På billedet er de tre ergoterapeuter, der har deltaget i det tværsektorielle psykiatriske projekt. Fra ventre er det: Sylvia Johannsen, Anita Ulsing og Lise Doktor. På billedet er de tre ergoterapeuter, der har deltaget i det tværsektorielle psykiatriske projekt. Fra ventre er det: Sylvia Johannsen, Anita Ulsing og Lise Doktor.
19. dec 2016 KL 10:06

- Vi laver sindssygt meget ergoterapi

Et netop afsluttet projekt på Frederiksberg havde til formål at rehabilitere mennesker med psykisk sygdom, der samtidig har livsstilssygdomme til en bedre hverdag.
Skribent: 
Lasse Ægidius Qvist
Foto: 
Lisbeth Holten

20 år. Så meget kortere kan man forvente at leve, hvis man lider af en psykisk sygdom og samtidig døjer med en livsstilsygdom som overvægt, diabetes eller KOL. Og ikke nok med at den forventede levetid for denne gruppe mennesker er lavere, men ofter er deres livskvalitet også væsentligt forringet. Og ofte ender denne gruppe mennesker med at blive afhængige af hjælp.

Det problem forsøger man at gøre noget ved på Frederiksberg. I et tværsektorielt samarbejde mellem Region Hovedstadens Distriktspsykiatri og Sundhedscenter Frederiksberg har man forsøgt sig med et projekt, der skulle rehabilitere denne gruppe borgere, og hjælpe dem tilbage i et sundere og mere meningsfuldt liv med højere livskvalitet.

Baggrunden for projektet, der fik navnet ’Din sundhed ved psykisk sygdom’, var, at man i distriktspsykiatrien fik tilknyttet en almen mediciner til at lave somatiske sundhedstjek på de psykiatriske patienter på baggrund af KRAM-faktorerne.

Læs også: Hjælp til mennesker med psykiske lidelser og livsstilssygdomme

Han fandt, at 80 procent af de borgere, han tjekkede, udover deres psykiske sygdom levede med forskellige grader af livsstilsygdomme og begrænsninger i hverdagslivet. Det resulterede altså i projektet, som fik de tre ergoterapeuter Sylvia Johannsen, Lise Doktor og Anita Ulsing ansat.

Og så var det, at det en dag gik op for Lise Doktor.

- Vi laver simpelthen så sindssygt meget ergoterapi.

Ergoterapi passer i psykiatrien

Det lyder måske ikke så mærkeligt, at de laver så sindssygt meget ergoterapi, når de nu engang alle tre er ergoterapeuter. Men ingen af stillingerne var slået op som ergoterapeutstillinger, de var slået op som projektstillinger med sundhedsfaglig baggrund.

- Der gik faktisk lidt tid, før vi fandt ud af, at vi alle var ergoterapeuter, siger Anita Ulsing.

Anita Ulsing er ergoterapeut og har en master i sundhedsantropologi. Sylvia Johannsen er ergoterapeut og cand.pæd.psyk., og Lise Doktor er uddannet ergoterapeut og kostvejleder og er ansat som recoverymentor i distriktspsykiatrisk center Frederiksberg. Ifølge Lise Doktor giver det god mening, at det er tre ergoterapeuter, der har arbejdet med projektet.

- Vi er skolet til at tænke på en måde, der passer perfekt ind i psykiatrien, siger Lise Doktor.

Det bakkes op af Anita Ulsing.

- Vi arbejder jo meget klientcentreret. Vi prøver at snakke om borgerens konkrete dagligdagsudfordringer, snarere end overordnede perspektiver og mål. Det var faktisk først her til sidst, at vi begyndte at snakke diagnoser med deltagerne, og på den måde fandt ud af, hvad de egentlig fejlede, siger hun.

Det kan nærmest være en fuldtidsstilling at være psykisk syg.Sylvia Johannsen, ergoterapeut og cand.pæd.psyk.

De er alle tre enige om, at det har været en kæmpe fordel for dem, at de har deler faglighed i ergoterapien.

- Vi har et fælles sprog og generelt et fælles syn på tingene, selvom vi selvfølgelig kommer fra hver vores virkeligheder, siger Sylvia Johannsen.

Hverdagsrehabilitering

Tilbuddet har været meget samtalebåret, da det er det, faciliteterne har tilladt. Men der har været plads til madlavnings-, motions-, mindfulness-, mental og trivselskurser, og så har de gjort flittigt brug af parken ved Frederiksberg Hospital. De har arbejdet ud fra COPM-mål, så deltagerne har fået ejerskab og er blevet motiverede.

- Målet har ikke nødvendigvis været at ændre folk. Det har været at så et frø, så deltagerne kan blive reflekterede og tage ejerskab over deres situation, siger Lise Doktor.

Hun understreger, at sundhed er en meget individuel ting. Det kan være meget varierende faktorer, der spiller ind i forhold til, om en borger føler sig sund.

Det bakkes op af Sylvia Johannsen, som påpeger, at de fleste ikke så meget har langsigtede mål, som de har ting i deres hverdag, de vil have ændret.

- Det handler ikke om store forkromede målsætninger, det handler om, at deltagerne skal have et bedre hverdagsliv, siger hun.

Læs også: EFS Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering

Hele tilbuddet er altså skruet sammen, så det tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Man har hele tiden forsøgt at give deltagerne konkrete redskaber, de kan bruge til at løse hverdagsudfordringer, i stedet for at give en masse viden om sygdommen.

- Jeg tror nogen gange, der er en tendens til, at man giver de her mennesker en værktøjskasse, som de så har værsgo at gå hjem og bruge. Der er eksempelvis mange, der har været tilknyttet en diætist. Men hvis man ikke kan finde ud af at lave en indkøbsliste, endsige lave maden derhjemme, så hjælper det jo ikke meget, siger Anita Ulsing.

- Ja, når det handler om madlavning, der for mange af de her mennesker er en stor udfordring, handler det jo også om at kigge på økonomi og faciliteterne i hjemmet. Derfor har vi også været på hjemmebesøg, siger Sylvia Johannsen.

Tør sætte sig selv i spil

Et lidt utraditionelt aspekt ved det her tilbud har været, at de tre ergoterapeuter har givet meget af sig selv i gruppesamtalerne. Det har de gjort for at nedbryde det klassiske skel, der opstår mellem en patient og en behandler, og for at illustrere for deltagerne, at deres liv ikke ligger så langt fra et ’normalt’ liv, som de måske går rundt og tror.

- Det er vigtigt, at de forstår, at alle jo oplever udfordringer i deres liv. Vi sidder jo ikke overfor dem og er helt perfekte. På den måde kan de måske bedre overskue deres situation, siger Sylvia Johannsen.

De er alle sammen af den overbevisning, at de kan bevare den professionelle relation til deltagerne, selvom de deler ud af deres personlige erfaringer.

- Jeg tror ikke, man behøver at være så bekymret over at dele ud af egne erfaringer. Det er vigtigt, at deltagerne også ser det. Derudover har vi set os selv mere som facilitatorer eller vejledere, end som behandlere. Det er patienterne, der er eksperterne på deres eget liv, siger Anita Ulsing.

Tværsektorielle udfordringer

En af de helt store udfordringer ved projektet, har været det tværsektorielle arbejde. Kommune og region arbejder ikke med de samme IT-systemer, så de har ikke kunne dele data i projektet. Ikke engang kalenderfunktionen har de delt.

Derudover har de måttet indhente mundtlige samtykker, hver gang de har haft individuelle samtaler, for at have mulighed for at diskutere vedkommendes sag. De mundtlige samtykker skulle så hver gang journalføres.

- Det har været en udfordring, siger Anita Ulsing.

Læs også: Stor alliance kæmper sammen for psykiatrien

At de forskellige institutioner kommunikere dårligt på tværs, er en udfordring for fagpersonerne. Men det kan i rigtigt høj grad også gå hen og blive et problem for borgerne. Den manglende kommunikation kan nemlig også mærkes for borgeren.

- Det kan faktisk nærmest en fuldtidsstilling at være psykisk syg, siger Sylvia Johannsen.

Borgerne oplever ifølge Sylvia Johannsen ofte en række parallelle forløb hos de forskellige aktører, i stedet for ét sammenhængende forløb – som det er tilfældet for en del andre patientgrupper.

- Det er meget pacificerende for borgeren. For det bliver lige pludselig meget vanskeligt at overskue, hvad man skal på hvilket tidspunkt, og hvorfor det egentlig er. Hvis man har svært ved bare at komme ud af sengen, er det op ad bakke at skulle forholde sig til at holde styr på aftaler med både den somatiske læge, psykiatrien, jobcentret og øvrige tiltag i kommunen, siger Lise Doktor.

Fakta om projektet

  • Projektet fik penge af sundhedsstyrelsens "på tværs" pulje.
  • Der var to projektledere ( Anita Ulsing fra Distriktspsykiatrien og Sylvia Johannsen fra Sundhedscenter Frederiksberg) og en recovery mentor (Lise Doktor fra Distriktspsykiatrien) ansat.
  • Projektet havde to gruppeforløb af otte uger med hver 14 deltagere.

Læs mere:

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.