Hjem > Aktuelt > Nyheder > REP16: Ikke kun vedtægter

REP16: Ikke kun vedtægter

20. november 2016
REP16 er ved at være slut. Med det afsluttes en politisk, faglig og konstruktiv, men også hyggelig weekend i selskab med kolleger fra hele landet.
Rep16
Repræsentantskabsmødet er i høj grad også et socialt arrangement med rig mulighed for at møde og snakke med engagerede ergoterapeuter fra alle landsdele og sektorer. Foto: Heidi Lundsgaard

Af Lasse Ægidius Qvist

Repræsentantskabsmødet 2016 er ved at være nå sin afslutning. Der har været massevis af konstruktive diskussioner, fokusområdet for de næste tre års foreningsarbejde er blevet vedtaget, og budgetterne er blevet endevendt. Det er det, det hele handler om.

Men repræsentantskabsmødet er i høj grad også et socialt arrangement med rig mulighed for at møde og snakke med engagerede ergoterapeuter fra alle landsdele og sektorer.

- Jeg har været med som formand for EFS Dysfagi og ikke som repræsentant. Det har været spændende at være med til drøftelserne og de politiske diskussioner. Og så har jeg fået rigtig meget inspiration i dialogen med de andre formænd fra de faglige selskaber. Det betyder noget for det samarbejde, vi har, og så er det jo rigtig dejligt at se kolleger fra hele landet og tilbringe nogle hyggelige timer sammen, siger Annette Kjærsgaard, der er er forskningsansvarlig ergoterapeut på Hammel Neurocenter og har en ph.d. inden for dysfagi.

Fagligt udbytterigt

Der er altså både alvorligt og sjovt at være repræsentant. Men repræsentantskabet rummer også en høj grad af fælles faglig udvikling og sparring. På repræsentantskabets første dag var der blandt andet temadrøftelser til afstemningen om fokusområdet.

Nanna Mik Meyer, der er forsker ved SFI, var inviteret til at holde oplæg om kvalitet i opgaveløsningen, og Dorthe Steenberg, næstformand i DSR og Henning Jørgensen, der er professor ved Aalborg Universitet, var inviteret til at tale om arbejdsmiljø.

Deres oplæg skulle i fællesskab kvalificere debatten i forbindelse med fokusområdet. Spørgsmålene fra salen var der til begge oplæg relevante inputs og spørgsmål til dagsordenen.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.