6. feb 2017 KL 13:38

Tangkær øger borgernes livskvalitet

På det psykiatriske bosted Tangkær har de gennem øget borgerinddragelse fundet koden til at forbedre livskvaliteten, nedbringe medicinforbruget og samtidig spare på de regionale skattekroner.
Skribent: 
Lasse Ægidius Qvist
Foto: 
Helene Bagger

Kan man mon motionere sig ud af et angstanfald i stedet for at tage medicin? Eller er det muligt, at man ved hjælp af musik eller anden sansestimulering kan finde ind i en ro, man ellers kun kan bedøve sig til?

De spørgsmål stillede personalet på det psykiatriske bosted Tangkær, der ligger i udkanten af Ørsted på Djursland, sig for et par år siden. Beboerne på stedet har komplekse og svære psykiske lidelser, der ofte er kombineret med misbrug. De tilhører altså en del af befolkningen, der gennemsnitligt lever kortere og døjer med flere livstilsbetingede somatiske sygdomme end resten.

- Tallene for denne gruppe borgere er jo ret dystre. Så vi ville se på, hvad der var af muligheder for at nedbringe borgernes medicinforbrug, forbedre helbredet og øge deres livskvalitet. Så vi inviterede simpelthen de relevante fagfolk ind for at høre deres meninger om sådan et projekt, siger Lars Bording, der er ergoterapeut og afdelingsleder for kvalitet- og udvikling på Tangkær.

Læs også: Nyt redskab vurderer patientens selvindsigt

På borgerens præmisser

Det var tilbage i 2010. Ud af det arbejde voksede projektet Sundhedstjek. Det er en tværfaglig koordinerende indsats, hvor praktiserende læge, psykiater og andre relevante fagpersoner en gang årligt mødes til et statusmøde med borgeren for bordenden. På mødet gennemgås borgerens helbred og medicinforbrug, og det diskuteres, hvor borgeren ønsker at sætte ind.

Tallene for denne gruppe borgere er jo ret dystre. Så vi ville se på, hvad der var af muligheder for at nedbringe borgernes medicinforbrug, forbedre helbredet og øge deres livskvalitet. Ergoterapeut Lars Bording

Et af de centrale elementer i projektet er nemlig, at det hele skal foregå på borgerens præmisser. Det kan være fristende som fagperson at fortælle folk, hvad og hvordan de bør agere i forhold til deres sundhed. Men det er altså ifølge Lars Bording sjældent gavnlig, især i kontakten med denne gruppe borgere. 

- Det er bedre, hvis vi kan aktivere folk gennem deres egen motivation. Og vi tror på, at alle har en motivation et eller andet sted. Nogle gange skal den bare graves frem. Vi har eksempelvis en beboer, der på et tidspunkt ytrede, at han godt ville prøve at trappe ned på sin angstmedicin. Efter samtaler og at have prøvet lidt forskelligt af, fandt vi i fællesskab frem til, at det virker dæmpende på hans anfald, hvis han går ned og giver den maks gas i motionsrummet. Det kunne vi måske godt have fortalt ham, men han var nødt til selv at erfare, at det rent faktisk også virkede for ham, siger Lars Bording.

Forud for statusmødet laver den praktiserende læge en helbredsundersøgelse, og en psykiater laver en systematisk gennemgang af bivirkninger samt en undersøgelse af det mentale funktionsniveau.

- Det er jo vigtigt, at vi ved, hvor borgeren er, og hvad vedkommende reelt er i stand til eksempelvis i forhold til at nedtrappe på medicin, siger Lars Bording.

Som noget nyt er også en farmaceut tilknyttet til at lave en systematisk medicingennemgang.

- På den måde er vi sikre på, at vores medicinjournaler er opdaterede. Vi får også overblik over, om en borger får forskellige præparater, der måske ikke fungerer så godt sammen. Det giver os mulighed for at se, hvor der eventuelt kan skæres ned, siger Lars Bording.

Læs også: Hæder til det socialpsykiatriske botilbud Tangkær

Det hele giver samlet set et billede af borgerens aktuelle tilstand. På baggrund af de informationer afholdes der et formøde til statusmødet. Her diskuteres det, hvad der videre skal ske, herunder hvilke ønsker borgeren har, hvad dagsordenen på statusmødet skal være, og hvem, der skal styre ordet.

- Optimalt set vil vi helst have borgeren til at styre ordet. Men det lader sig af forskellige årsager ikke altid gøre, og så er det vigtigt, at vi i det mindste har aftalt med borgeren, hvad der skal tales om. På den måde har de en indflydelse på, hvad der skal ske med deres situation, siger Lars Bording.

Indflydelse giver højere livskvalitet

Projektets umiddelbare succes er ikke til at fornægte. Således er det oprindelige succeskriterie om at sænke medicinforbruget indfriet, og beboernes gennemsnitlige medicinforbrug er faldet med 40 procent. Derudover er antallet af somatiske og psykiatriske indlæggelsesdage reduceret med 30 procent.

- Projektet er i forvejen nærmest omkostningsfrit, så på denne her måde bliver det jo ren besparelse, siger Lars Bording.

Succesen understreges af, at projektet, der oprindeligt skulle have varet to år, allerede efter et enkelt år blev fuldt implementeret som tilbud til Tangkærs beboere. Og gevinsten er ikke kun i kroner og ører. Også beboernes livskvalitet er blevet forøget.

(...) Og jeg synes i høj grad, at vi ergoterapeuter har meget at byde ind med til denne gruppe borgere.Ergoterapeut Lars Bording

- Når vi måler, kan vi se, at det i meget høj grad er den øgede selvbestemmelse, der giver folk mere livskvalitet. De har indflydelse på deres situation, og hvis de har ønsker, eller der er noget de vil have ændret, så sidder de relevante fagpersoner rent faktisk med ved et møde og lytter på borgeren. Det giver i den grad pote, siger Lars Bording.

Derudover har helbredsundersøgelserne på nuværende tidspunkt hjulpet Tangkær til at finde to beboere, der var på nippet til at udvikle diabetes, og som i stedet kunne tages i opløbet.

- Det ville jo typisk være borgere, der ville ende ud med at blive medicineret for sygdommen. På denne her måde kunne vi i stedet sætte os ned med beboeren og simpelthen spørge dem: Når du nu har denne her viden, er der så noget, du vil gøre? Ejerskabet, det giver dem at få valget og indflydelsen, er med til at sikre, at de også gennemfører de aftaler, vi laver. På den måde blev det faktisk taget i opløbet begge gange, siger Lars Bording.

Kopierbart setup

En ting der er lagt vægt på i Tangkær-modellen, som den af Region Midt er døbt, er, at den relativt ukompliceret skal kunne implementeres på andre steder eller i andre dele af plejesektoren.

- Vi har forsøgt at lave et setup, hvor grundpillerne kan bruges af alle. Man kan eksempelvis inddrage lige nøjagtigt de fagpersoner, der er relevante for den enkelte borger eller på det enkelte tilbud, siger Lars Bording.

Læs også: EFS Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 

Således er en række kommuner allerede på nuværende tidspunkt i gang med at implementere det hele eller dele af indsatsen, og i eksempelvis Roskilde har de uddannet sundhedsambassadører på handicapområdet, der er har været meget inspirerede af tilbuddet.

- Vi får mange henvendelser fra forskellige interessenter, og jeg har for ganske nyligt holdt oplæg for en række sundhedsambassadører fra Favrskov Kommune, siger Lars Bording og kommer samtidig med en opfordring til ergoterapeuter:

- Vores faglighed giver os mulighed for at understøtte borgerne der, hvor de er, og jeg synes i høj grad, at vi ergoterapeuter har meget at byde ind med til denne gruppe borgere.

Sundhedstjek fik desuden for nyligt prisen "Den gyldne Tråd" af Dagens Medicin. Foruden de dokumenterede effekter af indsatsen, blev prisen givet fordi, modellen er kopierbar for andre.

Læs Mere:

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.