Hjem > Annette Kjærsgaard ph.d.

Annette Kjærsgaard ph.d.

Annette Kjærsgaard har følgende forskningsområder: sundhed, sygdom, rehabilitering, hjerne- og nervesystemet samt dysfagi. Hun er ansat ved Regionshospital Hammel Neurocenter.

Ph.d. titel: Difficulties in swallowing and eating following acquired brain injury
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2013
Vejledere: Bengt Sjölund, Tove Borg og Hanne Kaae Kristensen
Udgivelsessted: Syddansk Universitet
Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og Hammel Neurorehabiliterings- og forskningscenter

Resume af afhandlingen
Apopleksi og traumatisk hjerneskade er de største årsager til erhvervet hjerneskade. Der var i 2009 ca. 12.500 indlæggelsesforløb pga. apopleksi og ca. 9.500 indlæggelsesforløb pga. traumatisk hjerneskade i Danmark. Mange af disse patienter har behov for rehabilitering. I Danmark udvikles og specialiseres neurorehabilitering. Herunder er man i stigende grad blevet opmærksom på problemer med at synke, spise og drikke (dysfagi) hos personer med erhvervet hjerneskade. 

Hyppigheden af dysfagi angives i udenlandske studier fra 27 til 61 % blandt hjerneskadede personer, som indgår i neurorehabilitering. Dysfagi kan resultere i, at man spiser og drikker for lidt og dermed kommer til at lide af under- eller fejlernæring, væskemangel samt komplikationer som fejlsynkning, udvikling af lungebetændelse og i værste fald kvælning. Dysfagi kan medføre en forlængelse af rehabiliteringen og uhensigtsmæssige overflytninger mellem intensivt- og rehabiliteringsafsnit. 

Det overordnede formål med denne afhandling er at undersøge problemer med at synke og spise i forbindelse med neurorehabilitering, både i et professionelt og et patientperspektiv. 

Afhandlingen består af to delstudier beskrevet i tre artikler. Studie I er et randomiseret kontrolleret studie, som rapporteres i to artikler. Studie II er et kvalitativt casestudie med seks cases, som er beskrevet i artikel III. 
Studie I (artikel I) undersøger, om patienter, der vurderes at kunne initiere oralt indtag ved hjælp af klinisk undersøgelse (Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.)), har større risiko for udvikling af lungebetændelse på grund af fejlsynkning i forbindelse med neurorehabilitering end for patienter, der vurderes ved hjælp af instrumentel undersøgelse (Fiberoptic Endoscopic Evaluation of Swallowing (FEES)). I undersøgelsen er 679 patienter med erhvervet hjerneskade screenet for mulig deltagelse, og 138 patienter blev randomiseret i tiden fra juni 2009 til april 2011. Der var ingen signifikante diagnoserelaterede eller demografiske forskelle mellem grupperne. I analysen indgik 119 patienter (62 F.O.T.T./ 57 FEES). Fire patienter undersøgt ved hjælp af F.O.T.T. og 12 ved hjælp af FEES blev diagnosticeret med lungebetændelse (p=0.03). Seks af disse patienter blev ekskluderet, da de udviklede lungebetændelse før initiering af oralt indtag, og tre patienter blev ekskluderet, da de ikke opfyldte det primære outcome kriterium for lungebetændelse på grund af fejlsynkning, hvilket efterlod syv patienter til analysen. Fire af disse udviklede lungebetændelse inden for 10 dage efter initiering af oralt indtag; en patient evalueret ved hjælp af F.O.T.T. og tre patienter ved hjælp af FEES. 

Studie I (artikel II) afdækker, om der er forskel i tidspunkt for initiering af oralt indtag og tiden til totalt oralt indtag, når initiering af oralt indtag sker ved hjælp af F.O.T.T. eller FEES, og hvordan andre faktorer kan indvirke på dette. Desuden indeholder artikel 2 en beregning af hyppigheden af dysfagi i dette studie. Hyppigheden af dysfagi i forbindelse med neurorehabilitering var 47 %. Der var ingen forskel i tid til initiering eller generhvervelse af total oralt indtag under indlæggelsen, uanset om der blev anvendt F.O.T.T. eller FEES. Oralt indtag var initieret for 42 % af patienterne ved indlæggelsen og for 92 % ved udskrivelsen. Totalt oralt indtag var opnået for 2,5 % af patienterne inden for det første døgn efter indlæggelsen, og 37 % var på totalt oralt indtag inden udskrivelse. Inden for 62 dage (F.O.T.T.) og 54 dage (FEES) opnåede 25 % total oralt indtag. Muligheden for at opnå dette var bl.a. afhængig af lavt bevidsthedsniveau og fysisk funktionsniveau, alder, indlæggelsestid og antal behandlinger for dysfagi. 

Studie II (artikel III) udforsker og fortolker patientperspektivet to til 18 måneder efter udskrivelse fra neurorehabilitering. Her undersøges, hvordan funktionsnedsættelser omkring synkning og oralt indtag af mad og drikke påvirker oplevelsen af mad og måltider og hverdagslivet efter skaden, samt hvordan neurorehabiliteringsindsatsen i relation til dette opleves. I studiet interviewes seks af de 119 patienter fra Studie I. En komparativ indholdsanalyse blev anvendt til at analysere data. Fem hovedtemaer fremkom i analysen: Individuelle psykologiske egenskaber, synkning og fordøjelse, spise og drikke, kommunikation og måltider samt rehabilitering under indlæggelse og efter udskrivelse. Forandringsprocesser blev fortolket som adaptationsprocesser. Tre betydningsfulde undertemaer fremkom: 1) Mad og drikke ved hjælp af sonde; 2) Synkeproblemer i relation til måltider med socialt samvær samt; 3) Neurorehabiliteringstilgangen vedrørende synkning og spisning. 

Det kan konkluderes, at dysfagi forekommer hos næsten halvdelen af de patienter, der indlægges til neurorehabilitering i Danmark. Det er blevet påvist, at en ikke-instrumentel tilgang som F.O.T.T. til undersøgelse af synkeproblemer hos patienter med erhvervede hjerneskader kan være lige så effektiv til at forudsige sikker synkefunktion (sikker hvad angår ingen eller minimal fejlsynkning) som en instrumentel tilgang som FEES. Det kvalitative studie viser, at det at leve med synke- og spiseproblemer afhænger af, i hvilken fase af sygdomsforløbet patienterne befinder sig. Den (selv midlertidigt) nedsatte eller tabte synke- og/eller spisefunktion er uventet, svær og fremkalder stærke følelsesmæssige reaktioner selv 18 måneder efter skaden. I resultaterne fremkommer således ny viden af klinisk interesse, hvor det bl.a. påvises, at det er muligt at adaptere og udvikle nye strukturer for værdifulde aktiviteter relateret til synkning og spisning.

Læs den fulde afhandling her.

For yderligere publikationer og kontaktoplysninger se her