Hjem > Aktuelt > Nyheder > OK18: OK-forhandlingerne afventer forhandlinger med lærerne

OK18: OK-forhandlingerne afventer forhandlinger med lærerne

15. december 2017
Overenskomstforhandlingerne afventer, at der kommer reelt indhold i KL’s forhandlinger om arbejdstid med lærerne.
OK18

Siden lockouten i 2013 har folkeskolelærernes arbejdstid været reguleret af en lov i stedet for en forhandlet aftale. Ved forhandlingerne i 2015 kunne der ikke opnås enighed om en aftale, og derfor har det været vigtigt for alle faglige organisationer både på i staten, kommuner og regionerne at bakker op om at lærerne fik mulighed for reelle forhandlinger.

Den 6. oktober sendte en samlet fagbevægelse en opfordring til topforhandlerne på arbejdsgiversiden.

I brevet blev det gjort klart, at det er magtpåliggende, at KL og Moderniseringsstyrelsen optager reelle, frie og fair forhandlinger med organisationerne på undervisningsområdet med henblik på at kunne indgå en aftale om arbejdstid. Arbejdsgiverne blev i brevet opfordret til, at forhandlingerne blev påbegyndt snarest muligt.

Forhandlingsdelegationerne på det kommunale og regionale område har drøftet status for forhandlingerne på lærerområdet, og selvom lærerne har afholdt møder med både KL og Finansministeriet, har der ikke været tale om forhandlinger. Derfor afventer organisationerne, herunder Etf, at lærerne reelt kommer til forhandlingsbordet. Det betyder, at selvom kravene er udvekslet, venter man med at forhandle.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.