Hjem > Ergoterapi og politik > Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering har til formål at støtte aktivt, så borgeren får mulighed for at være længst og bedst muligt i eget liv.
Foto: Chili

Hvorfor hverdagsrehabilitering?

Hverdagsrehabilitering skaber værdi - både for borgeren og for samfundet.

Etf's 9 principper

Ergoterapeutforeningen har i 2014 formuleret 9 vigtige principper i hverdagsrehabilitering:

  • Borgerens og omgivelsernes ressourcer er drivkraften i hverdagsrehabilitering
  • Hverdagsrehabiliteringens fundament er et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og fagpersoner
  • Har fokus på borgerens dagligliv i egne omgivelser
  • Genopbygger borgerens hverdag
  • Er effektiv, når borgeren selv er med til at sætte mål
  • Omsætter borgerens egne mål til praktisk handling
  • Er tidsafgrænsede forløb med klare delmål
  • Medvirker til, at borgeren kan være længst og bedst muligt i eget liv
  • Forstærker borgerens relationer til andre

Anbefalinger fra Fredericiaprojektet, DIS

Dansk Sundhedsinstitut (nu KORA) udarbejdede i 2011 notatet "Fra pleje og omsorg til rehabilitering". Notatet indeholder viden og anbefalinger til kommuner, som vil udvikle og organisere hverdagsrehabilitering. Notatet er udarbejdet for en arbejdsgruppe bestående af KL, Ergoterapeutforeningen, Danske fysioterapeuter, FOA - Fag og Arbejde og Fredericia Kommune.

Du kan også læse DSI rapporten "Fra pleje og omsorg til rehabilitering - erfaringer fra Fredericia Kommune", som analyserer og dokumenterer udviklingsarbejdet i Fredericia Kommune i perioden 2008 - 2010.

Borgerne i Fredericia Kommunes hjemmepleje mødes i større omfang af en rehabiliterende indsats med fokus på, at den enkelte videst muligt kan klare dagligdagen selv . Det viser KORAs evaluering fra august 2013, som er baseret på observation, interview og registeranalyse.

Etf's pjece

Etf har udgav i 2011 en pjece om hverdagsrehabilitering. Pjecen fortæller om formål, målgrupper og organisering af hverdagsrehabilitering og siger noget om ergoterapeuter som nøglemedarbejdere i hverdagsrehabilitering.

Everyday rehabilitation

The Danish welfare system is undergoing major changes these years. Rehabilitation in all shapes and forms develop into integrated and multidisciplinary efforts in the actual surroundings of the given individual. This has placed occupational therapy in the very centre of rehabilitation. We would like to share with our international colleagues the emerging new concept of Everyday Rehabilitation in Denmark, and first-ever guide to the inspiring Everydayton.

Hvordan hverdagsrehabilitering?

Målsætning i rehabilitering

Klinisk retningslinje om systematisk anvendt målsætning i rehabilitering til borgere +65 år, med behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen.

Den kliniske retningslinje er udarbejdet i et samarbejde mellem Sundhedskartellets organisationer og KL i 2012 - 2013.

Denne kliniske retningslinje har undersøgt, hvorvidt der findes viden om effekten af målsætning i rehabiliteringsforløb, som tilbydes borgere +65 år, der søger om hjælp og støtte i hjemmet efter Servicelovens § 83, når der vurderes at være mulighed for at forbedre funktionsevnen. I denne retningslinje vurderes udelukkende den rehabilitering, som finder sted i borgers hjem/ varige plejebolig.

Effekt: På baggrund af studierne kan det konkluderes, at der ved systematisk målsætning, baseret på et samarbejde mellem borger og fagperson, i rehabilitering i hjemmet af ældre borgere, der modtager hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp ses effekt på:

  • Øget helbredsbetinget livskvalitet
  • Øget sandsynlighed for at forblive i eget hjem
  • Bedret målopfyldelse
  • Mindre afhængighed af hjælp til personlig pleje
  • Formindsket risiko for akut indlæggelse
  • Formindsket risiko for genindlæggelser
  • Kortere hjemmeplejeintervention
  • Reduceret timeforbrug til pleje og praktisk hjælp

Effekt ses i særlig grad på borgeroplevet livskvalitet og på reducerede sundhedsydelser.

Læs også om anbefalinger i den den kliniske retningslinje (PDF).

Publikation fra Socialstyrelsen er udarbejdet på baggrund af bl.a. en kortlægning af kommunale erfaringer med rehabiliteringsindsatser på ældreområdet i Danmark samt en afsøgning af international litteratur. Materialet er desuden inspireret af Hjemmehjælpskommissionens rapport ”Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats” (2013).  

Håndbog på ældreområdet

Socialstyrelsen forestår projektledelsen i et satspuljeprojekt, der gennemføres fra 2012-2016. Projektet omhandler arbejdet med at kvalificere, dokumentere og udbrede en rehabiliteringmodel i kommunerne med fokus på social, fysisk og psykisk funktionsevne, på baggrund af den aktuelt bedste viden.

Projektet tager udgangspunkt i den kommunal praksis, mens et konsortium bestående af Implement og KORA står for henholdsvis 30 borgerinterview, kortlægning af praksis i de 98 kommuner og litteraturgennemgang og vurdering. Efterfølgende skal den udarbejdede model med anbefalinger effektmåles og afprøves i to kommuner (Slagelse og Syddjurs).

Håndbogen forventes publiceret i august 2015.

Find Socialstyrelsens delrapport nr. 4 fra 2013 om brug af redskaber til hverdagsaktiviteter

Mandag Morgen: Den aktive borger

En af de store udfordringer for det danske velfærdssamfund er færre kroner og færre hænder, så hvordan løses det? Et er svarene er flere mere aktive borgere. Men det forudsætter, at vi indretter samfundet anderledes, så borgerne bliver inviteret til at spille en mere aktiv rolle.

Mandag Morgen har derfor sammen med en række samarbejdspartnere – herunder Ergoterapeutforeningen – udarbejdet et modelkatalog for aktive borgere. Ambitionen med projektet har været at udvikle en tværgående forståelse, en sproglig og metodisk ramme og et eksempelkatalog for, hvordan aktive borgere er i centrum i levering og udvikling af velfærd.

Demmi, WHODAS, UCLA- Loneliness Scale, COPM

Socialstyrelsen anbefaler disse fire redskaber som udgangspunktet i rehabilitering på ældreområdet:  

DEMMI - De Morton Mobility Index: vedrørende fysisk funktionsniveau

Det australske måleinstrument DEMMI, er dokumenteret at kunne vurdere status og måle ændringer i mobilitet fra de svageste til de stærkeste ældre.

DEMMI er oversat til dansk efter internationale anbefalinger af udviklingsfysioterapeut, Ms.Sports.Phys. Helle Andersen, seniorforsker Nina Beyer, Fysio-og Ergoterapien, Bispebjerg Hospital og fysioterapeut Peter Oberländer, Træningscenter Bispebjerg, Københavns Sundhedsforvaltning. 

WHODAS - World Health Organization Disability Assessment Schedule: subjektivt spørgeskema om patientens/borgerens funktionsniveau udfra ICF.

Det er alene de 36 interviewer administerede spørgsmål, der anbefales:

UCLA- Loneliness Scale: psykometrisk skala om bla. følelsesmæssig og social ensomhed.

Der er udvalgt tre spørgsmål:  
1. Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? 
2. Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?
3. Hvor ofte føler du dig holdt udenfor?
Samtlige spørgsmål besvares udfra: Sjældent, - Engang imellem, - Ofte

"Reliability and validity of the Danish version of the UCLA Loneliness Scale", Mathias Lasgaard, 2006

COPM - Canadian Occupational Performance Measure. Du finder link til redskabet i højre sidebar.

Relationel Koordinering

Ergoterapeutforeningen har fulgt forskningsprojektet fra Teamarbejdsliv om afprøvning af samarbejdsmetoden: Relational Koodinering i fem kommuners kommunale hjemmepleje i perioden 2012-2013.

Find information om metoden og rapporten på Teamarbejdsliv.dk.

Ældres oplevelse af hverdagsrehabilitering

"Borgere, der henvender sig til kommunen for at få hjemmehjælp, tilbydes ofte hverdagsrehabilitering, hvor de bliver tilskyndet til selv at forsøge at klare de daglige aktiviteter. Dette opfattes som relevant af de fleste, men nogle borgere er frustrerede over, at de ikke bare får den hjælp, de synes, de har brug for." Det er en af konklusionerne fra en undersøgelse, som KORA i 2015 udførte for Ældresagen.

Det mener Etf

Høringssvar

Høringssvar vedr. Hjemmehjælpskommissionens rapport ”Fremtidens 
hjemmehjælp – ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende 
indsats”, august 2013:

Ældremilliard højner rehabilitering og hjælp til selvhjælp

I Finanslovsaftalen fra 2013 er der afsat en pulje på 1 milliard kroner årligt de næste fire år til ældresektoren.

En undersøgelse fra Politiken Research viser, at halvdelen af alle kommuner vil søge puljen, og hele 67 procent af dem angiver, at de ekstra midler især skal bruges til styrkelse af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen. Ergoterapeutforeningen støtter overordnet initiativer omkring aktiv rehabilitering frem for passiv pleje. Fordi foreningen grundlæggende mener, at alle har ret til et aktivt hverdagsliv.

Hvad siger lovgivningen?

Her finder du links til relevant lovgivning på området

Vejledning om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

I vejledning nr. 2 til serviceloven (vejl. nr. 9341 af 8. maj 2015) er rehabiliteringsforløb og personlig pleje, praktisk hjælp og madservice beskrevet i afsnit III.

Hold hverdagen i form

Ægteparret Jonna og Anders Jensen fra Karup er lykkelige for den hjælp de fik gennem Viborg Kommunes projekt Aktivt Hverdagsliv. Den massive hjælp betød at Jonna efter sygdom kunne genvinde førligheden og få kontrol over sit liv igen.

Læs Jonna og Anders' historie

Hvis din arbejdsplads arbejder med hverdagsrehabilitering, kan du i guiden Forhandling af lokalløn læse om, hvordan vi i Ergoterapeutforeningen forholder os til det arbejdsområde i forbindelse med lokal løndannelse.

FORHANDLING AF LOKAL LØN

Sidst opdateret
04.08.2015