Hjem > Ergoterapi og politik > Kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer

Ergoterapi i nationale og kommunale kliniske retningslinjer.

Generelt

Kliniske retningslinjer er væsentlige for kvalitetsudvikling i kommuner og regioner.

Formål, definition og målgrupper

Formålet med Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er at give beslutningsstøtteværktøjer til at understøtte:

  • Evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet
  • Sammenhængende hensigtsmæssige patientforløb
  • Prioritering i sundhedsvæsenet
  • Vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper

Definition: Kliniske retningslinjer er et sundhedsfagligt beslutningsværktøj, der udgør en af hjørnestenene i sundhedsvæsenets indsats for at sikre ensartet og høj kvalitet i udredning, behandling, pleje og rehabilitering. Retningslinjerne er også et element i sikringen af en løbende prioritering på sundhedsområdet, med fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene (kilde: SST).

Målgrupper: Sundhedsprofessionelle, f.eks. læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter m.fl.

Finanslov 2012 - 2016

Sundhedsstyrelsen udarbejder i disse år 47 nationale kliniske retningslinjer (NKR), der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet.

De nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale. Retningslinjerne behandler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen. 

Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og formålet er at understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren – uanset hvor i landet patienten bor. 

Der er afsat i alt 80 millioner kr. på Finansloven til at udarbejde retningslinjerne. Opgaven varetages af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med landets fremmeste eksperter på de specifikke områder. Den primære målgruppe for de nationale kliniske retningslinjer er sundhedsprofessionelle. Retningslinjerne offentliggøres løbende på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og de sidste forventes at være færdige medio 2016.

Indhold: En national klinisk retningslinje indeholder 8-10 udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger (punktnedslag i patientforløb). Disse kliniske problemstillinger er prioriteret af en faglige arbejdsgruppe, som på de områder, hvor det  -  (med en tidshorisont på ca. seks måneder til arbejdsgruppens læsning og vurdering af litteraturen) - er vigtigst at få afklaret evidensen. Indholdet i retningslinjen er således afgrænset til en gennemgang af evidensen på disse udvalgte indsatsområder samt tilhørende anbefalinger.

Find kommissorium her

Forslag til emner

Ergoterapeutforeningen har genfremsendt forslag for mulige emner til NKR i 2016. NKR har i efteråret 2016 valgt at have fokus på nedenstående emner målrettet mod svage, ældre patienter.

  • Behandling af ødem i underekstremitet
  • Forebyggelse af fald
  • Behandling af lumbal spinalstenose

Ergoterapeutforeningens forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer i 2015, i uprioriteret rækkefølge:

  • Dobbelt diagnosmisbrug
  • ​PTSD
  • Kognitiv remediering psykiske lidelser
  • Skizofreni
  • Parkinson

Ergoterapeutforeningens forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer i 2014, i uprioriteret rækkefølge:

  • Dysfagi
  • Facialisparese
  • Generaliserede kroniske smerter
  • Parkinson
  • PTSD hos hjemvendte soldater

Ergoterapeutforeningens forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer i 2013, i uprioriteret rækkefølge:

  • Parkinson
  • KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse)
  • Dysfagi
  • Facialisparese
  • CRPS (Complex Regional Pain Syndrome)
  • Dobbel diagnose med misbrug
  • Skizofreni
  • Kognitiv remediering ved psykiske lidelser
  • Unipolare lidelser
  • PTSD (Posttraumatisk Stress Disorder)

OK11 & OK13

I 2011 indgik KL og Sundhedskartellet aftale om et treårigt udviklingsprojekt om kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde.

Formålet var at udvikle og afprøve kliniske retningslinjer og aflede instrukser på det kommunale sundhedsområde. Målsætningen var:

1) At kvalitetsikre kommunernes sundhedsindsats
2) At sikre kompetenceudvikling af det sundhedsprofessionelle personale/sundhedskartellets faggrupper, der varetager denne indsats.

Overordnet set blev målsætningen at skabe rammerne for det fremtidige arbejde med evidensbaseret behandling og pleje i kommunerne. Projektet løb til udgangen af 2014.

Læs mere her

OK13

Med det fælles projekt om kliniske retningslinjer i kommunerne har KL og Sundhedskartellet udviklet en ny forpligtende samarbejdsform, og udviklet en fælles faglig platform, der kan nyttiggøre kompetencer blandt medarbejderne i kommunerne.

Derfor vil KL og Sundhedskartellet i fællesskab fortsætte arbejdet med at udbygge evidenstænkningen i kommunerne gennem et nyt 3-årigt projekt, der gennemføres i perioden fra 2015 til udgangen af 2017. Projektets fokus blev at få de kliniske retningslinjer godt implementeret på arbejdspladserne. Projektet er blevet gennemført i samarbejde med Sundhedskartellet, FOA og KL og bestod af tre kursustilbud ude på arbejdspladserne. Kursustilbuddene kan ses i vedhæftet link.

Læs mere her

Læs mere her 

Metoder og værktøjer

Der findes forskellige redskaber til udvikling af kliniske retningslinjer:

GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation)

Sundhedsstyrelsen anvender metoden GRADE 

AGREE (Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation)

Implementering

Sundhedsstyrelsen har nu udgivet en håndbog som består af en værkstøjskasse med hjælp til implementering af Nationale Kliniske Retningslinjer i kommuner og regioner.

Formålet er at lette arbejdet med at implementere Nationale kliniske retningslinjer (NKR) i praksis, da implementering har større chance for succes, hvis den planlægges på baggrund af indsigt i de lokale forhold. Denne indsigt kan fås ved at udføre en analyse af lokale faktorer, der kan være henholdsvis fremmende og hæmmende for en implementeringsproces.

Analysen giver et grundlag for at foretage et situationsbestemt valg af implementeringstiltag. Implementeringsarbejdet har afgørende betydning for, at kliniske retningslinjer får effekt på behandlingsresultatet for patienterne/borgerne.

Håndbogen beskriver opgaver, der skal løses, og hjælpeværktøjer til opgaveløsningen, der kan anvendes i forbindelse med det konkrete implementeringsarbejde.

Implementering af Nationale kliniske retningslinjer vil være af meget varierende omfang – afhængigt af hvor meget anbefalinger afviger fra eksisterende praksis. Implementeringshåndbogen kan derfor være en hjælp til at indføre lokale kliniske retningslinjer, instrukser og vejledninger.

Find håndbog her

Du kan også ansøge Ergoterapeutforeningens Praksispulje om midler til implementering af ergoterapifaglig intervention på baggrund af NKR.
Se mere om puljer og fonde her  

Status på projekter

Ergoterapeuter som aktive deltagere.

Nationale tværfaglige kliniske retningslinjer

Arbejdet med nationale kliniske retningslinjer er forankret i Sundhedsstyrelsen, og gennemføres i et samarbejde med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og Kommunerne.

Læs mere her

Etf har løbende modtaget kommissorier for arbejdsgrupper og/eller referencegrupper fra Sundhedsstyrelsen. I regi af dette udpeger Etf løbende ergoterapeuter til arbejdsgrupper.

Find udgivelser her

Se mere om kommende NKR her

OK11 - OK13 projekt: SHK & KL

KL og Sundhedskartellet har i et fælles projekt udviklet fire evidensbaserede kliniske retningslinjer.

Læs projektbeskrivelse

De kliniske retningslinjer vedrører hver især en central indsats eller problemstilling i den kommunale sundheds- og omsorgsindsats for borgere/patienter +65 år:

  • Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos den ældre medicinske patient/borger med risiko for indlæggelse pga. luftvejsinfektion.
  • Systematisk målsætning i rehabilitering af borgere med behov for personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen.
  • Systematisk identifikation af behov for palliativ indsats hos borgere/patienter med livstruende sygdom.
  • Systematisk identifikation af spisevanskeligheder hos den apopleksiramte borger.

Læs mere og find de kliniske retningslinjer på Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside www.cfkr.dk

Til hver af de kliniske retningslinjer er der efterfølgende udarbejdet en generisk instruks med konkrete anbefalinger, som har til formål at bidrage til implementeringen i kommunerne.

Pilotafprøvning:

Kommunerne Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Kalundborg, København, Lyngby-Taarbæk, Odense, Roskilde, Rudersdal, Vordingborg og Aarhus har med medarbejderressourcer bidraget til udviklingen af de kliniske retningslinjer og de afledte instrukser, og deltog i pilotafprøvningen.

Læs mere om projektet

Center for Interventionsforskning har stået for en evaluering af pilotafprøvningen.

Læs mere her 

National handlingsplan vedr. demens

I december 2010 kom ’National Handlingsplan for Demensindsatsen’, som blev udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner.

I handlingsplanen blev det anbefalet, at Sundhedsstyrelsen skulle udarbejde tværfaglige kliniske retningslinjer for demens. Etf udpegede i januar 2012 en ergoterapeut til referencegruppen og en ergoterapeut til arbejdsgruppen. NKR vedr. demens udkom i efteråret 2013

National klinisk retningslinie

Etf's høringssvar om demens

MOCA: Redskab til afdækning af kognitivt funktionsniveau

NKR for fys- og ergoterapi på hjerneskadeområdet

I april 2012 igangsatte Sundhedsstyrelsen arbejdet med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer for fysioterapi og ergoterapi til personer med nedsat funktionsevne som følge af henholdsvis erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi, cerebral parese og multipel sklerose.

Etf har udpeget 3 x 3 ergoterapeuter til arbejdsgrupperne og en ergoterapeut til følgegruppen, som er fælles for de tre arbejdsgrupper. Desforuden har Sundhedstyrelsen selv udpeget ergoterapeuter til funktionen som faglige eksperter, som blandt andet indbefatter selve skriveopgaven. 

NKR vedr. cerebral parese 

NKR vedr. erhvervet hjerneskade

NKR vedr. sclerose

De kliniske retningslinjer kan bruges som fagligt værktøj i forhold til at fastholde kommuner og regioner på en kvalitetsdagsorden.

Sidst opdateret
14.09.2016