Rejsebrev Rejsebrev
8. dec 2016 KL 13:57

Rejsebrev fra Shanghai 2

Rikke Mikkelsen rejste i midten af november til Shanghai for at hjælpe med at opbygge et plejecenter. Lige knapt halvvejs på turen sender hun sit andet rejsebrev hjem.
Skribent: 
Lasse Ægidius Qvist
Foto: 
Rikke Mikkelsen

Hej alle!

Det er sørme, det er sandt, december. Som tiden flyver afsted. 3 uger er gået, og jeg er kommet godt ind under overfladen i den kinesiske kultur og hverdag på et moderne plejehjem. Jeg oplever en masse interessante ting, og møder utrolig mange forskellige mennesker, der alle viser stor interesse for mig, for Danmark og for vores måde at drive plejehjem.

På en del områder er der så store forskelle kulturelt, historisk og i forhold til det kinesiske system, at det er vanskeligt at overføre principper og tankegange fra vores danske hverdag. I Kina har det tidligere været børn og børnebørn, der har taget sig af borgerne, når de blev gamle og dårligere. Der har ikke som sådan været en kultur for at uddanne sig til pleje- og omsorgsopgaver, med mindre du skulle arbejde på hospitalet. Efter de i mere end 40 år har haft ”ét-barns politikken”, er der dog ved at komme mere skred i udviklingen og behovet for plejecentre og sundhedsfagligt- og pædagogisk personale i ældresektoren.

Det er svært at sige, hvem der ligger mest under for kulturskiftet; de ældre, fordi de hellere vil passes hjemme og blive sammen med familien, eller de unge, som ikke ”vil tabe ansigt” ved at sende deres pårørende på plejehjem.

Læs også: Rejsebrev fra Shanghai

Vi har vores danske sundhedsvæsen, som slet ikke ligner måden, de har organiseret sig på i Kina. Hele processen inden en ny borger kan flytte ind på plejehjemmet herude er væsentlig anderledes, blandt andet fordi borgerne selv skal betale for de ydelser, de modtager. Godt nok er der en form for visitation, der afgør, om du overhovedet må flytte ind på et plejecenter. Det går dog stille og roligt fremad, og stort set alle 90 seniorboliger er udlejede eller reserverede, og der bor nu 26 beboere i alderen fra 59-98 år på selve plejehjemmet. Kulturen spiller også ind på kønsfordelingen, da det er flest kvinder, som flytter ind. Mændene vælger at blive boende hos familien – eller de dør tidligere, som i Danmark. Vi har derfor kun 5 mænd blandt beboerne, heraf er de to den ene part af et ægtepar.

Plejebehovene er, som alderen, meget forskellige. Omkring halvdelen af beboerne ville aldrig have fået en plejehjemsplads i Danmark, da de med en smule hjælp ville være fuldt ud i stand til klare sig selv. Men hjemmehjælpsbegrebet er ikke voldsomt udbredt her. En del af beboerne har hidtil boet enten alene eller hos familie med hjælp fra en "aijie" - en privat hushjælp, som hjælper med lettere personlige og praktiske gøremål. Alder er derimod en væsentlig faktor, når en mulig beboer henvender sig om en plads - i nogle tilfælde i højere grad end funktionsniveau! Vi har f.eks. en mandlig beboer på knap 91 år, der stort set er fysisk rask og rørig, som gerne ville flytte i en seniorbolig. Det kunne han ikke få lov til - han var for gammel! Som kuriosum har vi ligeledes en kvindelig beboer på 97 år, som tre gange blev nægtet af få en plejehjemsplads - hun var nemlig for gammel!

Beboergrupperne omfatter, som i Danmark, fortrinsvis ældre med livsstilssygdomme. Men kulturen er også her en udfordring, eller måske er det nærmere menneskesynet. Demente opfattes nemlig som ”sindssyge”, der skal spærres inde. På de traditionelle kinesiske plejehjem er demente i de senere stadier ofte fikseret til deres seng døgnet rundt, for så er de ikke til fare for sig selv eller andre (og man vil heller ikke få sagsanlæg, hvis der sker noget). Så den største kamp har været at bevise, at vi rent faktisk er i stand til at tage os forsvarligt af de 5 demente beboere, vi har på nuværende tidspunkt.

Læs også: Kinesisk plejehjem skal bygge på danske værdier

Plejepersonalet, der både har været på en kinesisk basisuddannelse, og er blevet undervist af danske undervisere fra SOSU-skolen i Silkeborg, har nu fundet deres rytme og rutiner med at hjælpe de gamle til de forskellige aktiviteter og den mest basale pleje. Det er dog meget svært at få personalerne til at passe godt på sig selv (arbejdsmiljø er ikke noget de kender til !!??). Så der er en god og stor opgave med forflytningsundervisning og brug af borgerens egne ressourcer.

Mest tankevækkende har i den seneste tid været at se, hvor lidt overførselsværdi de har taget med fra eksempelvis øvelserne i rehabiliteringsafdelingen til den praktiske dagligdag i plejeboligen. Det er lidt som om at træningen kun kan og skal foregå i rehabiliteringsenheden og ikke bringes med i egen lejlighed. Mærkeligt.

En typisk dagligdag starter tidligt omkring kl. 05.30, hvor de første er vågne og på vej op. Dagholdet møder kl. 7, morgenmaden kommer 7.30, og så er dagen i gang. Den personlige pleje bliver dog oftest først klaret omkring kl. 13, så formiddagen går med aktiviteter. De fleste af beboerne vil gerne ud og have frisk luft, hvis vejret er fint. De beboere, som har brug for lettere træning, kan få træning i vores rehabiliteringslokale. Dette sker ofte i tidsrummet 8.00-10.50 og igen 14.00-16.30. Frokosten bliver serveret kl. 11.00. Herefter sover de fleste af beboerne til middag. Eftermiddagen bliver brugt på assistance med brusebad, rengøring og flere aktiviteter der foregår i klubhuset, hvor de f.eks. spiller Mahjong, bordtennis, billard, klaver, maler, laver håndarbejde, eller de kan synge Karaoke (og det gør de!).  kl. 16.30 kommer der varm mad igen og så klarer man sig med the og små snackkager resten af aftenen - lige ind til sengetid kl. ca. 20.00-21.00. Sådan livet går sin gang – på kinesisk tilsat lidt dansk!

Kommentarer

Det er virkelig spændende læsning. Jeg kan hellere ikke lade være med at få et smil på læben over de billeder, som popper op ved din beretning. Det er to forskellige kulturer som mødes. Tror vi kan lære meget af hinanden :-) fortsat god rejse

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.