Hjem > Aktuelt > Nyheder > TEMADAG: Det gode liv – ergoterapi og demens

TEMADAG: Det gode liv – ergoterapi og demens

25. februar 2017
Formålet med temadagen er at få fokus på aktivitets- og deltagelsesområdet og sætte fokus på kvaliteten af ergoterapeutisk intervention til borgere med en demenssygdom.
Etf afholder temadagen "Det gode liv - om ergoterapi og demens. Det sker den 3. april i Odense.Foto: Maria Tuxen Hedegaard.

​Gennem Etf's målrettede fokus på demensområdet det seneste år har foreningen erfaret, at mange ergoterapeuter i kommunerne er i nøglepositioner som demenskoordinatorer, pårørenderådgivere, omgivelseskonsulenter, aktivitets- og deltagelsesmedarbejdere osv.

Den nationale handlingsplan for demens 2025 er kommet. Etf havde følgende fire forslag til indhold i en demenshandlingsplan 2025:

  1. Tidlig indsats og opsporing, også med fokus på aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og samfundet
  2. Aktiv støtte til de pårørende, eventuelt med en ”pårørendeuddannelse”
  3. Fokus på demensvenlige boliger, som understøtter borgerens tidligere livsværdier og livsformer
  4. De rette medarbejderkompetencer i de forskellige indsatser

Nu er vi således kommet til udmøntning af de 23 initiativer i handlingsplanen

Etf mener, at der lige nu er et godt og solidt grundlag for at cementere og styrke ergoterapeuters position på demensområdet, og det politiske mål er at få ergoterapeuter tilknyttet alle plejecentre i Danmark.

På den baggrund inviterer Etf ergoterapeuter og andre interesserede til at deltage i temadagen "Det gode liv - ergoterapi og demens".

Temadagen afholdes i Odense den 3. april i tidsrummet 09:00-16:00. Pris for medlemmer er 300 kr. og tilmelding sker via mit.etf.dk. Pris for andre faggrupper 900 kr. Tilmelding sker på ti@etf.dk

Tilmeldingsfristen er den 27. marts.

 

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.