Hjem > Aktuelt > Nyheder > Plads til flere ergoterapeuter på beskæftigelsesområdet

Plads til flere ergoterapeuter på beskæftigelsesområdet

2. maj 2017
Kommunerne satser i disse år hårdt på at få kontanthjælpsmodtagere og langtidssygemeldte tættere på arbejde eller uddannelse. Ergoterapeuter er oplagte til at varetage en del af opgaven men overses ofte, når kommuneren vælger ansatte til opgaven.
Arbejdsrehabilitering
Jens Østergaard Frederiksen skal fodre fyret på sit værksted med nogle masonitplader, men det belaster hans ryg, når han skal have fat i pladerne, derfor råder ergoterapeut Jette Stubberup ham til at sørge for, at lægge pladerne i en bestemt højre. Ergoterapeutforeningens formand Tina Nør Langager, der i forbindelse med et studiebesøg i Hjørring Kommune var med på APV, viser den højde, pladerne skal ligge i. Foto: Lars Horn

Af Jakob Kehlet

- Det er ikke noget, vi har haft øje for.

Beskæftigelseschef Jørgen Skovhus Haunstrup havde slet ikke ergoterapeuter i tankerne, da han var med til at søsætte Silkeborg Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. I stedet ansatte han 10 sagsbehandlere til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere og langtidssygemeldte personer tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Silkeborg er blot et af de seneste skud på stammen af kommuner, der øger den håndholdte indsats over for personer med længerevarende ledighed. Kommunerne sætter i stor stil resurser af til indsatsen, fordi det viser sig, at den virker.

I Silkeborg er andelen af personer fra målgruppen, der kom i job eller uddannelse steget fra 13 til 52 procent, og det er denne type statistikker, der i stigende omfang får kommunalpolitikere til at bruge flere penge på indsatsen, fordi det i sidste ende betyder en væsentlig besparelse for kommunerne, når borgerne slipper ud af offentlig forsørgelse.

En endnu bedre indsats

Men indsatsen vil utvivlsom kunne gøres endnu bedre, hvis flere ergoterapeuter blev involveret især i den tidlige indsats. Det mener formand for Ergoterapeutforeningen Tina Nør Langager, der blandt andet har været på studietur til Hjørring Kommune, der var først med at investere massivt i at få ledige ud i job eller uddannelse i 2014.

I Hjørring er det for eksempel en sygplejerske, en psykolog og en fysioterapeut, der er med til at udrede de borgere, der bliver udvalgt til den særlige indsats.

- Jeg tror, at Hjørring Kommune kunne have gavn af at have ergoterapeuter med meget tidligere i forløbet, så det ikke kun er de tre andre fagligheder, der har øjne på borgeren, siger Tina Nør Langager.

Hun nævner COMP som et værdifuldt redskab i den tidlige indsats til at afsøge borgerens egen opfattelse af udfordringer i forhold til arbejde, fritid og hverdagsaktiviteter.

I Hjørring er kun to ud af 28 ansatte i den særlige indsats, Helhedstilbuddet, ergoterapeuter. De arbejder i hovedsagen med at udarbejde APV’er.

Flere ergoterapeuter på Jobcentret i Kerteminde

Men selv om der er langt mellem ergoterapeuterne på beskæftigelsesområdet i kommunerne, så er der heldigvis undtagelser. 

I Kerteminde Kommune har Jobcentret i tre år haft et særligt indsatsteam, hvor kommunen har samlet virksomhedskonsulenter og mentorer - men også to ergoterapeuter og to fysioterapeuter.

- Efterspørgslen efter ergoterapeuters faglighed er steget betydeligt i den tid, indsatsteamet har eksisteret. Vi får flere henvisninger, fordi vi kan tilbyde noget, som man ikke havde på hylderne i Jobcentret tidligere, siger ergoterapeut Louise Jensen, der vurderer, at der er plads til langt flere ergoterapeuter i kommunernes beskæftigelsesafdelinger.

Fakta om indsatsen i Hjørring Kommune siden 2014

Kommunen forventer at få en nettogevinst på indsatsens første fire år på 75,2 millioner kroner. En rundspørge fra 2015 blandt personer på kontanthjælp i Hjørring Kommune viser:

  • 9 ud af 10 personer på kontanthjælp eller sygedagpenge ønsker at komme i job eller uddannelse
  • 9 ud af 10 tror, at deres kompetencer kan bruges på en arbejdsplads
  • Ca. 50 procent angiver, at det er fysiske/psykiske eller sociale vanskeligheder, som vanskeliggør mulighederne for at komme i job eller uddannelse

Kommentarer

Kære ETF
Jeg arbejder hos Odense Kommune i Beskæftigelses- og socialforvaltningen. Da jeg blev ansat for ca. 1 1/2 år siden, var der meget få ergoterapeuter i forvaltningen. På bare halvandet år er vi nærmest fordoblet. Bl.a. med Signe Kruse som er i denne måneds medlemsblad.
Jeg er stolt af og glad for at se, at i har fokus på netop dette arbejdsområde. Jeg selv arbejder som paragraf 85 bostøtte for 18-30 årige. Jeg kommer i den unges hjem og oplever bestemt området som meget vigtigt og væsentligt ift. ergoterapi. Hver dag benytter jeg min grundteori om NUZO, klientcentrering, ekspert på eget liv, forståelse for omgivelsesfaktorer, motiverende samtale, øje for graduering og struktur. Alt dette samt andre metoder/ergoterapeutiske menneskesyn, oplever jeg i stor grad er med til at rykke de unge. Samtidig som artiklen med Signe også påpeger, oplever jeg, at vores viden ift. det sundhedsmæssige perspektiv samt det sociale, gør os i stand til, i stor grad at komme omkring den hele borger.
Jeg håber at vi i foreningen fortsat kan have fokus på herpå, da jeg tænker at det er et arbejdsområde i vækst, samt at Kommunerne har gavn af succeshistorierne, så ergoterapeuter også på dette område, kan få sine kompetencer i spil, til fordel for borgerne.
De bedste hilsner, Louise Fogh.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.