26. jun 2017 KL 14:44

I Norge har borgerne et reelt valg

Nordmændene er nået langt i forhold til hverdagsrehabilitering – både hvad angår forskning og borgerinddragelse.
Skribent: 
Jakob Kehlet
Foto: 
Privatfoto

- Jeg fik det indtryk, at hvis en norsk borger foretrækker at få hjælp til  at finde stavgangsstængerne frem og gå en tur i fjeldet frem for at støvsuge, så er det en reel mulighed – uden at det går ud over hjælpen til støvsugningen, fortæller Tove Lise Nielsen, der er lektor ved ergoterapeutuddannelsen ved VIA University College i Aarhus og i færd med at lægge sidste hånd på sin ph.d. med titlen home-based rehabilitation for community dwelling older adults – a study of effect and participants’ perspectives.

Hun deltog i februar i det første og foreløbig eneste møde i en norsk tænketank om hverdagsrehabilitering, og hendes indtryk fra de to intense mødedage var, at nordmændene er længere fremme end danskerne i forhold til reelt at inddrage borgerne i hverdagsrehabiliteringen som nævnt ovenfor.

Tove Lise Nielsen
Tove Lise Nielsen, privatfoto

- Nordmændene står fast på, at der skal være et reelt valg, men det er selvfølgelig også en anden virkelighed, de lever i, hvor der givetvis er videre økonomiske rammer, end vi har herhjemme. Alligevel skal man i de danske kommuner passe på, at der ikke kommer et ensidigt fokus på, hvad man kan spare på rengøringen ved at lade borgerne selv stå for den, og tilsidesætte hensynet til det sociale liv og fritidsaktiviteterne, siger Tove Lise Nielsen.

Tænketanken blev afviklet i Trondheim, og der var kun tre deltagere fra henholdsvis Danmark og Sverige, mens nordmændene selv stillede med 24 deltagere. Derfor fyldte de norske indlæg godt i programmet, men der var også input fra danskere og svenskere. Nordmændene præsenterede blandt andet de forskellige forskningsprojekter, som var funderet i Senter for Omsorgsforskning, der har fem afdelinger fordelt over hele landet.

- Her forsker forskellige faggrupper i blandt andet hverdagsrehabilitering, og det var mit indtryk, at ergoterapeuterne var meget på banen i forhold til at bringe deres faglighed i spil, siger Tove Lise Nielsen.

Indsatser undersøgt videnskabeligt

En af afdelingerne, Senter for Omsorgsforskning Vest, præsenterede et grundigt forskningsprojekt, der forsøgte at komme hele vejen rundt omkring den hverdagsrehabiliterende indsats.

- De havde på videnskabelig basis undersøgt indsatsens effekt på borgernes funktionsevne, livskvalitet, kommunens økonomi, og så havde de interviewet både de involverede borgere, de fagprofessionelle og de pårørende, fortæller Tove Lise Nielsen.

Deltagerne i tænketanken diskuterede også problematikken omkring, at langt de fleste evalueringer af effekten af hverdagsrehabilitering er knyttet til projekter, hvor der er en risiko for, at deltagerne er ekstra oppe på dupperne mens projektet kører.

- Nordmændene pegede selv på, at de har brug for flere undersøgelser af effekten, når hverdagsrehabiliteringen er implementeret i hverdagen i kommunerne. I Danmark derimod har vi stadig et behov for videnskabelige undersøgelser af effekten. De fleste hidtidige undersøgelser har været evalueringer uden kontrolgrupper, siger Tove Lise Nielsen.

På mødet var der også tid til at stille de kritiske spørgsmål til hverdagsrehabilitering.

- Hvilke konsekvenser har det, når man bruger penge på hverdagsrehabilitering? Som ergoterapeuter skal vi naturligvis være opmærksomme på, at det ikke går ud over den individuelle intensive ergoterapeutiske indsats. Det skulle jo nødigt komme dertil, at der ikke er plads til den, siger Tove Lise Nielsen.

- Nå, det er jer med hverdagsrehabilieteringen

Ud over at være langt fremme med forskning og borgerinddragelse, så oplevede Tove Lise Nielsen også, at norske ergoterapeuter har formået at markere sig tydeligere i den brede befolkning.

- Når en norsk ergoterapeut går til selskab og fortæller om sin uddannelse, siger folk ofte: ”Nå, det er jer med hverdagsrehabiliteringen.” I Danmark kender de borgere, vi arbejder med, godt vores værdi, men vi kunne måske godt arbejde med at gøre vores faglighed lidt kendt i den brede befolkning, siger Tove Lise Nielsen.

Tænketanken mundede ud i en brainstorming – eller idémyldring, som nordmændene kalder det – hvor deltagerne i grupper kom op med ideer, som efterfølgende blev tematiseret.

Initiativtagerne fra Norge var meget interesserede i at inddrage erfaringer fra de øvrige skandinaviske lande.

- Der var meget energi på mødet og mange initiativer til fremtidigt samarbejde på tværs af de nordiske lande. Der blev for eksempel lanceret en ide om en bogudgivelse om hverdagsrehabilitering, så det bliver forhåbentligt ikke det sidste møde i tænketanken, siger Tove Lise Nielsen.

Mere om ergoterapi og hverdagsrehabilitering

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.