27. jun 2016 KL 9:53

Klar som kandidat

Efter fem år som selvstændig søgte Annette Wolters kandidatuddannelsen i ergoterapi. Nu er hun færdig og ved, hvad kandidaten skal bruges til.
Skribent: 
Therese Larsen
Foto: 
Jens Wognsen

Ergoterapeut Annette Wolters vendte efter fem år som selvstændig tilbage til skolebænken, da hun for to år siden søgte ind på den første kandidatuddannelse i ergoterapi. Det gjorde hun blandt andet for at fordybe sig i ergoterapien igen.

- Som selvstændig har jeg arbejdet enormt meget alene. Jeg har prøvet at holde fast i ergoterapiens kernebegreb, men på et tidspunkt kunne jeg mærke, at jeg blev lidt farvet af det, jeg mødte på min vej, og så kan man måske være tilbøjelig til at agere på en måde, som ikke er helt i tråd med det at være ergoterapeut. Så da jeg så, at kandidaten kom, blev jeg enig med mig selv om, at det nok var på tide at komme tilbage til rødderne og få frisket det hele lidt op, siger Annette Wolters, der føler, hun har fået et stort udbytte ud af at tage den toårige kandidatuddannelse.

- Rent fagligt har uddannelsen givet mig et meget større kendskab til aktivitetsbetydning i sammenhæng med det at leve. Det har været spændende at dykke ned i, hvad det rent faktisk betyder at kunne udføre ting selvstændigt i hverdagen, uanset hvilke vilkår man har. Det har så stor betydning for de mennesker, som oplever begrænsningerne.

På kandidaten har Annette Wolters haft fag som aktivitetsvidenskab og hverdagslivshistorier, evidensbasering og kvalitetsudvikling i ergoterapi, velfærdsteknologi, metode i kvantitative og kvalitative undersøgelser samt forandringsledelse. Fagene har gjort hende stærkere i forhold til både kvantitative samt kvalitative metoder.

- Og så har jeg også haft fag, der har givet mig en større indsigt i organisation og ledelse, hvor jeg har fået nogle værktøjer og redskaber til, at vi rent faktisk kan gå ud i praksis og give nogle hjælpemidler videre til at blive skarpere og mere fokuseret på for eksempel evidens.

Et hårdt studie

Ved siden af studiet fortsatte Annette Wolters sit arbejde som selvstændig. Det har medført, at hun skulle prioritere og strukturere sin tid meget nøje for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Og så krævede kandidaten mere end bacheloren, fortæller hun.

- På bacheloren var der mere faste rammer, og man blev taget i hånden af underviserne, som viste vej. På kandidatuddannelsen skal du kunne illustrere en større grad af selvstændighed i forhold til at studere. Det kan godt være svært til at begynde med, måske fordi man er vant til de fastere rammer. Og det er uanset, om man kommer direkte fra bacheloren eller fra et job. For mit eget vedkommende oplevede jeg, at det var et stort spring fra bachelor til kandidat, da jeg i min periode som selvstændig ikke vedligeholdte evnen til at læse og vurdere forskningslitteratur kritisk, som det kræver på en kandidatuddannelse, siger Annette Wolters.

Derfor råder hun fremtidige kandidatstuderende til at tænke over, hvordan de bedst muligt tilrettelægger forløbet, så de føler, de får det ud af det, de gerne vil.

- Hvis man går ind til kandidatuddannelsen og forventer, det ikke er hårdt, så tror jeg, man bliver overrasket. Og selv hvis man forventer, at det bliver hårdt, kan man stadig blive overrasket. Derfor er det en god idé hurtigt at få lagt nogle strategier og lavet prioriteringer for, hvordan man vil arbejde, og hvor man vil forbedre sig. For man kan ikke nå det hele, ellers brænder man ud. Nogle ting må vælges til, mens andre ting må vælges fra – men selvfølgelig skal man stadig gøre sig umage.

Vil gerne undervise

Til trods for at Annette Wolters har været en del af en hel ny uddannelse, som undervejs har skullet finde sine ben at gå på, er hun godt tilfreds med forløbet.

- Uddannelsen er den første af sin slags, og det har været hårdt for alle. Både undervisere og studerende har gjort en stor indsats for at få det her til at køre, og det er svært at sige, hvor man kunne have gjort det bedre. For hvor søren skal man starte? Man er jo nødt til at have et udgangspunkt, siger Annette Wolters.

Hun tilføjer, at underviserne har været rigtig gode til at spørge de studerende til råds undervejs samt fået deres feedback i forhold til uddannelsen. Nogle ting er herefter blevet ændret, mens andre er status quo.

- Det handler om at turde udvikle, og det tør underviserne. Jeg synes ikke, der er noget, som skal forbedres som sådan, underviserne skal egentlig bare fortsætte med at være opmærksomme på hele tiden at justere, som de gør nu.

Annette Wolters sluttede kandidatstudiet af med i samarbejde med en medstuderende at skrive speciale om ergoterapeuters praksiserfaring i forhold til at varetage ergoterapifaglige interventioner til den kritisk syge patient, som er indlagt på intensiv. En fantastisk lærerig proces, lyder det fra den ny udsprungne kandidat, som allerede nu kan se frem til at bruge sin nye viden fra kandidaten ude i den virkelige verden. Fra 1. august starter hun nemlig som underviser på UCL i Odense.

- Det var også en af grundene til, at jeg søgte ind på kandidaten. Siden jeg blev bachelor, har jeg haft et ønske om at undervise selv. Jeg holder meget af vores fag, samt koblingen mellem teori og praksis, og glæder mig meget til at få lov til at være en del af at stærkt fagligt miljø, som udvikler og skaber et godt fundament for fremtidens ergoterapi sammen med de studerende ergoterapeuter.

Mere om kandidatuddannelse

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.