Hjem > Forandringer i daglig livsførelse - forældreperspektiv og ergoterapeutisk perspektiv på rådgivningsforløb i forhold til børn

Forandringer i daglig livsførelse - forældreperspektiv og ergoterapeutisk perspektiv på rådgivningsforløb i forhold til børn

I mit afsluttende masterprojekt i Humanistisk Sundhedsvidenskab og praksisudvikling fra Århus Universitet har jeg beskæftiget mig med ergoterapeutisk rådgivning og vejledning af forældre.

Min problemformulering i projektet var:Forældreperspektiv og ergoterapeutisk perspektiv på forandringer af forældrenes handleevne i deres daglige livsførelse gennem deltagelse i ergoterapeutisk rådgivning.Jeg har interviewet 3 forældrepar der har oplevet et vellykket rådgivnings- og vejledningsforløb til deres børn og set på hvilken forandring der er sket i deres daglige livsførelse på baggrund her af. Jeg har desuden interviewet 5 ergoterapeuter, for at få at høre hvilke forandringsmål de har for de forældre de rådgiver og vejleder, og hvordan de tilpasser deres indsat forældrenes forskellighed.

Jeg har brugt kvalitativt forskningsinterview til at indsamle data fra forældrene og fokusgruppeinterview til at indsamle data fra ergoterapeuterne.

Min teoretiske tilgang til mit projekt har været kritisk psykologi hvor menneskets handlinger forstås som det der forbinder individet og samfundet. Ved at deltage i det samfundsmæssige liv er individet med til at skabe sine betingelser og dermed også til at skabe sig selv - i en dynamisk proces. Kritisk psykologi opererer med en række centrale begreber og kategorier som er præsenteret i opgaven og som jeg bruger til indsamling og analyse af min empiri.

Forældrene gav udtryk for flere forandringer i deres daglige livsførelse på baggrund af den ergoterapeutiske rådgivning og vejledning. Alle forældrepar oplevede at de kunne tilpasse rådgivningen og vejledningen deres daglige livsførelse. De fik ideer til særligt tilrettelagte øvelser og stimulation som de ofte udførte når de puslede deres barn. De leger med deres barn på en anderledes bevidst måde både indenfor og udenfor og de daglige aktiviteter f.eks. spisning eller af- og påklædning med deres barn ændrede indhold og betydning. Omgivelserne blev udnyttet til at fremme barnets udvikling frem for at blive afskærmet. Forældrene fik en viden omkring deres børn der medførte de lettere kunne forstå børnenes handlemåde og baggrunden for ergoterapi. Som forældre ser de deres børns udvikling i et livsperspektiv hvor de ser på barnets fortid, nutid og fremtid. Alle forældrene gav udtryk for at de havde gode forudsætninger for at følge op på ergoterapeutens rådgivning og vejledning. Flere af forældrene sagde at de ikke synes de gjorde noget særligt med deres barn, men de kunne se at det fremmede deres barnets udvikling. De oplevede det som særligt tilrettelagt leg frem for træning.
Ergoterapeuterne gav udtryk for flere forandringsmål for forældrene. De ønskede at forældrene skulle udvikle deres muligheder for at støtte barnets udvikling gennem viden omkring barnets sansemotoriske udvikling i forhold til alder, diagnose og forventet udvikling og kendskab til de muligheder der ligger i daglige aktiviteter og omgivelserne i forhold til deres barns udvikling. Ergoterapeuterne tilpassede deres indsats til forældrene idet de tager udgangspunkt i forældrenes forskellige ressourcer med hensyn til evner, tid, fysiske rammer, motivation og familiemæssige rammer. Ergoterapeuten sikre gennem viden, afprøvning og feedback at forældrene kan bruge deres rådgivning og vejledning i de daglige aktiviteter sammen med deres barn. Hun gav forældrene og andre voksne omkring barnet redskaber til aktivt at overtage indsatsen ud fra særligt tilrettelagte aktiviteter.

Disse resultater er diskuteret og perspektiveret i opgaven.

Undersøgelsen rejser bl.a. spørgsmål om på hvilken måde børneergoterapeuter kan inddrage livsperspektivet i deres indsats og hvordan indsatsen kan tilpasses de forskellige forældres mulighed for selv at omsætte rådgivningen og vejledningen til deres daglige livsførelse. 

 

Sidst opdateret
08.12.2014