7. mar 2017 KL 15:45

Virtuelle ADL-øvelser skal hjælpe hjerne-skadede

På neurorehabiliteringsafdelingen på Grindsted sygehus kan patienterne forsøge sig med ADL-øvelser som kaffebrygning og rengøring i en virtuel verden. Afdelingen er nemlig med i et projekt, der inddrager Virtual Reality i rehabiliteringen.
Skribent
Lasse Ægidius Qvist
Foto
Maria Tuxen-Hedegaard

I et køkken i Grindsted er Jytte Dall ved at lave kaffe. Hun befinder sig i et af den slags køkkener, hvor man på en og samme tid kan lave mad, se tv og underholde sine gæster. Samtalekøkken hedder det vist. På tv’et, der hænger på endevæggen, kører tegnefilmen Tom & Jerry som et slags bagtæppe til hendes daglige gøremål.

Jytte Dall tænder vandhanen foran hende, og fylder en kop med vand, som hun tømmer i kaffemaskinens vandbeholder. Hun rækker ud efter en pose rød Merrild, der ligger på køkkenbordet til højre for hende, og fylder kaffe på maskinen. Da også kaffekanden er placeret på varmepladen på kaffemaskinens underetage, kan kaffebrygningen gå i gang.

Jytte Dall tænder maskinen. Men den sødlige duft af kaffe, der altid akkompagnerer kaffemaskinens slupren, udebliver. Det samme gør lyden. Jytte Dall tager sig til hovedet.

Hun har nemlig gennemført sin virtuelle ADL-øvelse, og kan derfor tage de futuriske kasse-briller af, der i en tid har afskåret hende fra vores fælles virkelighed. Hun misser med øjnene. Atter befinder hun sig på en stue på neurorehabiliteringen på Grindsted sygehus.

- Om lidt er der kaffe til alle gæsterne, siger hun med et glimt i øjet.

Virtual Reality skal understøtte rehabilitering

For et par måneder siden faldt 53-årige Jytte Dall om i sit hjem i Haderslev med en blodprop i hjernen. Hun har det i dag okay, men har følger som neglekt og delvis lammelse i sin venstre side. Hun er derfor tilknyttet Neurorehabiliteringen Grindsted, der er en del af SydVestjysk Sygehus. Og det er ifølge hende selv ikke det værste sted, hun kunne være havnet.

På Neurorehabiliteringen Grindsted har terapeuterne nemlig over de sidste to år deltaget i et tværfagligt projekt, der skal udvikle og teste Virtual Reality til brug i neurorehabiliteringen.

- Det er meget sjovt at prøve det her. Jeg har jo aldrig været vant til computerspil og sådan noget, så det er en helt ny verden for mig, siger Jytte Dall.

Det er studerende fra medialogi på Aalborg Universitet Esbjerg, der har sat gang i projektet. I tæt samspil med terapeuter og patienter fra Neurorehabiliteringen Grindsted, er de kommet frem til en løsning, hvor patienterne får mulighed for at træne ADL-øvelser i en virtuel virkelighed.

- Vi ville se på, hvordan man kan inddrage de her teknologier i rehabiliteringen. Valget endte altså med at falde på de neurologiske patienter, da det var her, vi kunne se de største fordele, siger Daniel Christensen, der er studerende ved Aalborg Universitet Esbjerg og en af idémændene bag projektet.

Motivering gennem ADL-øvelser

Jytte Dall befinder sig atter i den konstruerede virkelighed. Udefra ser det faktisk en anelse komisk ud, når hun med kontrollerede bevægelser famler foran sig, og griber ud efter ting, der øjensynligt ikke eksisterer.

I den virtuelle virkelighed er hun godt i gang med at gøre orden på sit køkkenbord. Her flyder dagens indkøb, som skal sorteres og lægges på rette plads. Mou-suppen skal i fryseren, havregrynene på plads i skabet, og mælken en tur i køleren.

Efter en tid bliver hun afbrudt fra denne verden af ergoterapeut Hans Christian Pedersen, der fortæller hende, at hendes tid nu er gået, og en anden må til.

- Øv, hvor ærgerligt. Jeg er jo ikke færdig med at rydde op endnu, udbryder hun.

Den situation er et godt billede på noget af det, man forsøger at opnå med Virtual Reality ved at inddrage hverdagsaktiviteter. Patienterne skal blive mere motiverede for at gennemføre deres øvelser og generelt i forhold til deres genoptræning.

Det giver os en mulighed for at observere patienterne i en aktivitet, hvor rammerne er sikre og forsvarlige, inden vedkommende stilles overfor opgaven i deres hverdag.Ergoterapeut Hans Christian Pedersen

- Patienterne får hele tiden små succesoplevelser og oplever, at de rent faktisk kan udføre de her hverdagsaktiviteter. Det betyder meget for deres motivation, siger Daniel Christensen.

Den virtuelle verden er bygget op som et køkken og en stue. Her mødes patienterne af en række opgaver, der stiller krav på både fysisk og kognitivt niveau. Opgaverne er lavet med det udgangspunkt, at det skal give størst mulig mening for patienterne og relatere sig til hverdagsaktiviteter.

Ergoterapeut Hans Christian Pedersen er ansat ved neurorehabiliteringen på Grindsted sygehus. Han er meget begejstret for, at de her har fået muligheden for at deltage i projektet.

- Vi har været med lige fra starten og løbende budt ind med idéer og krav til produktet med henblik på at opnå den funktionalitet og kvalitet, vi mener er afgørende for, at det virtuelle træningskoncept kan vinde indpas for mennesker med erhvervet hjerneskade. Det giver os en mulighed for at observere patienterne i en aktivitet, hvor rammerne er sikre og forsvarlige, inden vedkommende stilles overfor opgaven i deres hverdag. På sigt giver det os også en mulighed for at vurdere, hvor en patient er i sin udvikling med henblik på udskrivelse, siger Hans Christian Pedersen.

Kan genvinde tabt førlighed

Og der er altså ifølge Hans Christian Pedersen masser at komme efter for Virtual Reality i forhold til neurorehabilitering. Således er der mulighed for at træne indenfor kognition med eksempelvis koncentration, overblik og evnen til delt opmærksomhed, samt indenfor problemstillinger som neglekt og nedsat opmærksomhed.

- Neglekt opstår oftest efter skader i højre side af hjernen, og giver altså patienter udfordringer med at erkende deres venstre side. Derfor er en del af øvelserne konstrueret, så patienten får stimuli fra venstre, og på den måde bliver tvunget til at forholde sig til den side, siger Hans Christian Pedersen.

Derudover er den virtuelle træningsform et godt supplement til, at en neurologisk patient med funktionsnedsættelse i en arm kan genvinde hele eller dele af sin førlighed. Tanken er, at patienten ved at se armen i den virtuelle verden bliver konfronteret med dens eksistens. Det skal stimulere spejlneuroner i hjernebarken, som på den måde kan overtage og genvinde kontrollen med den afficerede arm så at sige.

- VR-træningsformen har også et meget lovende perspektiv, hvis teknologien kan implementeres som et redskab til at træne gentagelser, der er essentielle i rehabiliteringen for at opnå en vedvarende fysisk funktion. Gentagelser som træningsform kan nemlig undertiden være en udfordring at efterkomme i en travl hverdag, og her kan velfærdsteknologi muligvis bidrage til rehabiliteringen i fremtiden, siger Hans Christian Pedersen.

Virtual Reality projektet har kørt som et samspil mellem de studerende og terapeuterne i omkring to år nu. Daniel Christensen og en studiekammerat har startet virksomheden VR-Rehab, i håbet om at kunne have et produkt til terapeuter klar til markedet til sommeren 2018.

- Vi er lige nu i dialog med forskellige kommuner om at afprøve teknikken i kommunalt regi. På den måde får vi et blik for de problemstillinger og krav, der gør sig gældende i forhold til neurorehabilitering her, siger Daniel Christensen.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.