Hjem > Aktuelt > Nyheder > Produktivitetskravet fastholdes i sygehusvæsenet

Produktivitetskravet fastholdes i sygehusvæsenet

7. juni 2017
Regeringen og Danske Regioner indgik i går aftes en ny aftale for regionernes økonomi i 2018, hvor det årlige krav om produktivitetsforbedringer på to procent blev fastholdt.
Sundhedsøkonomi
Regionerns økonomi for 2018 er på plads, men produktivitetskravet på to procent fastholdes. Foto: Colourbox

Kravet forsøgte regionernes ellers at komme ud af under forhandlingerne med opbakning fra blandt andet Sundhedskartellet og Lægeforeningen. Produktivitetskravet har igennem mange år betydet, at sygehusene har skullet levere to procent flere behandlinger hvert år uden at få ekstra penge for det. 

I stedet har regeringen og Danske Regioner aftalt, at de i fællesskab skal udarbejde en ny styringsplatform, som skal drøftes i foråret 2018 forud for økonomiaftalen i 2019.

- Det er rigtig ærgerligt, at protesterne mod produktivitetskravet ikke er blevet imødekommet, da medarbejderne ikke i længden kan holde til at løbe hurtigere og hurtigere for at nå flere og flere opgaver, siger Tina Nør Langager.

Hun peger på, at udvalgsarbejdet mellem regeringen og Danske Regioner må føre frem til en ny måde at styre sundhedsvæsenet på.

- I dag belønner man, når der kommer flere og flere behandlinger. Det, vi har brug for, er et system, der også belønner god kvalitet og sammenhæng i den samlede behandlingsindsats, siger Tina Nør Langager.

500 millioner kroner mere

I aftalen mellem regeringen og Danske Regioner afsættes der 500 millioner kroner mere til sundhedsområdet end i 2017, som blandt andet skal bruges til det øgede antal af ældre borgere.

- Set i forhold til at regionernes budget til sundhedsområdet er på over 100 mia.kr., så er en halv milliard et beskedent løft. Der er reelt tale om en lille lap, som ikke på nogen måde kan dække hullet i forhold til behovet, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.