Sygdom

Om din ret og pligt, når du er syg og dine rettigheder i forbindelse med børns eller pårørendes sygefravær.

Hvornår skal jeg melde mig syg?

Du skal give din arbejdsgiver besked om, at du er syg på den første sygefraværsdag. Du skal følge de regler, der gælder for sygemelding på din arbejdsplads. Typisk er en opringning tilstrækkeligt.

Det bør fremgå af arbejdsstedets retningslinjer eller personalepolitik, hvordan og hvornår man melder sig syg.

Det er altid dit ansvar at give besked i rette tid og på rette måde. Er du ikke selv i stand til at give denne besked, er det dit ansvar at sørge for, at der bliver givet besked under alle omstændigheder.

Når din arbejdsgiver er korrekt informeret om sygefraværet, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Hvis du kan sige noget om, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, er det dog almindeligt at orientere arbejdsgiver.

Skriftlig sygemelding

Arbejdsgiver kan forlange, at du udfylder en skriftlig sygemelding (”Tro og Love”-erklæring) på en særlig blanket hvor du erklærer, at du rent faktisk er syg.

En skriftlig sygemelding kan som udgangspunkt kræves af arbejdsgiver fra anden fraværsdag.

Har jeg ret til løn under sygdom?

Som månedslønnet har du ret til sædvanlig løn under sygdom. Sædvanlig løn er den løn, du normalt får udbetalt.

Som timelønnet har du som udgangspunkt ikke ret til løn under sygdom, med mindre det er aftalt med din arbejdsgiver. Du kan i stedet være berettiget til sygedagpenge fra din kommune.

Har jeg ret til erstatningsafspadsering ved sygdom?

Afspadsering gælder som en arbejdsdag, hvor du bare ikke gør tjeneste. Derfor vil sygdom på en afspadseringsdag ikke give adgang til en erstatnings-afspadseringsdag.

Hvis du afspadserer forud for din ferie og bliver syg i afspadseringsperioden, vil din efterfølgende ferie som udgangspunkt blive suspenderet, netop fordi ferien ikke er påbegyndt.

Husk derfor også at sygemelde og raskmelde dig under afspadsering.

Hvad må jeg under sygdom?

Selv om man er syg, er man ikke forpligtet til at ligge hjemme under dynen.

Du er derimod forpligtet til at medvirke aktivt til at blive rask igen. Det betyder, at du skal følge den behandling, du bliver ordineret og i øvrigt opføre dig fornuftigt og ansvarligt.

Du må gerne tage ophold på andre adresser, selv om du er sygemeldt, blot skal opholdet medvirke til at fremme din tilbagevenden til arbejdet.

Hvis du under dit sygefravær ikke opholder dig på din bopæl, er du forpligtet til løbende at holde dig ajour med post, telefonbeskeder og e-mails fra arbejdsgiver og kommune.



Hvilke regler gælder ved læge- og tandlægebesøg?

Som udgangspunkt skal du forsøge at placere læge- og tandlægebesøg udenfor arbejdstiden. Er det ikke muligt, har du ret til frihed med løn, såfremt der er tale om behandling for - eller konstatering af - en sygdom. 

Hvis der er tale om rutineundersøgelser (typisk tandlægebesøg), som du kan planlægge, har du ikke ret til frihed med løn.

Du bør dog altid undersøge, hvilke retningslinjer der gælder i arbejdspladsens personalepolitik.

Længere tids sygdom

Er du syg i længere tid, skal du forberede dig på en sygefraværssamtale. At få lavet en fastholdelsesplan med din arbejdsgiver kan også være en mulighed.

Sygefraværssamtale med arbejdsgiver

Hvis du har været sygemeldt i længere tid har din arbejdsgiver pligt til at indkalde dig til en personlig samtale - en sygefraværssamtale.

Sygefraværssamtalen skal gennemføres senest fire uger efter første sygedag. Der skal indkaldes med et rimeligt varsel.

Hvis du er forhindret i at møde op, kan samtalen foregå pr. telefon. Hvis det heller ikke er muligt, må du melde afbud og samtalen gennemføres så ikke.

Formålet med samtalen er at få afklaret, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Herunder om arbejdspladsen kan gøre noget for at hjælpe dig tilbage til jobbet. Det kan også være relevant at få en mulighedserklæring (se under "erklæringer").

Du kan opleve at blive kontaktet før der er gået 4 uger. I mange tilfælde er kontakten fra arbejdsgiveren en del af arbejdsstedets personalepolitik. De fleste arbejdspladser har interne retningslinjer for samtaler under sygdom.

I nogle tilfælde er det en god idé at tage sig din tillidsrepræsentant med til samtalen. Hvis tillidsrepræsentanten ikke har mulighed for at deltage, kan du i stedet bede en betroet kollega om at deltage. Etf anbefaler, at der bliver taget referat af samtalen for at kunne dokumentere indgåede aftaler.

Som sygemeldt er du ikke forpligtet til generelt at stå til rådighed for eller deltage i møder med din arbejdsgiver, hverken på arbejdsstedet eller hjemme hos dig selv. Hvis du ikke helbredsmæssigt har mulighed for at deltage i møder, kan du bede arbejdsgiveren om at henvende sig til dig skriftligt i stedet. Det er muligt at arbejdsgiveren vil kræve dokumentation for, at du er for syg til at deltage i møder. Her kan din tillidsrepræsentant støtte dig under forløbet.

En sygefraværssamtale er ikke det samme som en tjenstlig samtale og bør derfor ikke på nogen måde handle om ansættelsesretlige konsekvenser. Såfremt du alligevel oplever, at samtalen udvikler sig i retning af en tjenstlig samtale, har du altid mulighed for at bede om en pause, hvor du eventuelt kan kontakte Etf. Etf står generelt til rådighed med vejledning per telefon både før, under og efter samtalen. Du kan også kontakte en af Etf's konsulenter forud for samtalen og aftale, at konsulenten er til rådighed for telefonisk kontakt, hvis du får brug for akut bistand under samtalen.

Fastholdelsesplan

Forventer du ikke at vende tilbage på arbejde indenfor otte uger fra den første sygedag, har du ret til at bede om en skriftlig fastholdelsesplan for, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet, udarbejdet i samarbejde med din arbejdsgiver.

Din arbejdsgiver kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis han vurderer, at en plan ikke skal udarbejdes. 

I modsætning til mulighedserklæringer kræver en fastholdelsesplan ikke din læges medvirken.

Skal jeg holde ferie, mens jeg er syg?

Du kan ikke afholde ferie, hvis du er sygemeldt, da sygdom er en feriehindring. Du må vente med at holde ferien, til du er raskmeldt.

Hvis du vurderer, at du gerne vil afholde en planlagt ferie, kan du raskmelde dig i ferieperioden, afvikle ferien for så bagefter at sygemelde dig igen.

Arbejdsgiveren kan - som betingelse for at imødekomme anmodningen - kræve, at du kontakter kommunen, før ferien påbegyndes, og aftaler en "teknisk raskmelding".

Den "tekniske raskmelding" sikrer arbejdsgiveren mod, at der starter en ny arbejdsgiverperiode (forklaring xx), hvis du kommer tilbage fra ferie og fortsat er sygemeldt. Etf anbefaler, at du kontakter din læge og herefter kommunen.

Bliver du syg inden arbejdstids begyndelse på den første feriedag, bliver ferien suspenderet, og du kan afholde den på et senere tidspunkt.

Bliver du syg efter at ferien er begyndt, har du ret til erstatningsferie. Der er dog fem karensdage, inden den ret træder i kraft.

I begge tilfælde skal du melde dig syg og rask til arbejdspladsen som normalt.

Læs mere om hvad du har ret til ved sygdom i forbindelse med ferie. (internt link til spørgsmål 35)

Erklæringer fra lægen

Din arbejdsgiver kan bede om forskellige former for lægelige erklæringer, der kan dokumentere din sygdom.

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring, også i tilfælde af kort sygefravær eller gentaget sygefravær. Den anvendes typisk i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er i tvivl om, hvilke arbejdsopgaver du som sygemeldt kan varetage og hvilke skånehensyn, der bør tages.

En mulighedserklæring består af to dele:

  1. Den første del udfyldes af arbejdsgiveren og dig på baggrund af en samtale. Er du offentligt ansat, har du ret til at medbringe din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder til samtalen. 

    Denne del skal beskrive, hvilke funktionsnedsættelser du har pga. sygdommen, hvilke jobfunktioner, der påvirkes, og om I har aftalt skånebehov. 

    Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet. Din arbejdsgiver kan indkalde dig til en samtale om en mulighedserklæring med rimeligt varsel.
     

  2. Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del (som du medbringer) og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om de ovennævnte aftaler er forsvarlige.

    Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed.

Du skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist, hvis intet andet fremgår. Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.

 

Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver.

Føler du, at du er for syg til at deltage i en samtale om mulighedserklæring, anbefaler Etf, at du kontakter din læge og får din læges vurdering heraf.

Vurderer din læge ligeledes, at du ikke bør deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk. Der kan være tilfælde, hvor du er for syg til at deltage i en samtale. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller at en sådan samtale kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at deltage i en samtale.

Find mulighedserklæring som pdf

Fri attest

Din arbejdsgiver kan bede om en bekræftelse fra din læge på, at du er syg, samt hvor længe, det forventes at vare. Lægen må ikke skrive diagnose eller andre sygdomsspecifikke oplysninger. Denne udtalelse kaldes en "fri attest", og den betales af din arbejdsgiver.

I følgende situationer kan en ”fri attest” være relevant.

  • Hvis du ikke ønsker at deltage i en sygesamtale og gør gældende, at du er for syg til at møde op eller deltage pr. telefon
  • Du sygemelder dig i din opsigelsesperiode
  • Hvis du sygemelder dig i forbindelse med ferie, således at der foreligger en feriehindring
  • Hvis du er alvorligt eller længerevarende syg, og din arbejdsgiver påtænker at opsige dig af denne grund
  • Hvis er tidligere er udarbejdet en mulighedserklæring, og hvis der efter den periode, hvor uarbejdsdygtighed var forudsat, fortsat er tale om fravær. 

Funktionærlovens varighedserklæring

En arbejdsgiver har ret til, efter at du har været syg i 14 dage, at kræve nærmere oplysning om varighed. Oplysningen gives i en erklæring enten fra din egen læge, eller af en speciallæge, hvis arbejdsgiveren stiller krav om det. Den ansatte vælger da selv, hvilken speciallæge der skal udstede erklæringen. Udgiften betales af arbejdsgiveren.

Arbejdsgiver har ikke ret til at få oplysninger om sygdommens art.

Flere speciallæger har ventelister, hvilket kan gøre det vanskeligt at få en tid til en konsultation. Det er dog vigtigt, at du bestræber dig på at fremskaffe erklæringen indenfor den af arbejdsgiver anførte frist. Dette betyder, at det til tider kan være hensigtsmæssigt at kontakte flere forskellige speciallæger med henblik på at få en tid til en konsultation snarest muligt. Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at du har forsøgt at få en tid hurtigst muligt.

Delvis sygemelding

Hvis du er syg, kan din læge give dig en delvis sygemelding frem for en fuldtidssygemelding. På den måde kan du bevare kontakt til kolleger og arbejdsplads.

Den bruges når:

  • du godt kan klare en del af dit arbejde (restarbejdsevne)
  • når du ifølge lægen skal deltage i behandling

Du skal have mindst fire fraværstimer om ugen ved en delvis sygemelding. Fravær p.gr.a. behandling kræver mindst to behandlinger pr. uge. Udover tiden til behandling inkluderer fraværet også tid til transport og ventetid.

Delvis raskmelding/ delvis sygemelding kan anvendes for personer, der i en periode har vanskeligt ved at klare deres fulde normale arbejdsmængde, men som kan varetage en del af arbejdet. Det er en forudsætning at arbejdsgiveren er indforstået hermed.

Både delvis raskmelding og delvis sygemelding betyder, at du modtager din fulde løn og at din bopælskommune refunderer arbejdsgiveren for sygefraværstimerne efter de første 2 uger.

Børns og pårørendes sygdom

Hvis dit barn eller dine nære pårørende bliver syge, kan der være ret til tjenestefrihed og i nogle situationer tjenestefrihed med løn.

Barns første og anden sygedag

Som offentligt ansat har du adgang til hel eller delvis tjenestefrihed med løn ved barnets første og anden sygedag under følgende betingelser:

  • Barnet er under 18 år og bor hos dig
  • Fravær er nødvendigt af hensyn til barnet
  • Det er foreneligt med forholdene på din arbejdsplads

Barnets første sygedag er i udgangspunktet den første dag, hvor barnet er sygt, uanset hvilket tidspunkt sygdommen indtræder på. Barnets anden sygedag ligger i umiddelbar forlængelse af første sygedag.

Forældrene kan dele første og anden sygedag imellem sig, så den ene holder første sygedag, og den anden forælder anden sygedag. Men I kan ikke begge holde både første og anden sygedag.

I vurderingen af retten til fravær indgår en afvejning af barnet alder, sygdommens karakter og forholdene på arbejdspladsen.

Dagene regnes ikke som sygefravær.

Er du privatansat skal du tjekke, hvilke regler der gælder på din arbejdsplads.

Ulykke eller akut sygdom i din familie

Som ansat i region, kommune, stat eller i privat virksomhed har du ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i den nærmeste familie gør det påtrængende nødvendigt, at du er til stede øjeblikkeligt.

Læs mere i Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse

Offentligt ansatte, som er forældre til børn under 14 år, har ret til tjenestefrihed med løn i op til ti dage pr. barn indenfor 12 måneder i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse. Dette gælder også, hvis barnet opholder sig hjemme i forbindelse med indlæggelsen.

Pasning af alvorligt syge børn

Barselslovens (§ 26) giver forældre til alvorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra kommunen, hvis man i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønnet arbejde.

Er du ansat i kommune, region eller stat og betingelserne i dagpengeloven er opfyldt, har du ret til sædvanlig løn. I en sådan situation skal du søge om dagpenge i din hjemkommune, og herefter kontakte din arbejdsgiver for at få hel eller delvis orlov med sædvanlig løn.

Privatansatte har ret til dagpenge fra kommunen ifølge Barselsloven § 26.

Pasning af børn med nedsat funktionsevne mv.

Ansatte i regioner og kommuner har ret til tjenestefrihed for de timer, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste i henhold til bestemmelserne i § 42 i Serviceloven om pasning i hjemmet af et barn med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mv.

Du skal først henvende dig i din hjemkommune.

Pasning af pårørende, der ønsker at dø i eget hjem

Som ansat i region eller kommune har du ret til helt eller delvist fravær med sædvanlig løn, hvis der er bevilget plejevederlag.

Hvis det bliver aktuelt, skal du først søge om plejevederlag i din hjemkommune, og herefter kontakte din arbejdsgiver med henblik på at få tjenestefri med løn.

Læs mere om plejevederlag på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds hjemmeside

Sidst opdateret
03.08.2015