Ergoterapi, Etf og engagement. Det er tre e-faktorer, som jeg sætter pris på!

Jeg har været formand i Etf i 7 år, og jeg mener, at jeg stadig har noget fremadrettet at bidrage med, og stå i spidsen for. Jeg stiller derfor op igen for den næste treårige periode.
Jeg mener, at Etf har godt fat i centrale sider af professionens udvikling og plads på arbejdsmarkedet.

Jeg mener også, at foreningen sammen med resten af Sundhedskartellet er en værdsat og stærk forhandlingspart, når løn- og ansættelsesforhold skal forbedres og sikres.
Så, Etf skal fortsætte med at være en tidssvarende interessevaretager for både ergoterapi i samfundet og ergoterapeuter på arbejdsmarkedet.

Det er forhåbentligt klart, at foreningens opnåede resultater samt igangværende planer og visioner, er stærkt påvirket af mine hidtidige bidrag som formand. Det er sket i det daglige samarbejde med Etf’s medarbejdere, de andre valgte ergoterapeuter i hovedbestyrelsen, regionsbestyrelser, repræsentantskab, tillidsrepræsentanter og faglige netværk, klubber og selskaber. Jeg synes, der hersker en stor lyst til at gøre godt for professionen blandt de mange medlemmer rundt i landet. Det er altid inspirerende og tankevækkende at komme ud til diskussioner blandt ergoterapeuter. I ved, at jeg ofte taler meget, men jeg lytter faktisk også til det, I siger!  

Ergoterapiens potentiale på det offentlige og private arbejdsmarked er meget større, end det vi udnytter i dag. Jeg har været stædig indpisker for foreningens fokusområde ”Vi sætter pris på ergoterapi”, som bliver vores store medlemsinvolverende projekt i de kommende år. Det er min klare opfattelse, at ergoterapeuters velfærdsydelser i fremtiden vil være efterspurgte på mange flere måder, end vi ser det i dag. Denne udvikling skal vi – som professionsforening – arbejde på at udnytte til det yderste. For borgernes og for fagets skyld, og for ergoterapeuternes legitime ret til at gøre nyttig viden til et anerkendt og interessant erhvervsgrundlag også i fremtiden. For det er lige netop det, ergoterapi er.

Selv om ergoterapi i Danmark er etableret i en grad, som kolleger i andre lande faktisk misunder os, så er der stadig plads til forbedringer på arbejdspladserne, hvor forventninger fra borgerne og skarpe krav fra politikere og arbejdsgivere til stadighed presser de ansatte. Etf skal hele tiden byde ind med vedkommende og opdaterede bud på, hvor det konkret er skoen trykker, og hvad der nu skal sættes ind med, så et godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde bliver dominerende. Det er min klare opfattelse, at samfundet i de kommende år får brug for et meget mere nuanceret og professionsfagligt fokus: de forskellige fag skal være tværfagligt orienterede, men de skal i endnu højere grad anerkendes for deres forskellige monofagligheder. Ikke som lukkede søjler, men som sikre fagfolk, der leverer kvalitet i dybden.

En afgørende samfundsdagsorden, hvor ergoterapi befinder sig lige i centrum, drejer sig om den brede og målrettede rehabilitering. Der er stor politisk interesse for – langt om længe – at dyrke det stærke potentiale, der ligger i at sætte sygdom-sundhed ind i en meget mere robust kontekst: styrkelse af det aktive og deltagende hverdagsliv for alle borgere. Der er synlige ergoterapeuter her-der-og-alle-vegne, når rehabilitering drøftes og udvikles. I mit arbejde som formand for paraplyorganisationen Rehabiliteringsforum Danmark er det naturligvis de tværfaglige mål, jeg prøver at skubbe fremad. Men jeg føler mig samtidig på en stærk ergoterapeutisk hjemmebane. Jeg vil fortsat være så engageret og energisk, som det er mig muligt blandt disse gode fagfolk og brugere.

Samarbejdet i FTF og i Sundhedskartellet tager tid at komme ind i. Det er store og sammensatte systemer, hvor jeg som formand for en forholdsvis lille forening må prioritere sags- og interesseområder. Jeg tror, det er afgørende for ergoterapeuter, at deres forening fremstår som fokuseret, troværdig og konstruktiv. Det er i hvert fald nogle af de principper, som jeg holder mig for øje, når jeg indgår i den form for vigtigt organisationssamarbejde, som i de fleste tilfælde er ganske usynligt for hovedparten af Etf’s medlemmer.

Det samme er de løbende bestræbelser på politisk og offentligt lobby-arbejde. Der er mange interessenter, der bejler til mediernes opmærksomhed og til at fremstå som noget, der bør være i offentlighedens positive søgelys. Som Etf’s formand må man balancere mellem en realistisk analyse af netop vores faglige synlighed i medierne, og overbevisningen om, at man faktisk gør en forskel rundt og bag om de mange netværk. Også her er stædighed, blandet med social kreativitet en nyttig kompetence, som jeg prøver at holde liv i.

Udfoldelsen af alle disse formål og opgaver forudsætter en medlemsorganisation, som både er økonomisk stærk, og har en politisk og administrativ struktur, som får mest ud af pengene og indsatserne. Etf er godt på vej i den rigtige retning. Vi har bl.a. professionaliseret en stor del af de regionale arbejdsopgaver til at blive tværgående og landsdækkende. Det har forbedret den konkrete medlemsservice i forbindelse med bl.a. løn- og ansættelsesvilkår. Jeg vil fortsat arbejde på at opretholde en sund økonomi, hvor medlemmernes kontingent omsættes til handling i en dynamisk politisk og administrativ struktur.

De store teknologiske nyskabelser og sociale medier har fundamentalt påvirket Etf’s medlemskontakt og netværk blandt ergoterapeuter. Jeg vil i den kommende periode arbejde målrettet på, at Etf fortsat designer organisationen, så den bedst understøtter medlemmernes forventninger til serviceydelser. Det andet store mål er, at medlemmerne selv er fagligt og demokratisk engagerede. Her må vi både være realistiske i forhold til den enkelte ergoterapeuts tid og vilkår. Og netop derfor skal vi være meget åbne overfor mulighederne for at samarbejde med medlemmerne på tidssvarende, ubureaukratiske og kreative måder.

Alle disse mål kræver bred deltagelse af alle i Etf. Jeg har som landsformand en særlig opgave i at sikre, at både HB, regionsbestyrelser og repræsentantskab koordinerer ledelsesansvaret for at udvikle Etf i en fremtidssikret og professionel retning.

Jeg er klar til at sætte form og indhold på de mange opgaver, og ser frem til fortsat at møde medlemmernes tillid, udfordringer og medspil.

Gunner Gamborg
Februar 2011