Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.
For ansatte med vagtplan
Du skal kende din Tjenesteplan minimum fire uger, før den træder i kraft og for mindst fire uger ad gangen. På tjenesteplanen skal du kunne se, hvornår dine fridøgn, feriedage,søgnehelligdagsfrihed og løbende afspadsering er fastlagt.
Læs også under spørgsmålene ”Må min leder ændre fridage og planlagt afspadsering” og ” Hvornår skal jeg honoreres for mer- og overarbejde” herunder.
Omlagte timer i tjenesteplanen handler alene om den tidsmæssige placering af vagten inden for en 24-timers periode. Det kan eksempelvis være at tage en aftenvagt i stedet for en dagvagt.
Din leder kan omlægge dine timer i tjenesteplanen med minimum fire døgns varsel.
Tillæg
- Det skal drøftes med dig i arbejdstiden forud for ændringen.
- Hvis de fire døgn ikke overholdes, skal du betales et tillæg per time, der i aftalen blev indgået på 2000-niveau, på 30,68 kr. - det svarer pr. 1. April 2020 svarer det til 43,50 nutidskroner. Pr. 1. Okt 2021 svarer det til 44,70 nutidskroner.
- Der regnes per påbegyndte halve time.
Læs mere: § 3 og § 5 i arbejdsaftalen for kommuner
Opgørelsesperioden er den samlede periode, hvor din gennemsnitlige arbejdstid skal gå op. Det åbner for en vis fleksibilitet, da man så i nogle uger kan arbejde mere - og i andre uger mindre.
Opgørelsesperioden er fra d. 1. april 2016 på op til 16 uger. Arbejdsgiver vælger om opgørelsesperioden skal være otte, 12 eller 16 uger.
Eksempel: Du er ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer, hvor opgørelsesperioden er 16 uger. Regnestykket hedder 30 timer x 16 uger. Det vil sige, du skal have arbejdet 480 timer i opgørelsesperioden. Hvis din leder honorerer dig for arbejde på særlige tidspunkter ved at nedsætte dit normtimetal, så skal du trække de timer fra de 480 timer i opgørelsesperioden.
Vær opmærksom på, at…
- Det er ledelsens ansvar, at dit timetal går op. Er der ved en fejl et underskud - altså at der har været planlagt færre timer, end du er ansat til - kan der ikke rettes op på det ved at gøre brug af tvunget afspadsering, ferie eller træk i lønnen.
- Det er arbejdsgivers risiko, hvis der planlægges med for få timer. Hvis du opdager dette, skal du straks orientere din arbejdsgiver om problemet, så det kan blive rettet.
Læs mere: § 3, stk 4 i arbejdsaftalen for kommuner
Du må gennemsnitligt maksimalt arbejde 48 timer ugentligt, inklusiv overarbejde. Gennemsnittet regnes ud over en fire måneders periode.
Du kan dog i særlige tilfælde arbejde op til seks døgn i træk – eksempelvis på grund af sygdom. Dog skal der så falde et miljøfridøgn efter seks dages arbejde.
Læs mere: § 4, stk 3 i arbejdsaftalen for kommuner
Læs mere: § 6 i arbejdsaftalen for kommuner
Læs mere: § 3 i arbejdsaftalen kommenteret for kommuner
Afspadsering
Din leder kan ændre din planlagte afspadsering. Der er dog aftalt, at:
- Afspadsering skal så vidt muligt ske i hele dage: Ikke-planlagt afspadsering skal varsles med fire døgn. Varsling skal ske i arbejdstiden.
- Planlagt afspadsering kan inddrages med fire døgns varsel. Inddrages afspadsering med mindre end fire døgns varsel, honoreres den planlagte tjeneste med overarbejdsbetaling.
- Aflyses afspadsering, der er begyndt, honoreres det som tilkald. Din afspadseringskonto nedskrives i dette tilfælde, som om afspadseringen havde fundet sted.
- Afspadsering skal - med mindre andet er aftalt lokalt med Ergoterapeutforeningen - afvikles i løbet af tre måneder. Er der ikke afspadseret udbetales den afspadsering, du har til gode.
Læs mere
§ 4 stk 5
§ 8 stk 1 og 2
§ 11 stk 4 og 5
Kilde: Arbejdstidsaftalen for kommuner
Fridage
Din leder kan inddrage fridøgn, men du skal honoreres for det.
- Inddrager din leder et fridøgn eller søgnehelligdagsfrihed med kortere varsel end fire uger, skal du honoreres efter reglerne om overarbejde - dog altid for mindst seks timer.
- Hvis andet tilkald sker mere end 6 timer efter første tilkald men i samme fridøgn, honoreres for 3 timer.
- Der honoreres med overarbejdsbetaling: Én times arbejde er lig med halvanden times afspadsering - eller med et tillæg på 50 pct. af timelønnen.
- Det mistede fridøgn skal samtidig erstattes af en anden frihedsperiode. Den skal senest falde inden udgangen af den tredje måned, der følger efter måneden, hvor arbejdet er foregået - ellers skal ydelsen udbetales.
- Hvis dit fridøgn er inddraget med kortere varsel end 14 døgn, skal du honoreres med et tillæg på 452,48 kr. - der i aftalen regnes i år 2000-niveau. Det svarer pr. 1. April 2020 svarer det til 641,53 nutidskroner. Pr . 1. Okt 2021 svarer det til 659,23 nutidskroner.
- For søgnehelligdage, der inddrages med et kortere varsel end 14 døgn, betales endvidere et tillæg pr. gang på 450 kr. i 31/3 2000-niveau og det svarer til 655,62 i nutidskroner ( 1. april 2022)
Læs mere: § 9, stk 1 og 2 i arbejdsaftalen for kommuner
Du har ret til en pause på dit arbejde. Pausen indregnes i din arbejdstid, når pausen er mindre end en halv time, hvor du står til rådighed for arbejdet og ikke kan forlade din arbejdsplads. Det står beskrevet i arbejdstidsaftalen. Det beror dog på en konkret vurdering af, hvilket formål der er med pausen.
Er du eksempelvis på arbejde fem timer fra 16-21 er det naturligt, at du kan spise aftensmad undervejs - også selvom du arbejder mindre end seks timer.
Etf anbefaler, at du tager kontakt til din tillidsrepræsentant, hvis der er problemer med at få lov til at holde pause på naturlige tidspunkter. Har du ikke en TR, kan du henvende dig til vores konsulenter enten i den daglige telefontid eller per mail.
Læs mere: § 4, stk 7 i arbejdsaftalen for kommuner
Læs mere: § 4 i aftalen i arbejdsaftalen for kommuner
En rådighedsvagt vil sige, at du står til rådighed for at kunne blive tilkaldt til effektiv tjeneste på arbejdet.
- Timerne du står til rådighed i tæller i din vagtplan med en brøk. Rådighedsvagt foregår fra egen bolig. Her tæller hver time, du ikke bliver tilkaldt i, med 1/3 time i din vagtplan.
- Lige så snart arbejdspladsen kontakter dig, skal du honoreres for hver påbegyndte time med din timeløn + 50 pct. - i stedet for de 1/3 time, som du fik for at stå til rådighed.
- Udover ovenstående honorering skal du også være opmærksom på, at du også skal honoreres for arbejde på særlige tidspunkter i de timer, du er opkaldt/tilkaldt til effektiv tjeneste (se under ” Hvordan skal jeg honoreres for aften, nat og weekend?”)
Du skal være opmærksom på, at der skal være indgået en lokal aftale med Ergoterapeuforeningen for, at du kan have rådighedsvagt fra vagtværelse. Kontakt din TR eller Etf’s sekretariat, hvis du er uden TR for at få afklaret, om der er indgået en lokalaftale.
OBS: Hvis din arbejdsgiver ændrer placeringen af din planlagte rådighedstjeneste med et kortere varsel end fire døgn, skal der betales et tillæg per omlagte rådighedstime på 15,34 kr. svarende til år 2000-niveau - det svarer pr. 1. April 2020 svarer det til 21,75 i nutidskroner. Pr. 1. Okt 2021 svarer det til 22,35 nutidskroner. Der regnes for hver påbegyndte halve time.
Ekstra rådighedsvagt
I akutte tilfælde, kan du blive bedt om at tage en ”ekstra rådighedsvagt”, det vil sige en vagt, der ikke er planlagt i din vagtplan.
Timerne tæller i din vagtplan med halv time per time, hvor du ikke er tilkaldt til arbejde. Du skal have erstattet det fridøgn, du måtte have mistet.
Læs mere
§ 2
§ 4 stk 3
§ 13
§ 14 stk 1, 2, 3 og 5
Kilde: Arbejdstidsaftalen for kommuner
Arbejdsdagen
- Din daglige arbejdstid, kaldet normaltjenesten, må være mellem 5-10 timers effektivt arbejde, hvis du er normeret til 30-37 timer om ugen.
- Har du mindre en 30 timers normering, er der ikke en nedre grænse for, hvor få timer du kan sættes til i vagtplanen.
Læs mere: § 4 stk 2 i arbejdstidsaftalen, KL
Hvis du arbejder på særlige tidspunkter - typisk efter klokken 17 i hverdage samt i weekender, helligdage og søgnehelligdage - skal du honoreres ekstra.
- Arbejdstidsbestemte tillæg for aften- og nattjeneste skal som udgangspunkt udbetales - medmindre arbejdspladsen har en lokalaftale med Etf.
- Øvrige arbejdstidsbestemte tillæg kan enten udbetales, afspadseres eller indregnes i beskæftigelsesgraden.
- Ledelsen vælger, hvordan honoreringen gives.
Størrelsen af de arbejdstidsbestemte tillæg kan aftales lokalt med Etf, ellers gælder nedenstående satser.
Tillæg i procent af timeløn
- Aften (17.00-23.00): 30 pct.
- Nat (23.00-06.00): 35 pct.
- Lørdag (08.00-24.00): 30 pct.
- Søndage og Søgnehelligdag (00.00-24.00): 50 pct.
Størrelsen af tillæggene beregnes på baggrund af timelønnen, som kan findes på din lønseddel. Tillæggene tæller for en time for hver påbegyndte halve time. Du skal have pension på 5 pct. af særydelserne
Læs mere: § 13 stk 1, 2 og 3 i arbejdstidsaftalen for kommuner
Forskellen på overarbejde og merarbejde
Overarbejde er for fuldtidsansatte og er den arbejdstid, der ligger ud over den daglige planlagte arbejdstid. Merarbejde er tjeneste ud over din gennemsnitlige ugentlige timetale, ifølge din ansættelseskontrakt, som deltidsansat. Det er ikke forudsigeligt, hvornår mer- og overarbejde opstår, og man må derfor heller ikke planlægge med det.
Varsel og honorering
Overarbejde skal varsles i arbejdstiden, dagen før. Overarbejde honoreres med halvanden times afspadsering per time, eller et tillæg på 50 pct. af timelønnen. Det gøres op per påbegyndte halve time, medmindre parterne lokalt har aftalt andre satser.
Merarbejde skal varsles senest i arbejdstiden dagen før. Merarbejde honoreres med én times afspadsering per time eller betales med timeløn. Merarbejdet gøres op per påbegyndt halve time. Tjeneste, der ligger ud over den daglige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte, honoreres som overarbejde.
For manglende varsel af mer- og overarbejde ud over en time, skal du have et tillæg per gang på 27,91 kr. Fra den 1. april 2022 37,91kr. svarende til år 2000-niveauet – det svarer pr. 1. Okt 2021 til 40,66 nutidskroner og fra 1. april 2022 til 55,23 nutidskroner
Vær opmærksom på, at...
- Du er forpligtet til pålagt mer- og overarbejde i et rimeligt omfang.
- Arbejdsgiveren skal tilrettelægge tjenesterne så overarbejde undgås.
- Der skal særlige grunde til at fravige den aftalte arbejdstid.
- Hvis du af personlige grunde er ude af stand til at arbejde på det pågældende tidspunkt, må du gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at det ikke er muligt. Eksempelvis at kort varsel gør det umuligt at arrangere børnepasning. Hvis du nægter, og der ikke er en acceptabel grund herfor, kan man risikere en sag om arbejdsvægring og evt. bortvisning.
- Ved mer- og overarbejde i timerne efter kl. 17.00 skal du ud over mer- eller overarbejdsbetaling også have betaling for aftenarbejde.
Hvis du i forlængelse af en normaltjeneste har så meget mer- eller overarbejde, at du ikke kan nå af at få elleve timers hviletid, inden næste vagt, skal arbejdsgiveren give dig fri med sædvanlig løn for otte timer. Herfra vil du skulle bruge tre timers afspadsering for at opnå 11 timers hviletid - medmindre hviletiden er nedsat til otte timer i en lokalaftale indgået med Etf.
Læs mere: § 11 og 12 i arbejdstidsaftalen for kommuner
Lokale og individuelle aftaler
Ergoterapeutforeningen har forhandlings- og aftaleretten på området. Det er som udgangspunkt givet videre til din tillidsrepræsentant, men foregår dog stadig i tæt samarbejde med konsulenter i Etf. På den måde sikres det, at aftalerne er til fordel for medlemmernes arbejdsmiljø og ergoterapeuters vilkår som samlet faggruppe.
