Hjem > Kirsten Hansen ph.d.

Kirsten Hansen ph.d.

Kirsten Hansen har afsluttet sin ph.d. om børn til forældre med depression i efteråret 2014.

Ph.d. titel: Care for children of parents with depression
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2014
Vejledere: Hans Jørgen Søgaard,  Kaj Sparle Christensen og Ole Steen Kristensen
Udgiver: Institut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet. 

Opsummering af afhandlingen
Baggrund:
Depression er belastende samfundsøkonomisk og for den individuelle livskvalitet. En forælders depression kan påvirke et barns trivsel og medfører på forskellig vis en øget risiko for barnet. Sandsynligheden øges for, at barnet udvikler blivende psykiske, sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder, som reducerer funktionsevnen i voksenlivet. Barnet har desuden en forøget vedvarende risiko for at udvikle fysisk og psykisk sygdom – især depression. Negative følger af en forælders depression kan forebygges via social støtte, men det vides ikke, hvilken støtte disse børn tilbydes i Danmark.

Formål:
Studiets overordnede formål er at belyse hvilken støtte, der i Danmark gives til 2-14 årige børn af forældre med depression samt belyse i hvilken grad de eksisterende tilbud tilgodeser, hvad børnene har brug for.

Metoder:
I et eksplorativt mixed methods design er der gennemført tre delstudier: 1) et interviewstudie blandt forældre, sygemeldt for depression og deres partnere, 2) et landsdækkende survey blandt praktiserende læger, 3) et fokusgruppestudie i en række kommuner blandt professionelle indenfor dagtilbudsområdet for førskolebørn.

Resultater:
I dette studie var flertallet af forældrene bekymrede for depressionens betydning for deres børn, og de beskrev begrænsninger i deres forældreevne i form af tilbagetrækning og negativitet. Forældrene beskrev, at ca. halvdelen af de 39 involverede børn var klart negativt påvirket af forælderens depression, og kun få forældre var blevet tilbudt professionel støtte til at lette børnenes situation.

890 af 1760 inviterede praktiserende læger (51%) svarede følgende: 94% fandt det relevant at være opmærksom på barnets situation, når en forælder lider af depression, 68% talte om barnets situation, når forælderen er i konsultationen, 39% fandt deres egen selvvurderede viden om betydningen for et barn af en forælders depression utilstrækkelig, og 41% var interesseret i at øge deres viden. Læger med tilstrækkelig selvvurderet viden taler om barnets situation seks gange 17 hyppigere end læger med begrænset selvvurderet viden. Kvindelige praktiserende læger har fokus på børnene i højere grad end deres mandlige kolleger.

Inden for dagtilbudsområdet er spredningen meget stor, når det gælder fokus på børn af forældre med depression og med psykisk sygdom generelt. Individuelle faktorer har stor indflydelse på kultur og praksis i de enkelte institutioner. Fokusgruppeinterviews i 9 af de 20 største danske kommuner har vist, at der generelt efterspørges øget viden om betydningen for barnet af en forælders depression, og der efterspørges kompetenceudvikling indenfor området. Tabu i forhold til psykisk sygdom var et vigtigt tema i mange grupper.

Konklusion:
I dette studie modtog kun halvdelen af de involverede børn tilstrækkelig støtte til at afbalancere den stresspåvirkning, som forælderens depression medførte, og forældrene blev kun sjældent tilbudt professionel rådgivning i forhold til børnenes situation.

Praktiserende læger som helhed finder det relevant at fokusere på børnenes situation, når en forælder lider af depression. Der er stor spredning i vidensniveauet, og viden om konsekvenserne for barnet af en forælders depression er afgørende, idet læger, der har tilstrækkelig selvvurderet viden, taler om barnets situation i langt højere grad end læger med begrænset selvvurderet viden. Der er ligeledes stor spredning i vidensniveauet blandt professionelle indenfor det pædagogiske område, og også her er der sammenhæng mellem tilstrækkelig viden og aktiv opmærksomhed og omsorg overfor børn af forældre med depression. Tabuisering nævnes ikke af praktiserende læger, men berøringsangst og tabu overfor depression og psykisk sygdom generelt er et betydende tema blandt pædagogisk personale. Tabuer er også betydende blandt forældre.

Læs hele afhandlingen her

For kontaktoplysninger og publikationer se her