21. jul 2014 KL 8:00

Goodwill skal fortjenes

Det at lede en tværfaglig medarbejdergruppe er ikke så enkelt, som Lisbeth Jønsson troede, da hun sagde ja til jobbet som afdelingsleder på Behandlingscentret Østerskoven i Hobro. Fokus på kerneopgaven er løftestang til medarbejdernes tillid, som hun må gøre sig fortjent til.
Skribent: 
Dorthe Lundh
Foto: 
Helene Bagger

Først et veletableret villakvarter, så et skarpt højresving i skovbrynet og under ege- og bøgekroner ned til bussens vendeplads. Her i området Amerika ligger rehabiliteringscentret Østerskoven for unge og voksne med hjerneskade. Ergoterapeut Lisbeth Jønsson er afdelingsleder på Florida, Østerskovens ene afdeling for beboere med en medfødt hjerneskade. Hun har i to år været leder for en gruppe på 20 medarbejdere, de fleste af de fastansatte er pædagoger. Resten af gruppen består af en sosu-assistent, en ergoterapeut, en fysioterapeut, en med praktisk ansvar og nogle faste, ufaglærte weekendvagter. En tværfaglig flok, der er dedikerede i arbejdet med husets målgruppe.

faglig dialog

- Da jeg kom hertil, havde jeg næsten 20 års erfaring som ledende ergoterapeut på specialskoleområdet. Jeg var vant til at have stor opbakning fra medarbejderne, der alle havde en terapeutisk baggrund. I min naivitet forestillede jeg mig, at den goodwill også ville vente mig her på Østerskoven. Men det gjorde den ikke. Den har jeg skullet gøre mig fortjent til, fortæller Lisbeth Jønsson og forsætter:

- Jeg kom til en gruppe medarbejdere, der var selvkørende. Hvor hvert team havde deres egne metoder og rutiner. Derfor var medarbejderne ikke specielt sultne efter en leder og havde ikke før haft en ergoterapeutisk leder. Jeg tror, at de tænkte "hvad mon hun vil"?

Det, som Lisbeth Jønsson primært ville, var at skabe fælles retning på kernopgaven og prioritere konkrete udviklingsmål for husets beboere højt:

- Pædagoger er dygtige til relationsarbejde, og for vores beboere er relationer helt grundlæggende for at skabe udvikling. Det kan vi med anden faglig baggrund lære en masse af. Samtidig er det vigtigt for et rehabiliteringscenter, at vi har mål for beboernes udvikling og hele tiden dokumenterer udviklingen. Det har delvist været nyt for det pædagogiske personale, at jeg har så meget fokus på den del.

Lisbeth Jønssons målsætning om at skabe fælles retning på kerneopgaven på Florida indebærer også, at hun har lagt vægt på, at dialogen på afdelingen om beboerne er fagligt funderet:

- Vi kan samlet blive bedre til at lade de neuropædagogiske overvejelser ligge til grund for vores handlinger. Faglige overvejelser og observationer er naturligvis en stor del af det daglige arbejde, men ind imellem kan der komme lidt for mange ”synsninger” med i spillet. Dem har jeg fokus på at få luget ud i, siger afdelingslederen.

Lisbeth Jønsson mener dermed, at hun er en god leder for den tværfaglige medarbejdergruppe ved at samle dialogen og den fælles energi omkring husets kerneopgaver. For hun er overbevist om, at arbejdsglæde og trivsel hænger nøje sammen med oplevelsen af at levere et stykke arbejde med høj faglig kvalitet. Hun erkender dog, at indsatsen med at løfte den faglige barre yderligere og at præcisere den faglige retning har skabt nogle frustrationer blandt nogle af medarbejderne. De fleste er glade for et mere samlet fokus, mens andre jævnligt vender tilbage til, hvordan det var en gang på Østerskoven.

På et tidspunkt var der blandt medarbejderne en forestilling om, at fordi Lisbeth Jønsson er uddannet indenfor det sundhedsfaglige felt, er hun naturvidenskabeligt orienteret i modsætning til pædagogerne, som er humanistisk uddannet. Den slags overbevisninger kræver ifølge Lisbeth Jønsson, at hun giver sig god tid til dialog. Hun ser ikke meldingen som et udtryk for en fløjkrig mellem det terapeutiske og pædagogiske, mere som et udtryk for en delt personalegruppe. Det tog hende lidt tid at opdage, at afdelingens to gange, Grøn gang og Gul gang i praksis var to enheder, da hun tiltrådte. Det VIL hun lykkes med at ændre, siger hun, selv om det tager tid og er svært. 

To fløje under sammensmeltning

Som et fysisk tiltag for at skabe samling har Lisbeth Jønsson fået flyttet sit kontor fra en fjern krog på centret til en central plads midt mellem Gul gang og Grøn gang, hvor afdelingens otte beboere har deres private hjem. På den måde er Lisbeth Jønsson tilstede midt i medarbejdernes og beboernes hverdag, og det er nemt for dem at komme til hende med frustrationer og spørgsmål, inden de vokser sig store. 

Meget apropos banker det på døren til Lisbeths kontor under interviewet. En beboer stikker forsigtigt hovedet ind og spørger med vanskelighed, om Lisbeth har tid. De aftaler at tales ved senere på formiddagen. Lisbeth vender tilbage til at forklare, hvordan hun konkret arbejder med at nedbryde skellene på hendes afdeling: 

- Helt basalt tilrettelægger jeg vagtplanerne sådan, at medarbejderne fra de to gange dagligt må hjælpe hinanden og dermed også bliver hjulpet til faglige snakke om, hvordan de løser opgaverne og til at give begrundelser for, hvorfor. Det er både med til at styrke det fælles faglige fokus, som jeg ønsker og til at skabe en samlet kultur.

Det er dog ikke en hurtig proces, erkender Lisbeth Jønsson. Fire temadage om trivsel og samarbejde siden november har ud over den daglige indsats gødet jorden og fået fællesskabet til at spire:

- Jeg har mange faglige sparringer både individuelt og i teams. I de situationer, hvor medarbejdere og beboerne er i centrum, og hvor jeg lytter og byder fagligt ind, oplever jeg en stor opbakning til vores fælles projekt og tillid til mig som leder. Men der sker et eller andet, når vi holder fælles afdelingsmøder, der får stemningen til at skifte. Det har jeg observeret i en periode, og nu er jeg nået dertil, at jeg siger det højt til medarbejderne. Jeg siger også højt, at det skal vi have ændret. Jeg ved ikke præcis hvordan endnu, men har en god fornemmelse af at være på vej.

Kommuniker med din leder

På spørgsmålet om, hvad Lisbeth Jønsson har lært de seneste to år, hvor hun har haft sin daglige gang i Østerskoven, tager en del sekunders refleksion hos afdelingslederen:

- Om mig selv og min måde at lede på har jeg fået øje på, at jeg måske ikke bliver opfattet så lyttende, som jeg selv synes, at jeg er. Derfor er det et fokuspunkt for mig at spørge mere, når medarbejderne undrer sig og giver udtryk for noget, der skurrer, i stedet for at forklare og forsvare. Det er jeg i gang med at lære.

Lisbeth Jønsson fortæller også, at hun ved at indgå i et mere tværfaglig gruppe har opdaget, at ergoterapi har en tydelig faglig kerne og at ergoterapeuter er gode til at kommunikere den. Det er en stor fordel, ikke mindst, hvis man har en leder med en anden baggrund, vurderer Lisbeth Jønsson:

- De fleste ønsker sig en leder, man deler fag med. Men hvis man ikke har det, må man betragte sin afdelingsleder som både faglig-, personalemæssig- og strategisk leder, og vide, at ledelse også er en disciplin i sig selv. Det kan man komme langt med. Man skal passe på med at tænke "vi er nok helt forskellige og sikkert vildt uenige". Det gælder om at få øje på alt det, man har til fælles med sin leder, blandt andet dedikationen til den samlede opgave. Til ergoterapeuter, der har en leder med anden faglig baggrund, lyder min opfordring: Kommuniker jeres kompetencer til jeres leder. Det er I rigtig gode til, måske endda bedre end andre faggrupper, og det er et godt grundlag for, at jeres leder kan skabe de rammer, I ønsker.

Efter interviewet viser Lisbeth Jønsson mig rundt. Der er stille i huset i dag, men i fysioterapien knokler to beboere ved cyklerne og på Gul gangs køkken er der gang i kødgryderne, og duften af boller ligger lunt over fællesrummet. Der er noget godt i vente på Østerskoven. Også goodwill.

 

Fakta - Behandlingscentret Østerskoven

Behandlingscentret Østerskoven i Hobro er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud for unge og voksne med en medfødt eller erhvervet hjerneskade. Der bor i alt ca. 23 beboere i husets tre afdelinger.Tværfaglighed er centralt for arbejdet med beboernes rehabilitering. Hver beboer har derfor et  tværfagligt team knyttet til sig, der udarbejder rehabiliteringsplan, der løbende evalueres og justeres i forhold til de færdigheder, beboerne opnår.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.