Hjem > Ergoterapi og politik > Redskaber til aktivitetsområdet

Redskaber til aktivitetsområdet

Ergoterapi har fokus på aktiviteters betydning for menneskers trivsel, sundhed og helbred. Læs bl.a. om redskaber som ADL-taxonomi, AMPS, COPM og FOTT.

ADL-redskaber

Redskaber målrettet borgere med aktivitetsproblematikker.

ADL-Taxonomi

ADL-Taxonomien er et dokumentationsredskab til at beskrive aktivitetsformåen indenfor en række hverdagsaktiviteter. Udgangspunktet er den enkeltes vaner, roller og behov.

ADL-Taxonomien dækker 12 PADL og IADL aktiviteter, som udføres af de fleste mennekser. ADL-Taxonomien er opdelt i 3 niveauer: aktivitetsformer, aktiviteter og delaktiviteter, hvor hver aktivitet (fx. påklædning) består af en række delaktiviteter (fx. tages sko og strømper på). Antallet af delaktiviteter varierer fra 3 - 6. Taxonomien omfatter 47 delaktiviteter. Desuden er det muligt at tilføje aktiviteter og delaktiviteter.

Resultatet kan enten opsummeres på et undersøgelsesskema eller en ADL-cirkel.

Ergoterapeuter skal ikke kalibreres til anvendelsen af ADL-Taxonomien, men erfaringer tyder på, at det er nødvendigt med en introduktion til begrebsstrukturen.

AMPS

AMPS (Assessment of Motor and Process Skills) anvendes til at vurdere kvaliteten af borgerens/patientens daglige og personlige aktiviteter. Aktiviteterne vælges af borgeren selv. Kvaliteten af aktivitetsudøvelsen vurderes ved at måle graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i forhold til 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder.

AMPS kan også anvendes til at vurdere, om borgerens aktivitetsudførelse er forbedret som følge af den intervention, der er udført.

Brugen af AMPS kræver, at ergoterapeuterne følger definerede kriterier i en manual, samt deltager på et specifikt kursus med efterfølgende succesfuld kalibrering.

Assessment of Awareness

A3 (Assessment of Awareness) er et evalueringsredskab baseret på et semistruktureret interview, som kan anvendes sammen med en detaljeret udførelsesanalyse med AMPS. A3 kan anvendes ved vurdering af borgere, der har begrænset formåen i forhold til udførelse af dagligdags aktiviteter.

Redskabet er en nyere udgave af AAD (Assessment of Awareness of Disability)

Brugen af A3 følger kriterierne for AMPS.

CMOP-E

CMOP-E: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement

Illustrerer at Occupational Performance er resultatet af interaktion mellem personen, omgivelserne og de daglige aktiviteter.

CMOP-E-modellen tager udgangspunkt i de samfundsmæssige omgivelser og identificerer hvilke ressourcer og begrænsninger der er for patienten/borgeren.

Interview ud fra CMOP-E-modellen giver informationer om det:

  • Fysiske: det er naturlige og bebyggede omgivelser, fysisk tilgængelighed, teknologi.
  • Sociale: sociale netværk familie og venner, støtte på arbejdspladsen, faglige foreninger og netværk, ressourcer i det lokale samfund.
  • Kulturelle: race, køn, alder, etnicitet, kulturelle forventninger til betydningsfulde aktiviteter vaner og ritualer som er baseret på kulturelle grupper, arbejdsplads- og fagkultur.
  • Institutionelle: økonomiske, politiske omgivelser, juridiske, sundhedssystem, offentlig finansiering og politik institutionelle strukturerer som fx skoler, arbejdsplads, plejehjem.

COPM

COPM: Canadian Occupational Performance Measure

COPM er et individualiseret redskab til måling af en persons egen opfattelse af sine problemer i forbindelse med
aktivitetsudøvelse. COPM sigter mod at fremme en aktivitetsfokuseret, evidensbaseret, klientcentreret praksis af høj kvalitet.

COPM er et standardiseret redskab, idet der er specifikke instruktioner og metoder for hvordan testen anvendes og scores. Den blev designet som et redskab til resultatmåling, baseret på et semi-struktureret interview og en struktureret scoringsmetode, for at opfange borgerens opfattelse af ændringer i aktivitetsudførelsen over tid.

COPM udføres som et semistruktureret interview, og det tager en ergoterapeut, der har erfaring med redskabet, ca 20-30 min. Interviewet styres af ergoterapeuten med borgerens som den, der identificerer aktivitetsproblematikkerne.

Du kan gratis downloade manual, kort og skema fra Etf.dk. Det kræver dog, at du er logget ind. Find redskaberne her.

Dansk oversættelse

Ny dansk oversættelse november 2015 af det Canadiske undersøgelsesredskab: COPM 5.0 ved oversætterne Olaf Hauge og Lise Holm. Faglig konsulent Anette Enemark Larsen, MScOT.

Barthel Index

Barthel Indeks er beregnet til vurdering af basale ADL-funktioner, fysisk funktionsniveau og plejeniveau. Det er oprindeligt udviklet til patienter med neuromuskulære og muskulosketale lidelser, men har siden vundet indpas indenfor apopleksiområdet og anvendes i det hele taget bredt til patientgrupper.

Barthel Indeks er et redskab, der anvendes internationalt til vurdering af funktionsevne hos svage ældre.

Barthel-20 er publiceret i en dansk udgave, hvorimod Barthel-100 er publiceret i to danske udgaver.

Betegnelsen "Modificeret Barthel Indeks" anvendes ofte synonymt med Barthel-100.

Barthel-20 og Barthel-100 belyser de samme 10 basale funktionsområder, som er nødvendige for at klare sig i hverdagen. Scoringen af Barthel-20 går fra 0-20 point, mens Barthel-100 scores fra 0-100 point. I begge tilfælde er en høj score (tæt på 20 eller 100) udtryk for selvhjulpenhed, hvorimod en lav score (tættere på 0) er udtryk for afhængighed.

Barthel-20 giver en hurtig, screeningspræget vurdering af funktionsniveauet, mens Barthel-100 kan give en mere nuanceret vurdering. Barthel-100 kan fx være relevant i forbindelse med rehabilitering og genoptræning, hvor der ønskes en nøje gradueret registrering af små ændringer i funktionsniveauet.

Deltagelse og interaktion

Redskaber til afdækning af deltagelsesperspektiv og social interaktion

ESI

ESI (Evaluation of Social Interaction) er et ergoterapeutisk observationsredskab,der kan måle kvaliteten af en borgers sociale interaktion i vante omgivelser, hvor borgeren er engageret i daglige aktiviteter sammen med andre. De daglige aktiviteter udvælges sammen med ergoterapeuten på baggrund af et interview og observationer i mindst to forudgående forskellige sociale situationer.

Målgruppe: børn og voksne. ikke diagnose relateret.

Brugen af ESI kræver at ergoterapeuten følger definerede kriterier i en manual og har deltaget på et kursus med efterfølgende succesfuld kalibrering.

IPA

IPA (Impact on Participation and Autonomy Questionaire) er et generisk spørgeskema, som afdækker respondentens oplevelse af autonomi og deltagelse indenfor følgende domæner:

  • Autonomi indendørs
  • Autonomi udendørs
  • Familieroller
  • Sociale relationer
  • Arbejde og uddannelse

Målgruppe: Voksne med kroniske lidelser.

IPA - Dk samt manual kan rekvireres gratis via www.bispebjerghospital.dk -> Afdelinger ->Fysio- og Ergoterapiafdelingen ->Forskningsenheden for Muskuloskeletal rehabilitering -> Rehabilitering

For yderligere oplysninger henvises til:

Ghaziani E, Krogh AG,Lund H; Developing af Danish version of ´The Impact on Participation and Autonomy Questionaire Scand J Occup Ther, 2013 May; 20(3):190-200.

OVal-9 (Occupational Value-9 Items)

OVal-9 (Occupational Value- 9 Items) er et redskab, som måler hvordan en aktivitet opleves direkte efter den
er udført.

Redskabet har ni påstande, som beskriver forskellige aspekter af 3 værdidimensioner: selvbelønnende
værdi, konkret værdi og socio-symbolsk værdi (Erlandsson og Persson 2014).

Hver påstand graderes i hvilken grad påstanden stemmer overens med de oplevelser, man har haft i udførsel
af en aktuel aktivitet. Graderingen udføres ud fra en 7 trin skala fra i meget ringe grad til i meget høj grad.

Redskabet kan anvendes i behandlingen med det formål, at klienten bedre kan forstå og reflektere over værdioplevelsen
af oplevelser. Klienten kan gennem at udfylde instrumentet selv reflektere over, om oplevelsen
stemmer overens med forventningerne og om, der er noget, der skal forandres.

Instrumentet anses, at have en god indholdsvaliditet, det vil sige, at den kan anvendes til at bedømme værdi
dimensioner i ValMO modellen (Persson og Erlandsson 2010).

Undersøgelsesredskabet er udviklet af Lena Karin Erlandsson og Dennis Persson i forbindelse med arbejdet
med ValMO modellen (The Value and Meaning in Occupations) - en aktivitetsbaseret begrebsmodel.

Dansk manual OVal-9: manual_oval9_endelig_dansk_udg._2016.pdf

Oversættelsen er udarbejdet efter dual panel approach - se hæftet artikel, og i tæt samarbejde med Lena- Karin Erlandsson. Den endelig manual er også godkendt af hende.

Metode - dual panel approach: /sites/default/files/uploads/public/hagell_et_al_2010_comparison_of_translation_methods.pdf 

Dysfagi

Redskaber til Dysfagi, som er motoriske, sensoriske og/eller kognitive problemer med at spise, drikke og synke

FOTT

Dysfagi er et symptom ved mange sygdomme og tilstande, som fx. traumatisk hjerneskade, apoplexia cerebri, parkinsonisme, dissemineret sclerose, cerebral parese, cancer, almindelig aldring eller ved patienter med trachealtube eller nasalsonde.

Der er mange forskellige årsager til dysfagi. Dysfagi kan skyldes skade i de muskler og nerver, som styrer normal tygge- og synkefunktion, men symptomet kan også skyldes anatomiske forandringer i de strukturer, som indgår i tygge- synkefunktionen.
Ligeledes kan psykiske problemer være årsag til dysfagi.

Dysfagi øger risikoen for aspiration, penetration, pneumoni og underernæring (1).

FOTT: Facio Oral Tract Therapy = Ansigt-, mund-, svælgterapi. FOTT er udviklet af Cay Coombes og beskrives ofte som Coombes-konceptet

MEOF-ll

MEOF-II (Minimal Eating Observation Form )er udviklet af A. Westergren med det formål at identificere spiseproblemer hos patienter med nedsat funktionsevne som følge af apopleksi. MEOF-II er en kategorisk skala, der omfatter tre overordnede kategorier af funktionsnedsættelse relateret til spisning i alt ni specifikke spiseproblemer:

  1. Indtagelse (siddestilling, håndtering af maden på tallerkenen, transport af maden til munden)
  2. Synkning (manipulation af maden i munden, synkning, mundstatus)
  3. Energi/appetit (spiser mere end 75 % af den serverede mad, energi til at gennemføre måltidet, appetit)

Indenfor hver underkategori observeres det under måltidet, om patienten/borgeren kan klare sig uden hjælp og hjælpemidler. Markeringen i rubrikken ”nej” indikerer, at der et problem, der bør adresseres.

MEOF-II er testet for reliabilitet og validitet.

MISA

MISA: "The McGill Ingestive Skills Assessment" for dysphagia management, er et undersøgelsesredskab, der fokuserer på patientens evne til at indtage et måltid sikkert og selvstændigt. Måltidet består af 13 konsistenser, faste og flydende. Det er en funktionel undersøgelse dvs. at patienten præsenteres for mad og drikke, samt bestik af alle typer. Herefter observeres hvordan patienten klarer hele processen.

Der observeres for fem forskellige items:

  1. skala for siddestilling
  2. skala for spise og drikkefærdigheder
  3. skala for indtagelse af væsker
  4. skala for indtagelse af fast føde
  5. skala for håndtering af konsistenser

MISA instruktionsmanual, dansk projektudgave ved Tina Hansen MSc. OT, Ph.d.

Hjælpemidler og tilgængelighed

Redskaber til afdækning af omgivelserne

Housing Enabler

Housing Enabler er et standardiseret internationalt redskab, hvormed ergoterapeuter kan vurdere tilgængelighed i boliger og de nærmeste omgivelser.

Nordisk Housing Enabler kan bruges i rehabilitering rettet mod den individuelle person, der eksempelvis bliver udskrevet fra hospitalet efter en hjerneblødning, og som nu skal tilbage og fungere bedst muligt i eget hjem. Det er således i større boligsager eller ved behov for systematisk undersøgelse af boligens tilgængelighed, at Housing Enabler er relevant.

Nordisk Housing Enabler kan også anvendes i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Her kan redskabet bruges på gruppeniveau, for eksempel ved etablering af nyt boligbyggeri til ældre borgere eller personer med bestemte funktionsnedsættelser, hvor ergoterapeuter og andre professionelle deltager i planlægning af opførelse af nye boliger og således er med til at sikre et tilgængeligt boligdesign fra starten.

ABSA

ABSA: Aktivitetsbaseret Siddestillingsanalyse - model

ABSA er en procesmodel til forebyggelse og heling af sidderelaterede tryksår og vævsskader samt forebyggelse af andre fysiske skader opstået ved at sidde. Det faglige afsæt er ergoterapeutisk og modellen er udviklet af Helle Dreier på baggrund af mange års praktiske erfaringer kombineret med litteraturgennemgang.

IPPA

IPPA: Individually Prioritised Problems Analysis

Anvendes til at udrede borgeres problemer med aktiviteter og deltagelse og til dokumentation af effekten af iværksatte hjælpemiddel- og/eller rehabiliteringsindsatser. Redskabet anvendes som grundlag for en struktureret samtale med voksne borgere. I samtalen identificerer borgeren sine problemer med hverdagens aktiviteter og udvælger de syv vigtigste. Dernæst vurderer borgeren, hvor vigtig den enkelte aktivitet er, og hvor let/svært det er at udføre aktiviteten. Senere foretages et opfølgningsinterview om sværhedsgraden af aktivitetsudøvelsen.

  • IPPA er baseret på borgerens egne præferencer og fremmer samarbejdet med borgeren, samtidig med at resultatet af indsatsen dokumenteres.
  • Redskabet er tværfagligt og kan anvendes på hjælpemiddelområdet og inden for rehabilitering generelt.
  • Det tager 15-45 minutter at foretage det første interview, og opfølgningsinterviewet tager 15-30 minutter. Det kan også foretages som telefon interview og tager så 5-10 minutter.

IPPA er udviklet i et EU-projekt på hjælpemiddelområdet, men kan anvendes til at dokumentere bredere rehabiliteringsinterventioner. Den oprindelige version af IPPA findes på norsk, svensk, engelsk og hollandsk, og har gennemgået psykometrisk testning med tilfredsstillende resultater. Den danske version er oversat i et samarbejde mellem Hjælpemidler & Kommunikation, Fredericia Kommune, og Socialstyrelsen og er godkendt af redskabets forfattere fra Eats Clearinghouse. Relevansen og test-retest reliabiliteten af den danske version af IPPA er undersøgt og fundet tilfredsstillende.

1. oplag indholder desværre en fejl i talmaterialet, som er rettet i 2. reviderede udg.

Ergoterapeutiske redskaber handler især om borgerens aktivitetsudøvelse. Ergoterapeuter har et ressourceorienteret fokus på borgerens aktiviteter i hverdagen.

Sidst opdateret
23.06.2017