Løn&Ansættelse
Udskriftsvenlig

Her på siden kan du finder de generelle regler om arbejdstid for ergoterapeuter ansat i regioner eller kommuner. Oplysninger om særlige overarbejde, arbejdstidsbestemte tillæg samtfridag og søgnehelligdag findes på en særskilt side.

For ergoterapeuter er regler om arbejdstiden fastlagt i en særlig aftale som er indgået sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet. Endvidere er der udarbejdet en kommenteret arbejdstidsaftale på det regionale område. Arbejdstidsaftalen giver sammen en rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler mange muligheder for at I lokalt kan aftale arbejdstidsregler som passer til Jeres arbejdsplads.

Samtlige aftaler kan hentes i kolonnen til højre.

Individuelle aftaler
Etf fraråder, at der indgås aftaler, der stiller den enkelte medarbejder ringere end funktionærloven foreskriver. Etf har som udgangspunkt overdraget aftale- og forhandlingsretten til TR i forhold til indgåelse af aftaler om løn for basisstillinger, arbejdstid og seniorordninger. 
Læs mere om Etfs holdning til at indgå frivillige, individueller aftaler > 
Læs mere om Vilkårsændringer >

Selvtilrettelæggende (kun på det kommunale område)

Selvtilrettelæggende ergoterapeut betyder at man selv planlægger sin arbejdsuge. Man arbejder normalt i tidsrummet fra mandag til fredag mellem kl. 07 og kl. 18 og kan som led i sin egen planlægning også arbejde på andre og mere skæve tidspunkter. Bliver du beordret på arbejdet efter kl. 18.00 eller i weekends og på fridage, skal du honoreres særskilt for dette i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne for ikke-selvtilrettelæggende.

Imidlertid udelukker selvtilrettelæggelse ikke, at en del af det fælles liv på arbejdspladsen (opgaver, møder og lign.) gør det nødvendigt, at alle ansatte eller grupper af ansatte er til stede på samme tid, fastlagt af andre.

Ergoterapeuter ansat under den kommunale overenskomst har indtil nu som udgangspunkt været selvtilrettelæggende. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne for 2005 er parterne blevet enige om, at udgangspunktet fortsat er, at kommunalt ansatte ergoterapeuter er selvtilrettelæggende men det skal fremgå af ansættelsesbrevet, for at være gældende. I modsat fald skal deres arbejdstid følge reglerne i Arbejdstidsaftale for kommunalt ansatte ergoterapeuter.

Ikke-selvtilrettelæggende

Hvis man ikke selv tilrettelægger sin arbejdstid, arbejder man efter et vagtskema, eller har på anden vis fået faste arbejdstider.

De fleste, der arbejder efter vagtplaner er ergoterapeuter, ved hospitaler og regionale institutioner.

Arbejdstidsaftalen beskriver hvordan man i samarbejde med arbejdsgiveren skal udarbejde vagtplaner og fastlægge mødetidspunkter. Der er regler for i hvor god tid i forvejen du som med­arbejder skal kende dit vagtskema, samt mulighed for at indgå aftaler om ekstra betaling for arbejde på særlige tidspunkter (se særskilt side om dette).

Ansat uden højeste tjenestetid

Ledere er som regel ansat uden højeste tjenestetid, hvilket betyder at de er selvtilrettelæggende og ikke som udgangspunkt får overarbejdsbetaling såfremt de overskrider den ugentlige arbejdsnorm på 37 timer.

Det betyder ikke at du som leder fast skal arbejde over 37 timer, men at du som en del af dit lederjob kan have meget skiftende arbejdstider og perioder med stort arbejdspres. Ledere er omfattet af reglerne om merarbejde, som sikre at længerevarende overskridelser af 37 timers arbejdsugen kan honoreres særskilt.