25. aug 2016 KL 12:03

Jeg troede, jeg var i dårlig form

Energibesparende teknikker har givet Ib Georg Ipsen mere energi i hverdagen.
Skribent
Therese Larsen
Foto
Lisbeth Holten

I et kælderlokale på Næstved Sygehus står pensionisten Ib Georg Ipsen med hænderne støttet til køkkenbordet. Med rank ryg og spidsede læber snuser han luft ind ad næsen og puster ud igen med fløjtemund, så der kommer modstand. Øvelsen gentager han nogle gange, indtil ergoterapeuten ved siden af siger, det er nok.

Stine Kaarsberg, ergoterapeut på Næstved Sygehus, instruerer Ib Georg Ipsen i vejrtrækningsteknikker i sygehusets træningskøkken. Det er teknikker, hvis formål er at give en mere hensigtsmæssig vejrtrækning. Og det er der brug for, for Ib Georg Ipsen får åndenød, når han ordner ting i hverdagen som at hænge tøj til tørre, vaske hår eller støvsuge.

- Når jeg presser mig selv for hårdt, bliver jeg træt og forpustet, siger Ib Georg Ipsen, imens han går over til opvaskemaskinen, sætter sig på en arbejdsstol og med ret ryg begynder at tømme den for service.

- Andre ville nok ikke sætte sig på en stol, når de skal tømme opvaskemaskinen. Men når Ib gør det, er det for at undgå at bøje sin krop forover, så lungerne bliver presset sammen. Samtidig forbedres hans arbejdsstilling betydeligt i forhold til arbejdsopgaven, siger Stine Kaarsberg.

Fokus på tempo, pauser, teknik

Stine Kaarsberg modtager ambulante henvisninger og har sin gang på lungemedicinsk og onkologisk afdeling, hvor hun vejleder og instruerer patienter med KOL, lungekræft og andre lungesygdomme i at få en bedre hverdag. Blandt andet ved at lære dem energibesparende teknikker, som består af prioritering af aktiviteter, planlægning af hverdagen, fokus på tempo og pauser, vejrtrækningsteknik, hensigtsmæssige hvile- og arbejdsstillinger samt brug af hjælpemidler.

KOL-anbefalinger

  • Sundhedsstyrelsen har opdateret KOL-anbefalingerne fra 2007. Anbefalingerne skal medvirke til atøge kvaliteten af tidlig opsporing, behandling, rehabilitering, palliation og opfølgning i forhold til mennesker med KOL.
  • De er rettet mod, at patientens funktionsevne vurderes ud fra standardiserede redskaber og observationer samt ud fra den enkeltes egen oplevelse, ligesom der sammen med patienten fastsættes mål for interventionen.
  • Ud fra målene skal patienten vejledes og instrueres i relevante energibesparende arbejdsmetoder.
  • Disse består af prioritering af aktiviteter, planlægning af hverdagen, fokus på tempo, brug af vejrtrækningsteknik i udførelse af aktiviteter samt hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
  • Derudover er der fokus på indretning af omgivelser og brug af hjælpemidler.

De energibesparende teknikker gør patienterne bevidste om, hvordan man trækker vejret mest hensigtsmæssigt, og hvordan man kan økonomisere med sin energi. Det kan blandt andet blive synliggjort via dagbogsforløb, hvor patienten, typisk for en uge ad gangen, skriver ned, hvad han eller hun laver i løbet af en dag.

- Ved at skrive aktiviteterne ned bliver patienterne bevidste om, at der er en grund til, at de bliver trætte og får åndenød. Det går op for dem, hvorfor der ikke er så meget energi til andre ting i hverdagen, siger Stine Kaarsberg.

Ofte fravælger mennesker med lungesygdomme sociale aktiviteter, fordi de bruger al deres energi og kræfter på at opretholde en hverdag. Det tærer på dem at gå i bad, lave mad og udføre andre hverdagsaktiviteter. Konsekvensen er, at de ikke formår komme afsted til træning og andre hobbyer, hvor der er mulighed for at være social.

- Her gør ergoterapeuter en positiv forskel for mennesker med lungesygdomme. Via fokus på hverdagsaktiviteter og aktivitetsanalyse og graduering af aktiviteter, så de blive tilpasset den enkeltes behov, siger Stine Kaarsberg.

Skelner mellem 'skal' og 'lyst'

Hun skelner mellem skal-opgaver, for eksempel at tage tøj på og handle ind, og lystbetonede opgaver, som er aktiviteter, man har lyst til. Målet er at benytte de energibesparende teknikker til skal-opgaverne, så der er mere energi til de lystbetonede opgaver.

Ib Georg Ipsen ved godt, hvad han vil bruge sin energi på. Han holder af at gå ture. Men siden 2013, hvor han gennem en lungefunktionsmåling fik konstateret lungefibrose, er det blevet sværere.

Sker det, at Ib Georg Ipsen begynder at hyperventilere, stopper han op og benytter sig af den vejtrækningsteknik, Stine Kaarsberg har lært ham. Før i tiden, hvor Ib Georg Ipsen ikke var klar over, at han havde lungefibrose, pressede han mere på.

- Dengang var jeg jo ikke klar over, at jeg var syg. Jeg troede bare, at jeg var i dårlig form. Derfor fortsatte jeg med at gå, selvom jeg blev træt og havde problemer med at trække vejret. I dag ved jeg godt, at det er vigtigt ikke at overanstrenge sig, siger Ib Georg Ipsen, der har været nødt til at flytte i lejlighed for at undgå havearbejde og nu også får rengøringshjælp.

Han er glad for nu at kunne gå ture uden at være bange for ikke at kunne komme hjem igen. Dog er det vigtigste for ham, at sygdommen ikke bliver forværret, og at symptomerne bliver holdt nede. Derfor bruger Ib Georg Ipsen de energibesparende teknikker i sin hverdag. Og så handler det om at acceptere tingenes tilstand, forklarer han.

Afprøver hjælpemidler

- Jeg har aldrig røget eller arbejdet med asbest. Så, det kan godt være frustrerende, at jeg alligevel har fået lungefibrose. Men det nytter ikke noget at tænke sådan. Sagen er den, at jeg har sygdommen, og jeg kommer ikke af med den igen, hvilket jeg har lært at leve med. Og så har jeg erkendt, at alting bare tager længere tid, siger Ib Georg Ipsen, der i stedet fokuserer på, hvad han kan gøre for at få det bedste ud af sin situation.

- Jeg tager imod de professionelles råd og gør, hvad der bliver sagt. Så kan det godt være, at teknikkerne ser lidt dumme ud, men de hjælper og er med til at give mig et bedre helbred og mere livskvalitet.

Ib Georg Ipsen har også fået hjælpemidler. Blandt andet en badebænk, der gør det lettere at vaske sig siddende. Den sparer cirka 25 procent af hans energi i forhold til en stående vask. Han har også en strømpepåtager, en gribetang og et forlænget skohorn, der ligesom arbejdsstolen ved opvaskemaskinen skåner ham for at bøje sig forover og dermed giver ham en bedre luftpassage.

Sammen med Stine Kaarsberg undersøger Ib Georg Ipsen, om der er andre relevante hjælpemidler, han skal afprøve. De har blandt andet øje på et rullebord, som Ib demonstrerer i træningskøkkenet ved at transportere tallerkener, glas og bestik fra køkkenskabene hen til spisebordet. På den måde undgår han tunge løft og sparer på turene frem og tilbage.

- Sådan et kunne jeg også godt tænke mig at have derhjemme. Så behøves jeg ikke gå flere gange, siger Ib Georg Ipsen og hiver en smule efter vejret.

Vigtigheden af fysisk aktivitet

Stine Kaarsberg nikker. For at hjælpe sin patient videre med idéen, udleverer hun en pjece samt nogle links omkring leje og køb af hjælpemidler. Hun kender konsekvenserne, hvis der ikke bliver gjort noget for at vedligeholde aktiviteter og understøtte et liv som selvhjulpen.

- Hvis Ib eller andre lungepatienter ikke laver de her energibesparende teknikker, er der risiko for, at de slet ikke bevæger sig ud af hjemmet. Vi får mange indlagt, som helt er holdt op med at udføre hverdagsaktiviteter, der er nødvendige for at kunne klare sig. De får ikke handlet ind, men får andre til det, går måske kun i bad en gang om ugen og får ikke spist, det de skal, fordi de ikke magter madlavningen, forklarer Stine Kaarsberg, der påpeger vigtigheden af fysisk aktivitet.

- Fysisk aktivitet i forbindelse med hverdagsaktiviteter eller træning forbedrer kondition, muskelstyrke og udholdenhed hos patienter med lungesygdomme. Hermed påvirkes vejrtrækningen positivt, da lungerne vil blive mindre belastede ved fysisk anstrengelse, ligesom stærkere muskler gør, at ilten har nemmere ved at blive optaget.

Flere lungepatienter om træningen

Ib Georg Ipsen er ikke blandt de lungepatienter, der er sværest ramt. Han er ikke indlagt, men kommer ind ambulant. Det er hans anden konsultation på Næstved Sygehus, og efter planen har han en gang tilbage til opfølgning.

Efter Ib Georg Ipsens sidste konsultation skal der tages stilling til, om der bør laves en genoptræningsplan. Genoptræningsplanen skal sikre, at de energibesparende teknikker bliver taget i brug i eget hjem, og om der er behov for indretning af hjemmets omgivelser og brug for ekstra hjælpemidler.

I træningskøkkenet er Stine Kaarsberg og Ib Georg Ipsen ved at afslutte træningen. De taler om, at det kunne være spændende med holdtræning for lungepatienter.

- Lige nu er jeg i gang med at undersøge mulighederne for, at flere lungepatienter kan mødes om træningen. Det vil kunne give en helt anden sparring, da der kan udveksles erfaringer på tværs, siger Stine Kaarsberg.

Ib Georg Ipsen nikker og stemmer i.

- Det synes jeg helt sikkert lyder som en god idé. Tit kan man godt føle sig som Palle alene i verden og tænke, at man er den eneste, der har sygdommen. Men det er jeg jo ikke, og det kunne være meget godt at blive mindet om engang imellem.

Læs mere om ergoterapi og KOL

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.