Hjem > Merete Labriola, Ph.d

Merete Labriola, Ph.d

Merete Labriola forsker inden for områderne arbejdsrettet rehabilitering, arbejdsmiljø, helbred, sygdom,sygefravær, tilbagevenden på arbejdsmakredet og førtidspension.

Ph.d titel: Work environment factors associated with long-term sickness absence and return to work
Sprog: Engelsk
Vejleder: Finn Diderichsen
Udgivelsesår: 2006
Udgiver: National Institute of Occupational Health Copenhagen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Resumé:
Formålet med denne afhandling er at sammenfatte resultaterne fra PhD-projektet ’Arbejdsmiljøfaktorer associeret med lang tids sygefravær og tilbagevenden til arbejde’, udført i perioden fra januar 2004 til juni 2006 ved Arbejdsmiljøinstituttet, Danmark. Dette Ph.D.-projekt består af fem prospektive kohortestudier om sammenhænge mellem arbejdsmiljø og forskellige definitioner af sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Specielt med henblik på dette projekt, er der foretaget kobling mellem to allerede eksisterende arbejdsmiljøkohorter, og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.

Resultaterne viser, at 20% af lønmodtagerne står for 80% af sygefraværet. ’Højt sygefravær’, defineret som havende flere selv-rapporterede sygefraværsdage i et givent år end gennemsnittet af befolkningen, var associeret med arbejde med hænderne løftet over skulderhøjde/hænderne drejet, arbejde med bøjet/vredet øvre ryg/nakke, ensidigt gentaget arbejde, lav indflydelse i arbejdet, lave udviklingsmuligheder i arbejdet, svær overvægt, status som nuværende eller forhenværende ryger, dårligt selv-vurderet helbred, køn, alder og ansættelse hos en kommunal arbejdsgiver. Forskelle i arbejdsmiljø kan forklare 40% af forskellene i sygefravær.

Hvad angår langtidssygefravær, defineret som sygefravær i over 8 sammenhængende uger i henhold til DREAM-registeret, viste at langtidssygefravær var associeret med køn, alder, uddannelsesniveau, og at arbejde for en kommunal arbejdsgiver. Hvad angår jobgrupper, havde daginstitutions- og dagplejepersonale, rengørings-, ejendoms-, og køkkenpersonale, sundhedsplejepersonale og ufaglærte arbejdere signifikant højere risiko end gennemsnittet af de øvrige grupper, hvorimod ledere, 5akademikere og IT-personale lå signifikant under. Hvad angår brancher, havde social- og sundhedsbranchen højere risiko end gennemsnittet, mens privat administration lå signifikant under.

Flere arbejdsmiljøfaktorer prædikterede langtidssygefravær: På individniveau blev risikoen for langtidssygefravær øget af arbejde med ryggen foroverbøjet, arbejde med ryggen vredet, træk og skub af tunge byrder, og graden af fysisk aktivitet i arbejdet, mens ingen psykosociale faktorer øgede risikoen for langtidssygefravær. Når de individuelle arbejdsmiljømål blev aggregeret på arbejdspladsniveau, prædikteredes langtidssygefravær af lav indflydelse, lav støtte fra overordnede og lav ledelseskvalitet. Der blev fundet fire signifikante interaktioner mellem faktorer på individ- og virksomheds-niveau: Vred af ryg+ledelseskvalitet, træk/skub+ledelseskvalitet, løft+ledelseskvalitet og fysisk aktivitet i arbejdet+ledelseskvalitet.

Hvad angår faktorer af betydning for tilbagevenden til arbejde efter sygefravær, blev sygefraværsperioden forlænget af både fysiske og psykosociale faktorer i arbejdet: Lav mening i arbejdet, arbejde med ryggen foroverbøjet, arbejde med ryggen vredet og ensidigt gentaget arbejde prædikterede tilbagevenden til arbejde efter 4 uger, og arbejde med ryggen foroverbøjet og ensidigt gentaget arbejde prædikterede tilbagevenden til arbejde efter 12 måneder. Der var ingen sammenhæng mellem langtidssygefravær og individuelle faktorer aggregeret på arbejdspladsniveau. Der var ingen sammenhæng mellem den enkeltes holdninger til sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Jo længere tid en person var sygemeldt, jo mindre betydning havde arbejdsmiljøfaktorer målt før sygefraværet opstod.

Det blev ligeledes undersøgt, hvorvidt self-efficacy prædikterede sygefravær og tilbagevenden til arbejde: de personer, som var sygemeldt ved baseline havde signifikant lavere self-efficacy score end de personer der var i arbejde. Der var ingen sammenhæng mellem self-efficacy, incidens af sygefravær, eller tilbagevenden til arbejde.

Projektets resultater beskriver og præciserer sygefraværets epidemiologi på det danske arbejdsmarked. Fundet af interaktion mellem faktorer på individ og arbejdspladsniveau har betydning ved interventioner rettet mod nedbringelse af sygefravær på arbejdspladsniveau: Sådanne interventioner vil være mere effektive, hvis de samtidigt inddrager både det individuelle og virksomhedsniveauet.

Ph.d-afhandlingen kan læses her.

Se liste over Meretes øvrige publikationer her.