Hjem > Ergoterapi og politik > Har du politisk talent?

Har du politisk talent?

Vil du være en del af en ny generation af fagpolitisk aktive i Ergoterapeutforeningen, som kan trænge igennem debatten, og inspirere til lokale aktiviteter, der giver mening for den enkelte og for fællesskabet? Som kan og vil vise initiativ, samt knytte stærke relationer til medlemmerne og potentielle medlemmer? Så er FTF’s fagpolitiske talentuddannelse 2017 måske noget for dig!
Ansøgningsfristen er 30. november 2016 kl. 12. Få et hurtigt overblik over uddannelsen, og hvordan du ansøger om at komme med i opløbet.

Hvem kan søge om uddannelsen?

Som udgangspunkt skal du enten være : 

  • tillidsvalgt
  • bestyrelsesmedlem eller regionsbestyrelsesmedlem
  • fagligt aktiv i fx. EFS eller FNE

Hvad får du ud af den fagpolitiske talentuddannelse?

Kompetencemål

  • At du udvikler dine evner som fagligt aktiv eller fagpolitiker, der formår at inspirere til handling og ansvar
  • At du styrker dine analytiske kompetencer, så du kan analysere udfordringerne i din egen position og for Ergoterapeutforeningen, og kan træffe beslutninger om handlinger på grundlag af strategiske overvejelser
  • At du kan initiere forandring gennem styrket personlig gennemslagskraft og opbygning af relationer
  • At du kan initiere forandring gennem styrket politisk tæft, mod og evne til at skabe fællesskaber med medlemmerne
  • At du kan kommunikere klart på skrift og i tale, så du kan påvirke potentielle medlemmer, kollegaer, politikere og medier

Kort om uddannelsen

Uddannelsen består af fem moduler. Derudover, er der netværksmøde mellem hvert af modulerne.

Du skal regne med at afsætte 15-16 dage til en kombination af undervisningsdage (modulerne) og netværksmøder mellem modulerne. Hovedparten af dagene ligger på hverdage. 

Derudover, skal du påregne en del tid ved siden af, til for eksempel arbejdet med din selvvalgte problemstilling. Læs mere under 'Arbejde med selvvalgt problemstilling'.  

Når du er færdig med uddannelsen, må du være indstillet på at skrive en artikel til ERGOTERAPEUTEN e.lign.    

De 5 moduler  

Modul 1: Fagbevægelsen - og DIT personlige udgangspunkt 
Datoer: onsdag den 8. februar kl. 10 - torsdag den 9. februar kl. 16, 2017.
Sted: Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle.

Modul 2: Strategisk analyse og organisatorisk styrke 
Datoer: mandag den 13. marts kl. 18 - onsdag den 15. marts kl. 16, 2017.
Sted: Metalskolen, Slagslundevej 13, 3550 Slangerup. 

Modul 3: Politisk kommunikation - analyse og praksis 
Datoer: tirsdag den 18. april kl. 18 - torsdag den 20. april k. 16, 2017.
Sted: Vilvorde Kursuscenter, Vilvordevej 70, 2920 Charlottenlund.

Modul 4: Folkemødet på Bornholm 
Datoer: torsdag den 15. juni - søndag den 18. juni 2017. 
Ankomst og indkvartering onsdag den 14. juni om aftenen eller torsdag den 15. juni. Afslutning og hjemrejse søndag den 18. juni.
Sted: Bornholm

Modul 5: Vores fagpolitiske fremtid
Datoer:  fredag den 8. september kl. 9 - med afslutning med fest om aftenen og mulighed for at overnatte til lørdag, 2017. 
Ankomst og indkvartering torsdag den 7. september om aftenen for dem, der har behov for det. 
Sted: FTF, København 

Arbejde med selvvalgt problemstilling gennem hele uddannelsen

Gennem hele uddannelsen skal du arbejde med en selvvalgt, individuel problemstilling. Du kan for eksempel tage udgangspunkt i din egen største fagpolitiske udfordring eller et af dit fags største dilemmaer

Læs meget mere om de enkelte moduler, arbejdsformen og uddannelsens opbygning i FTF's folder

Spørg endelig Emil, Mia eller Michelle 

Du er meget velkommen til at kontakte Emil, Mia eller Michelle, som tog uddannelsen i 2016, hvis du fx. vil høre lidt om:  

  • Hvordan er det at gå på uddannnelsen? 
  • Hvad kræver det?
  • Udbytte af uddannelsen? 

AMiR og Bestyrelsesmedlem i Region Øst - Michelle Frederic
27521081
Michelle.Frederic@regionh.dk

TR - Mie Worm
48127903
miwo@alleroed.dk

TR - Emil Kjeldsmark Villadsen
38642221
Emil.kjeldsmark.villadsen@regionh.dk

Motiveret ansøgning

Ansøgning

Din motiverede ansøgning, samt dit CV (afstemt  ansøgningen) skal være chefkonsulent Merete Lauesen i hænde senest den 30. november 2016 kl. 12.  Send din ansøgning i en mail til ml@etf.dk .    

Du kan eksempelvis motivere din ansøgning ved at skrive et par linjer om:

  • hvad du vil bruge uddannelsen til?
  • dine ambitioner i forhold til at udvikle Etf, så vi får medlemmerne i tale og skaber mere værdi? 
  • hvad ser du, som de vigtigste udfordringer for Etf? 
  • dine ambitioner, som fagligt aktiv eller politiker i Etf? 
  • dine erfaringer med politisk/organisatorisk arbejde – og på hvilken måde? 
  • andet betydningsfuldt, som du ønsker skal tillægges værdi i Etf's udvælgelse?

Svar på din ansøgning

Senest den 16. december 2016 får ansøgerne besked om, hvorvidt Etf vil tilbyde dem en plads på FTF’s fagpolitiske talentuddannelse. Ansøgere vil evt. blive kontaktet inden, for uddybning af ansøgning.  
Kontaktformen kan være fleksibel fx. gennem Skype, telefonisk eller ved fysisk møde.  

Får du den ene af de to pladser, sørger Etf for at tilmelde dig uddannelsen. Senest i uge 2, 2017, får du endelig besked fra FTF, om du er optaget på uddannelsen.  

Inden du starter på uddannelsen, skal du forhandle en "kontrakt" på plads med en politisk eller administrativ leder i Etf. Du vil også blive tilknyttet en mentor blandt Etf's politikere, som skal sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere dig med henblik på at finde egne løsninger.  

Det handler om at skabe opbakning og handlerum til dig og samtidig sikre, at du forpligter dig til at gennemføre uddannelsen med højest muligt engagement.

Udgifter i forbindelse med uddannelsen

Etf dækker udgifter til:

  • deltagergebyr (inkl. forplejning og ophold)
  • tabt arbejdsfortjeneste, i det omfang din arbejdsgiver kræver refusion for tabt arbejdsfortjeneste
  • transport    

Har du brug for sparring i forbindelse med din ansøgning, er du velkommen til at kontakte:

Regionsformand Åse Munk Mortensen, Region Øst
53364971

Regionsformand Anna-Marie Laustsen, Region Syd
53364981

Regionsformand Lisbeth Krabbe Nielsen, Region Midt-Nord
53364991

 

Sidst opdateret
09.03.2017