Tenna Lygum Sørensen, Kathrine Lykke Jensen, Martine Bach Jensen og Ida Busk Bruun fra ergoterapeutuddannelsen på VIA i Aarhus har modtaget Etf's bachelorpris efteråret 2016. Tenna Lygum Sørensen, Kathrine Lykke Jensen, Martine Bach Jensen og Ida Busk Bruun fra ergoterapeutuddannelsen på VIA i Aarhus har modtaget Etf's bachelorpris efteråret 2016.
18. nov 2016 KL 14:14

Bachelor-prisen: Unge med senfølger er oversete

I takt med at flere overlever deres kræftsygdom, lever flere med senfølger. Det gælder også børnekræftoverlevere. Men når det kommer til senfølger, har det været en lidt overset gruppe.
Skribent: 
Lasse Ægidius Qvist

Omkring 200 børn rammes hvert år af en kræftsygdom. I takt med at vi bliver bedre og bedre til at behandle og helbrede overlever flere. Heldigvis. I dag helbredes omkring 80 procent af de børn, der få konstateret kræft.

Men hvor der de senere år har været stort fokus på senfølger for voksne kræftoverlevere, har senfølger for børnekræftoverlevere været oversete. Systemet og overleveren selv har øjnene rettet mod overlevelse.

Det var med afsæt i det, at Tenna Lygum Sørensen, Kathrine Lykke Jensen, Martine Bach Jensen og Ida Busk Bruun fra ergoterapeutuddannelsen på VIA i Aarhus, skrev deres bachelorprojekt i foråret.

- Vi researchede på nogle forskellige emner, men da vi kiggede på børnekræftoverlevere og deres senfølger, kunne vi ikke finde ret meget. Derfor tænkte vi, der var et videnshul, vi kunne udfylde, siger Ida Busk Bruun.

Læs også: Fra studerende til nyuddannet

Deres arbejde udmundede i det kvalitative projekt med titlen ’Er jeg syg eller rask?’, der er blevet til på baggrund af tre semistrukturerede, individuelle interviews med børnekræftoverlevere.

Forud for projektet er gået et stort stykke arbejde med at finde frem til børnekræftoverlevere, der kunne medvirke. De studerende var både forbi facebookgrupper og patientforeninger, før de til sidst fik formidlet kontakt gennem nogle sygeplejesker, der arbejdede med målgruppen.

Er jeg syg eller rask

Udgangspunktet for projektet er en rapport fra Kræftens Bekæmpelse, der konkluderer, at omkring en tredjedel af børnekræftoverlevere oplever moderate til svære senfølger, der påvirker deres liv og funktionsevne.

Noget af det, de studerende fandt frem til var, at den unge kan ende i en ambivalent situation, hvor de er erklærede raske. For kræft vel at mærke. For det er slet ikke sikkert at vedkommende, grundet senfølger, føler sig rask.

- De vil typisk være hæmmet i deres hverdagsaktiviteter. Og selvom der i vores undersøgelse ikke var nogen, der havde aktiviteter, de decideret måtte undlade, har de alligevel været nødt til at tillære sig nye metoder og vaner, siger Martine Bach Jensen.

Derudover er ungdommen i forvejen en meget kompleks tid, hvor krop og sind undergår ofte ret mærkbare forandringer. Det kan gøre, at senfølger, der tidligere ikke har generet den unge, bliver mere fremtrædende i denne periode.

- Mange af de unge efterlyser faktisk et overblik over senfølgerne enten fra egen læge eller sygehus. De er måske ikke klar over, hvordan senfølger kan ramme, og føler sig ikke raske, selvom de på papiret er helbredte for kræften, siger Martine Bach Jensen.

Uklar ansvarsplacering

Noget af det, de studerende fandt frem til, kunne være en stor hjælp for de unge børnekræftoverlevere er etableringen af nogle grupper, hvor de unge kan sparrer med hinanden og dele erfaringer, men også modtage professionel hjælp og rådgivning.

- Men hvem skal finansierer det? Lige nu er det uklart, hvor ansvaret for denne gruppe ligger. Er det regionerne, eller er det ude i kommunerne, at et sådant tilbud skulle etableres, spørger Kathrine Lykke Jensen.

Læs også: Bachelor-prisen

Alle de fire studerende tilkendegiver, at de på et tidspunkt i løbet af deres karriere godt kunne tænke sig at arbejde med denne gruppe borgere. Men en af udfordringerne er, at de ergoterapeutstillinger ikke eksisterer endnu.

- Jeg kunne sagtens forestille mig at arbejde med børnekræftoverlevere, og jeg tænker også, at vi som ergoterapeuter har rigtigt meget at byde ind med i forhold til den gruppe. Men som det er i dag, mangler der simpelthen et arbejdsfelt for ergoterapeuter, siger Martine Bach Jensen.

Hun mener, at der er nødt til at komme et politisk fokus på det her område, før der for alvor kan blive gjort noget.

- Politikerne er nødt til at få øjnene op for, at der ligger en udfordring med de unge børnekræftoverlevere, før der kan blive gjort noget. Jeg håber da, at vores projekt på en eller anden måde kan være med til at sætte den dagsorden.

Læs mere:

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.