20. jan 2016 KL 10:14

Nye indsatser mod demens

Det store ældrepolitiske slogan ’Længst muligt i eget hjem’ bør vige pladsen for ’Flyt i tide’, hvis man vil forebygge og bremse udviklingen af demenssygdomme, mener initiativtager til ”Byen for Livet”.
Skribent: 
Sandra Holmgaard
Foto: 
Maria Tuxen Hedegaard

I september fremlagde sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) nye planer om en ny national handlingsplan, der skal styrke indsatsen for det stigende antal danskere med en demenssygdom og samtidig gøre Danmark til et mere demensvenligt samfund. Der er øremærket knap en halv milliard kroner til projektet.

- Vi skal være i stand til at hjælpe både de sygdomsramte og deres pårørende. Den nationale demenshandleplan skal ruste sundhedsvæsenet til hurtigere at kunne udrede og behandle de demente og sikre, at deres pårørende ikke bliver slidt ned, men kan få støtte og blive aflastet, sagde Sophie Løhde i forbindelse med fremlæggelsen af planen, der forventes færdig i efteråret 2016.

I slipstrømmen på Sophie Løhdes udmelding kom KL’s sundhedsudspil ”Sammen om sundhed”, der anbefaler, at demensindsatsen skal styrkes gennem et kompetenceløft blandt pleje- og træningspersonale, der bliver endnu bedre til tidlig opsporing, pleje og rehabilitering. Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at mere end 84.000 danskere lever med demens i 2015, og det tal forventes fordoblet inden for de næste 25-30 år.

Tidslinje: Indsats mod demens i Danmark

- Demens er ikke en naturlig konsekvens af at blive ældre, men er alligevel tæt forbundet med alderdom. Meget langsomt over årene går vi alle i retning af en demenssygdom, så vi skal hele tiden være opmærksomme på at forebygge og udskyde symptomer ved at udfordre os selv både fysisk og kognitivt. Derfor er det også vigtigt, at vi bor et sted, der støtter os i og lægger op til aktivitet, når symptomerne begynder at vise sig, siger læge Aster Schepel, der er formand for støtteforeningen Marguerittens Venner og medinitiativtager til ”Byen for Livet”.

Listen med nye initiativer og indsatsområder på demensområdet inden for de seneste årtier er alenlang. Både i kommuner, tidligere amter, regioner og på Christiansborg er der postet tid og penge i projekter og arbejdsgange, der skal gøre lette livet for demente og deres pårørende.

Frem mod slutningen af 80’erne indlagde man demente på amtspsykiatriske plejehjem, når de blev for voldsomme eller urolige, men i årene efter skete der store skred på området. Tidligere var det en praktisk plejeopgave rettet mod de fysiske behov, men i dag ser man en tværfaglighed, der skal sikre, at både personlig pleje, praktisk hjælp, omsorg og aktivitet indgår i den samlede demenspleje.

Ældreboligliv: Pleje følger borgeren

På samme tid, i slut 80’erne, træder ældreboligloven i kraft, der vender op og ned på hele plejeområdet. Med loven begyndte plejen at følge borgeren og ikke boformen, hvilket betyder, at personalet får et nyt arbejdssted, nemlig borgernes egne hjem.

Og det vakte nyere tids helt store ældrepolitiske slogan:

Længst muligt i eget hjem.

Et slogan, der sjældent har været mere aktuelt end nu, hvor andelen af ældre, der bor i pleje- og ældrebolig er faldende år for år, hvor omkring halvdelen af alle demente bor i eget hjem og hvor midlertidige botilbud, dag-, aflastnings-, og aktivitetstilbud er blevet hverdag. En nylig undersøgelse foretaget af Boligejernes Videncenter viser, at knap 80 procent af alle mellem 65-85 år ønsker at blive boende i egen bolig så længe som muligt.

Spørger man Aster Schepel, er ”Længst muligt i eget hjem” en af vor tids største misforståelser, når det gælder mennesker med demens og deres pårørende.

Mennesker med demens bør flytte tidligere

- I dag tildeles man først en plejebolig, når man er allermindst egnet til det. Pasning og pleje af en dement udgør en alvorlig psykisk belastning for de pårørende, og når forskning samtidig viser en tydelig sammenhæng mellem at leve sammen med en dement ægtefælle og risikoen for selv at udvikle demens, er der behov for at gøre noget anderledes, siger Aster Schepel.

Hendes budskab er, at man bør have muligheden for at vælge at flytte til demensvenlige omgivelser meget tidligere i sygdomsforløbet. Og til et sted, hvor man kan blive boende resten af livet.

Læs også: Demens: Ergoterapeut modtager forskningsmillioner

Sådan en mulighed er godt på vej i Odense, hvor ”Byen for Livet” skal bygges og drives i et samarbejde mellem Støtteforeningen Margueritten, Odense Kommune og OK-Fonden.

Der er ingen tvivl om, at ergoterapeuternes kernekompetencer i forhold til hverdagsrehabilitering kommer til at spille en stor rolle. Der kommer opgaver i forhold til stressfri omgivelser, sansehaver og aktiviteter, der stimulerer de allersvageste i den sidste tidAster Schepel, formand for Marguerittens Venner og medinitiativtager til Byen for Livet

”Byen for Livet” bygger videre på de store institutionelle skred, vi har set siden ældreboliglovens indførsel. Plejehjemmene afvikles, og ifølge Danmarks Statistik er antallet af netop plejehjemspladser og beskyttede boliger i 2014 de laveste siden 1987. Lange gange, sterile omgivelser og hvide kitler pakkes ned til fordel for fællesskab, cowboybukser og leve-bo-miljøer.

Og det er blevet tid til, at vi tager skridtet endnu videre, mener Aster Schepel:  

- Det skal være alt andet end en institution. I takt med at de kognitive funktioner gradvist udviskes med en demenssygdom, forstærkes følelsesregistret, og derfor reagerer man ofte meget voldsomt på nye omgivelser, hvis man føler sig utryg. Et normalt hus med en almindelig dagligdag er noget, de demente kan forstå, kende og huske i meget lang tid. Hvis man dertil lægger, at den udendørs såvel som indendørs indretning er lavet sådan, at man aldrig vil møde en låst dør eller en blind vej og når gangstierne peger det samme sted hen, uanset hvor på ruten, man træder ind på den, vil man fastholde følelsen af tryghed. Også derfor skal vi i langt højere grad til at tænke i hjem frem for pleje, siger hun.

Demensbydel får plads til 200-300 beboere

”Byen for Livet” forventes indflytningsklar i 2018, og der skal være plads til mellem 200-300 mennesker.

- Det betyder et skifte i den måde, vi tænker i og udfører plejeopgaver og rehabilitering på i dag. Konceptets kerne er, at hverdagen foregår på beboernes og ikke personalets præmisser. Der skal være et vedvarende fokus på, hvad beboeren kan, og ikke på, hvad han ikke længere kan, siger Aster Schepel om visionen for demensbydelen. 

Læs også: Forvaskede dyner giver demente bedre søvn

”Byen for Livet” skal indrettes som en almindelig bydel med butikker, frisør, torveplads, grønne områder, legepladser, lejligheder og små samlede bo-enheder til dem, hos hvem sygdommen er mest fremskreden, og hvor plejebehovet er størst. Men den primære målgruppe vil være dem, der er meget tidligt i sygdomsforløbet, og hvor fokus skal rettet mod at forebygge og bremse sygdomsudviklingen både medicinsk og gennem fysisk og kognitivt udfordrende aktivitet. Derved er tanken også, at man løbende visiteres til de ydelse, man får brug for efterhånden som sygdommen udvikler sig.

Erindringsdans på Ældrecentret Solvang
Ældrecentret Solvang i Struer Kommune har succes med "erindringsdans" for demente beboere.

- Der er ingen tvivl om, at ergoterapeuternes kernekompetencer i forhold til hverdagsrehabilitering kommer til at spille en stor rolle. Der kommer opgaver i forhold til stressfri omgivelser, sansehaver og aktiviteter, der stimulerer de allersvageste i den sidste tid. Hos vores primære målgruppe handler det i høj grad om at fastholde den kognitive funktionsevne så længe som muligt og genvinde tabte egenskaber. Det er afgørende for succes, at omgivelserne hver dag inviterer til meningsfuld aktivitet for den enkelte og skaber mulighed for deltagelse i hverdagslivet - helt indtil livet er slut, siger Aster Schepel.

Tabte færdigheder kan generhverves

Hun mener, at der skal gøres helt op med ideen om, at tabte færdigheder ikke kan generhverves.

- Der er masser af ting, der kan gøres for mennesker med demens, og jo hurtigere vi kommer i gang, jo bedre. Der er ingen, der skal parkeres foran et tv, når vi ved, at man i rigtigt mange tilfælde med rigelige gentagelser, rigeligt med omsorg og tid kan genoptræne en række af de hverdagsfærdigheder, vi andre tager for givet.  

Noget andet -og mindst lige så vigtigt at holde sig for øje - er, at hverdagsfærdigheder skal holdes ved lige, siger Aster Schepel.

Inspirationen til ”Byen for Livet” kommer fra de Hogeweyk, en demenslandsby, der ligger i byen Weesp en halv times kørsel fra Amsterdam i Holland. De Hogeweyk er drevet af en målsætning om at mindske angst, forvirring og vrede ved at skabe et miljø, der er trygt og velkendt.

- ”Byen for Livet” er et helt nyt tiltag i Danmark, så vi skal lære hen ad vejen. Derfor bliver der også tilknyttet et videncenter, der skal opsamle erfaringer, analysere indsatser og dele resultaterne med andre kommuner, der har ladet sig inspirere af den nye model. Jeg er overbevist om, at ”Byen for Livet” er fremtiden, siger Aster Schepel.

Mere om Demens

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.