Netværk

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV’en har været et lovkrav siden 1992.

Formålet med at udarbejde en arbejdspladsvurdering at sikre, at

  • virksomhedens arbejdsmiljø- og sundhedsarbejde omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer
  • virksomheden arbejder systematisk og løbende med at løse problemerne.

En APV skal indeholde:

  • identifikation og kortlægning af arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold.
  • en vurdering af de ansattes sygefravær på arbejdspladsen
  • beskrivelse og vurdering af konkret arbejdsmiljøproblemer
  • prioritering og handleplan for arbejde med løsning af problemerne
  • opfølgning på APV’en og handleplanen

APV’en skal være skriftlig og tilgængelig for alle ansatte og Arbejdstilsynet, men ellers har I metodefrihed i forhold til at udarbejde APV’en. Etf anbefaler, at I vælger en metode, som inddrager alle berørte ansatte – særligt i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, således at alle kan komme til at få ejerskab til løsning af eventuelle problemer.

En APV skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for arbejdspladsens arbejdsmiljø, dog senest hvert 3. år. De ændringer, som har ramt ergoterapeutiske arbejdspladser i forbindelse med strukturreformen lægger op til, at der udarbejdes en APV, så snart der er styr på sikkerhedsorganiseringen.

Yderligere information og inspiration

På Internettet findes utallige hjemmesider og materialer om APV for store og små arbejdspladser, forskellige brancher osv. Eksempelvis kan du finde relevant information og inspiration som ergoterapeut, på følgende hjemmesider:

www.AT.dk er Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor gældende lovgivning omkring arbejdsmiljø findes. Her finder du også et særskilt teme om APV >

De væsentligste problemstillinger i forskellige brancher, er beskrevet i de såkaldte arbejdsmiljøvejvisere. Her er f.eks. vejvisere for hospitaler > og kontor og administration >

www.arbejdsmiljoweb.dk, der er de offentlig ansattes branchearbejdsmiljøråds hjemmeside til formidling af arbejdsmiljøviden, har samlet materiale om APV >

Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed (Bar SoSu) har udarbejdet materiale til Stressforebyggelse, som er meget let anvendeligt for arbejdsmiljøgrupperne. Her er bl.a. materiale omkring den "Anerkendende APV" (pdf) >

Pjece om gode erfaringer fra Sct. Hans Hospital om Elektronisk APV >

Personalestyrelsen har en detaljeret gennemgang af APV.metoder >

Københavns Amt - APV-værktøjskasse >
APV-materiale, der detaljeret og overskueligt gennemgår APV i alle faser. Her findes skemaer og andet materiale til inspiration. Særlig kan afsnittet om ”Valg af løsning” anbefales pga. præsentation af metodevalg, der inddrager alle kolleger. I materialet er der eksempler fra forskellige arbejdspladser – med særligt fokus på sygehuse.