fokus på forebyggelse af volden
Læs uddybende om de 10 gode råd i pjecen: 'Et godt psykisk arbejdsmiljø - Undgå vold på arbejdspladsen' (PDF)
Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
Arbejdsgiveren skal forebygge risikoen for arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der foregår uden for arbejdstiden.
Det betyder, at arbejdsgiveren skal:
- vurdere, om der er risiko for, at medarbejderne bliver udsat for vold, trusler eller anden krænkende adfærd i fritiden. Det kan gøres i forbindelse med APV-arbejdet eller i forbindelse med den daglige planlægning og tilrettelæggelse
- vejlede de ansatte i forebyggelse af vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstiden
- evaluere vurderingen af risikoen samt forebyggelsen, hvis der alligevel opstår arbejdsrelaterede episoder med vold, trusler eller anden krænkende adfærd i en medarbejders fritid
- tilbyde medarbejderen hjælp til at politianmelde hændelsen
Reglerne er trådt i kraft pr. 1. januar 2016 og vil betyde, at det er nødvendigt at revidere arbejdspladsens retningslinjer om forebyggelse og håndtering af vold og chikane.
Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Håndtering af vold og trusler
Anmeldelse og registrering af voldsepisoder
Registrering af voldsepisoder
Alle voldsepisoder bør registreres. Det gælder såvel fysisk som psykisk vold/trusler og både de voldsepisoder, der medfører sygefravær, og dem, der ikke gør.
Det giver bedre mulighed for at forhindre gentagelser og for at vurdere, om det psykiske arbejdsmiljø over tid medfører nedslidning og arbejdsbetinget sygefravær.
Voldsepisoder er en arbejdsulykke
I arbejdsmiljølovgivningen betragtes voldsepisoder i forbindelse med arbejdet som arbejdsulykker. Det gælder både fysisk og psykisk vold (trusler).
Arbejdsulykker skal anmeldes. Læs også om anmeldelse af arbejdsulykker på Etf.dk.
Politianmeldelse og mulighed for dispensation
Erstatning efter offererstatningsloven
Hvis man har været udsat for vold eller grove trusler om vold som er en straffelovsovertrædelse, kan man få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte i henhold til offererstatningsloven.
Bemærk, at erstatning efter offererstatningsloven er et supplement til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, og at du derfor skal være opmærksom på, at episoden eventuelt også bør anmeldes som en arbejdsskade. Læs mere om arbejdsskader her.
Hvis du er i tvivl om voldsepisoden er en straffeovertrædelse, så anmeld episoden til politiet, og lad dem vurdere om episoden falder indenfor straffelovens bestemmelser.
Skema til ansøgning om erstatning efter bl.a. offererstatningsloven finder du på borger.dk.
Politianmeldelse inden for 72 timer
Det er vigtigt at vold og grove trusler om vold bliver anmeldt til politiet indenfor 72 timer. Alle kan anmelde voldsepisoder!
Vær opmærksom på, at det er den enkeltes eget ansvar at voldsepisoden bliver anmeldt til politiet.
Ergoterapeutforeningen anbefaler dog, at det er ledelsen, der påtager sig opgaven med at politianmelde voldsepisoder. Når ledelsen påtager sig opgaven:
- beskytter det den voldsramte ansatte mod en ekstra følelsesmæssig belastning
- har den ansatte det bedst mulige udgangspunkt for det fremtidige samarbejde med borgeren/patienten.
Anmeldelsen skal ske i samarbejde med den ansatte og arbejdsmiljørepræsentanten.
Hvis du oplever, at din arbejdsgiver er modvillig overfor at anmelde voldsepisoden, bør du selv politianmelde episoden til politiet.
Få mere info om, hvordan man i praksis anmelder vold på Politi.dk.
Dispensation for politianmeldelse
I nogle tilfælde er der pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til skadevolderen, der taler imod en politianmeldelse af en voldsepisode.
I en vejledning fra Justitsministeriet er det beskrevet, i hvilke situationer Erstatningsnævnet kan give dispensation for politianmeldelse i sager, der behandles efter offererstatningsloven.
Arbejdsgiveren skal vurdere sagen
Justitsministeriets vejledning beskriver, at hvis en ansat kommer til skade efter en voldsepisode på arbejdet, skal arbejdsgiveren og den ansatte indenfor 72 timer vurdere, om der i det konkrete tilfælde er tale om pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der vejer så tungt, at voldsepisoden ikke skal anmeldes til politiet.
Hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiveren udarbejde en præcis beskrivelse af hændelsesforløbet samt hvilke konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der ligger til grund for, at voldsepisoden ikke politianmeldes.
Ergoterapeutforeningens anbefaling
I forbindelse med voldsepisoder på arbejdspladsen anbefaler Etf:
- at leder og medarbejder altid udarbejder en præcis beskrivelse af hændelsesforløbet samt hvilke konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der kan være i forhold til skadevolderen. Lav beskrivelsen indenfor 72 timer.
- at voldsepisoden bliver anmeldt til politiet, hvis der er tvivl om muligheden for dispensation for kravet om politianmeldelse.
Der er altid mulighed for at trække en anmeldelse tilbage.
Læs Justitsministeriets vejledning om erstatning efter voldsofferloven her.
Beredskabsplan
Det er vigtig at have en tydelig beredskabsplan for, hvordan der skal handles, hvis der sker en voldsepisode.
Beredskabsplanen skal...
- være tydelig
- være aktuel i sit indhold
- være kendt af alle
Alle ansatte skal have instruktion i at følge beredskabsplanen. Det er vigtigt, at opfølgningen på en voldsepisode både omfatter dem, det er gået ud over samt eventuelle vidner.
Mulig indhold i beredskabsplan
- Retningslinjer for håndtering af selve voldsepisoden, f.eks. anvendelse af alarmer, kaldesystemer, nedtrappende kommunikation, komme hinanden til undsætning
- Anmeldelser - arbejdsulykke og politianmeldelse (i forhold til voldsofferloven)
- Psykisk førstehjælp
- Debriefing - opfølgende samtale med de involverede i episoden
- Psykologisk krisehjælp
- Kontakt med den sygemeldte
- Evaluering af forebyggelsen
For mere info se vejledningen 'Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse' på Arbejdstilsynet.dk.